Fugning af fliser

Hvorfor lægges fliserne ikke helt tæt mod hinanden? Ingen flise har et helt præcist mål, og underlaget bevæger sig en smule, når temperatur og fugt skifter. Fugen udligner de forskelle og har samtidig flere andre opgaver:

• Den holder vand og snavs ude, så det ikke trænger ind under fliserne til klæber og underlag
• Den lukker overfladen, så snavs ikke samler sig i mellemrummene, og skimmel får sværere ved at sætte sig
• Den fordeler belastningen og beskytter flisernes kanter mod at blive skallet af
• Den former udseendet: fugens farve kan få fladen til at virke rolig og ensartet eller fremhæve flisernes format

En almindelig cementbaseret fuge er dog ikke vandtæt. I bruseområdet og omkring badekarret skal der ligge en vådrumsmembran under fliserne. Fugen begrænser kun, hvor meget vand der når ned til membranen.

Efter standarden DS/EN 13888 deles fugemasser i cementbaserede og reaktive fugemasser, som typisk er epoxy. På emballagen står der normalt en klassebetegnelse, som du kan vælge efter.

Cementbaseret fugemasse

Den bruges i langt de fleste boliger. På tørre flader med almindelig brug er en standardfuge nok. I badeværelse, køkken og på gulve er det en fordel at vælge en fuge med bedre modstand mod vand og slid, mærket CG2. Den er nem at arbejde med og kan senere kradses ud og udskiftes, hvis det bliver nødvendigt.

Fleksibel cementbaseret fugemasse

Den passer alle steder, hvor underlaget bevæger sig mere: ved gulvvarme, på terrasser og altaner, ved store fliser og på gipsplader. Tilsætningsstofferne gør, at fugen tåler temperatursvingninger og små bevægelser uden at revne.

Epoxyfuge

Epoxy suger næsten intet vand, tåler kemikalier og er let at gøre ren. Den vælges i brusenicher uden brusekar, bag køkkenbordet, i erhvervskøkkener og lignende steder med høje krav til hygiejne og til mosaik. Den er til gengæld sværere at arbejde med: den hærder hurtigt, rengøres på en anden måde, og rester, der tørrer ind på fliserne, er meget svære at fjerne.

Silikone i hjørner og samlinger

Overgangen mellem væg og gulv, de indvendige hjørner i flisevæggen og fugen rundt om badekar, brusekar og håndvask fuges ikke med cementfuge. Her bruges elastisk sanitetssilikone. Materialerne bevæger sig i forhold til hinanden på de steder, og en hård fuge vil før eller siden revne.

1. Vente på klæberen: fugningen begynder først, når fliseklæberen er hærdet. Med almindelig klæber er det typisk efter et døgn, men producenten angiver den præcise tid.
2. Rense fugerne: klæber, der er presset op, flisekryds og støv fjernes, så fugen bliver lige dyb hele vejen.
3. Fugte: ved cementfuge fugtes sugende fliser og fugekanterne let, så de ikke trækker vandet ud af fugemassen.
4. Røre op: fugemassen røres op med den præcise mængde vand, der står i vejledningen. Vand tilsat efter øjemål giver farveforskelle.
5. Presse ind: med et fugebræt af gummi presses massen ind i fugerne med skrå træk på tværs af fugerne, til de er helt fyldte.
6. Første afvaskning: når massen bliver mat og ikke længere smøres ud ved berøring, vaskes overfladen med en fugtig, godt opvredet svamp i cirkelbevægelser eller skrå træk.
7. Fjerne fugeslør: når fugen er tør, ligger der en tynd grå hinde på fliserne. Den tørres af med en tør klud.
8. Silikone og efterbehandling: hjørner og samlinger fuges med silikone. Cementfugerne kan imprægneres, når de er helt tørre.

Fugning kan være mere eller mindre krævende, end man skulle tro, og det påvirker både tidsforbrug og pris. Det tager især længere tid ved:

• Mosaik og små fliser, hvor der er mange meter fuge på hver kvadratmeter
• Strukturerede og matte fliser, hvor fugerester er sværere at vaske af
• Sugende fliser og natursten, som nogle gange skal forbehandles, så de ikke bliver misfarvede
• Kontrastfarver, for eksempel mørk fuge på lyse fliser, hvor enhver unøjagtighed kan ses
• Epoxyfuge, som kræver hurtigt og præcist arbejde på små flader ad gangen
• Udskiftning af gamle fuger, hvor den gamle masse først skal kradses ud uden at beskadige flisernes kanter

Store fliser med smalle, lige fuger og glatte, blanke vægfliser går derimod forholdsvis hurtigt.

• Der fuges for tidligt, mens klæberen ikke er hærdet, og fliserne kan flytte sig
• Der sidder klæberrester i fugerne, så fugen bliver for tynd nogle steder og revner
• Der bruges for meget vand ved opblanding eller afvaskning, hvilket giver lyse pletter og bløde fuger
• Der vaskes på langs af fugerne, så massen trækkes ud og giver ujævne render
• Der bruges hård fugemasse i hjørner og ved badekarret i stedet for silikone
• Poser med forskellige batchnumre bruges hver for sig uden først at blive blandet sammen

En flisevæg i badeværelset eller fliserne over køkkenbordet kan du godt fuge selv, hvis du har tålmodighed. Start med en cementbaseret fuge, og prøv på et sted, der ikke ses, hvor hurtigt massen bliver mat.

1. Tjekke på klæberens emballage, at ventetiden før fugning er gået.
2. Rense fugerne for klæber, flisekryds og støv.
3. Dække badekar, brusekar og armaturer af.
4. Røre en mindre mængde fugemasse op præcis efter vejledningen og lade den hvile kort.
5. Presse massen ind med fugebrættet på skrå hen over fugerne på cirka en til to kvadratmeter ad gangen.
6. Vente, til massen bliver mat, og vaske overfladen med en opvredet svamp i cirkelbevægelser.
7. Glatte fugerne med svampen eller et afrundet værktøj, så de bliver lige dybe.
8. Tørre det grå fugeslør af med en tør klud, når fugen er tør.
9. Lægge silikone i hjørner og samlinger.
10. Vente med at bruge bruseren eller belaste gulvet, til producenten tillader det.

• Fugerne er fyldte hele vejen uden huller, bobler og smuldrende steder
• Dybde og bredde er nogenlunde ens overalt
• Farven er ensartet uden lyse og mørke pletter
• Der er hverken fugeslør eller indtørrede rester tilbage på fliserne
• Hjørner og samlinger ved sanitet er fuget med silikone, ikke med cementfuge
• Fugerne smuldrer ikke, når du banker let på dem eller går på gulvet
• Du har fået at vide, hvornår rummet kan bruges, og om imprægnering anbefales