Fliser og klinker standard op til 60 cm

En standardopsætning betyder, at fliserne limes på et forberedt og plant underlag med jævne fuger og bagefter fuges. Flisemureren skærer fliserne til omkring hjørner, stikkontakter, rør og gulvafløb og sørger for, at fladen er plan, og at fugerne flugter pænt.

Til standarden hører normalt ikke omfattende opretning af skæve vægge, nedbrydning af gamle fliser, vådrumsmembran, komplicerede mønstre, diagonal lægning, mosaik eller storformatfliser. Det står som regel som selvstændige poster i et tilbud. Spørg derfor flisemureren, før I aftaler noget, hvad kvadratmeterprisen præcis dækker.

1. Kontrol af underlaget. Flisemureren tjekker med en retskede, at underlaget er plant, fast og tørt. Støv, fedt og rester af gammel lim fjernes.
2. Primer. Primeren udjævner, hvor meget underlaget suger, og giver limen bedre vedhæftning. Uden primer kan et sugende underlag hurtigt trække vandet ud af limen.
3. Vådrumsmembran i våde zoner. I bruseniche, omkring badekar og på badeværelsesgulvet smøres en membran på. I hjørner og ved rørgennemføringer lægges membranbånd og manchetter ind.
4. Planlægning af fladen. Før limningen planlægges det, hvor første række starter, så der ikke kommer smalle strimler ved kanterne, og så fugerne på væg og gulv passer sammen.
5. Limning. Fliselimen trækkes op med en tandspartel på lidt ad gangen. Ved større fliser smøres lim også på bagsiden af flisen, så der ikke bliver hulrum under den.
6. Fugning. Når limen er hærdet, som regel efter cirka et døgn ifølge producenten, fyldes fugerne med fugemasse, og overfladen vaskes af.
7. Silikone. Indvendige hjørner, overgangen mellem væg og gulv og området omkring badekar og brusekar fuges ikke med fugemasse, men med elastisk sanitetssilikone.

Fliselim mærkes efter standarden DS/EN 12004. C1 er almindelig cementbaseret lim, C2 er lim med forbedret vedhæftning. Betegnelsen S1 betyder, at limen er fleksibel og kan tåle små bevægelser i underlaget. Til gulvvarme, gipsplader, træunderlag, gamle fliser som underlag eller fliser på 60×60 cm vælger man som regel en fleksibel C2 S1-lim.

Tandstørrelsen på spartlen afhænger af formatet. Til små vægfliser er en lille tand nok, til fliser omkring 60 cm bruges typisk en tand på cirka 8 til 10 mm. Målet er, at limen dækker næsten hele flisens bagside, især på gulvet og i brusenichen.

Fugebredden afhænger af flisen. Rektificerede fliser med slebne kanter kan lægges med smalle fuger omkring 2 mm, mens ikke-rektificerede fliser kræver bredere fuger. Fugemassen i et badeværelse bør kunne tåle vand og modstå skimmel, og i brusenichen vælger nogle en epoxyfuge.

Ikke alle fliser skal have en beskyttende behandling bagefter. Glaserede fliser og almindelige klinker i porcelæn kræver det normalt ikke. Imprægnering giver mening på sugende materialer som natursten eller på selve fugerne.

Lettest er en stor, plan flade uden forhindringer, kvadratiske fliser og lige forbandt. Følgende gør derimod arbejdet længere og dermed dyrere:

• Skæve eller ujævne vægge, der først skal spartles eller rettes op, eller et gulv, der kræver gulvafretning
• Mange tilskæringer omkring badekar, badeværelsesmøbler, rør og kontakter
• Et lille rum med mange hjørner, hvor der skæres meget og limes lidt
• Forskudt forbandt, sildebensmønster eller diagonal lægning
• Lister, hjørneprofiler og 45 graders gering i stedet for profiler
• Hårdt materiale, der er svært at skære og bore i

Med aflange fliser på 30×60 cm ønsker mange en halv forskydning. Mange fliser er dog en smule buede, og ved halv forskydning opstår der så små kanter mellem fliserne. Producenterne anbefaler derfor typisk højst en tredjedels forskydning.

• Fliser sat på klatter af lim, så der bliver hulrum, og flisen med tiden kan revne
• Manglende vådrumsmembran i brusenichen, så vand trænger gennem fugerne ind i væggen
• Fugemasse i hjørnerne i stedet for silikone, så der opstår revner i hjørnet
• Manglende bevægelsesfuger på større flader og under dørtrinnet
• Fugning, før limen er hærdet
• Forkert fald mod gulvafløbet i en bruseniche uden brusekar, så vandet bliver stående

I praksis ser man ofte, at problemerne først viser sig efter et par år, når vand har arbejdet sig ind bag fliserne. Derfor betaler det sig at være omhyggelig med netop membran, fuld limdækning og fald.

Har du tålmodighed og lidt grundlæggende værktøj, kan du sagtens selv lægge et mindre gulv uden bruseniche. Find tandspartel, vaterpas, retskede, fliseafstandskryds eller nivelleringsclips, fliseskærer og gummispartel frem.

1. Kontrollér underlaget med en to meter lang retskede, og ret ujævnheder op.
2. Støvsug underlaget, og påfør primer efter producentens anvisning.
3. Læg fliserne ud uden lim, og find startpunktet, så der ikke bliver smalle strimler ved kanterne.
4. Spænd en snor ud, eller tegn en linje til første række.
5. Bland limen efter anvisningen, og lad den hvile kort.
6. Træk limen op med tandspartlen på et område til en eller to fliser.
7. Smør ved større fliser også et tyndt lag lim på flisens bagside.
8. Læg flisen, skub den lidt frem og tilbage, tryk den på plads, og sæt kryds eller clips i.
9. Tjek løbende med vaterpasset, at fladen er plan, og fjern lim fra fugerne.
10. Fjern clipsene, når limen er hærdet, og fug fladen.
11. Vask overskydende fugemasse af med en fugtig svamp, og pudse efter med en tør klud, når overfladen er tør.
12. Fug overgangen mellem gulv og væg med silikone.

Membran i brusenichen og klinker med fald mod gulvafløbet er klogest at overlade til en erfaren flisemurer.

• Fladen er plan, og der er ingen tydelige mellemrum under en to meter lang retskede
• Nabofliser har ingen kanter, som du kan mærke med fingeren
• Fugerne er lige brede, lige og helt udfyldte
• Når du banker let på fliserne, lyder det ikke hult, hvilket ellers afslører hulrum under flisen
• Kanter og udskæringer omkring rør og kontakter er pæne og uden skår
• Hjørner og overgange til badekar eller brusekar er fuget med silikone
• I brusenichen løber vandet til afløbet og bliver ikke stående nogen steder
• Overfladen er vasket og uden fugeslør