Montering af Geberit (Duofix / Kombifix)

Begge systemer kan sagtens bære et væghængt toilet, hvis de er forankret rigtigt. Forskellen ligger mest i, hvilken væg de hører hjemme i, og hvordan de lukkes inde.

• Duofix er en selvbærende stålramme. Den forankres i gulvet og til væggen og passer i en forsatsvæg eller en gipsvæg med stålskelet. Monteringen går hurtigere, og der skal ikke mures.
• Kombifix er en ramme beregnet til at blive bygget ind i en muret væg eller en muret niche. Den forankres i fast murværk og mures derefter ind eller indarbejdes i konstruktionen.

Varianten montering af ramme og indmuring omfatter ud over selve rammen også opmuring af en forsatsvæg rundt om den, typisk af gasbeton eller tegl. Gasbeton er let at skære, så arbejdet går hurtigere. Tegl er tungere at tilpasse, men hårdere. Forsatsvæggen kan gå helt til loftet, eller den kan stoppe i rammens højde, så du får en praktisk hylde ovenpå. Tænk tykkelsen ind fra starten, for den tager plads fra rummet.

Rammerne findes også i forskellige højder. En almindelig ramme er omkring 112 cm høj, og til skråvægge eller pladsen under et vindue findes lavere modeller på cirka 80 cm. Tjek før køb, at den kumme og trykknap, du har valgt, passer til rammen, og læs producentens monteringsvejledning.

En erfaren VVS-installatør arbejder normalt i denne rækkefølge:

1. Måler toilettets placering op: afstand til sidevæggene, afløbets placering og højden på det færdige gulv inklusive klinker.
2. Stiller rammen op, retter den af med vaterpas og indstiller de udtrækkelige ben, så kummens overkant typisk ender omkring 40 til 45 cm over færdigt gulv. Skal toilettet være handicapvenligt, fastlægges højden efter brugerens behov.
3. Forankrer rammen i gulvet og til en bærende væg. I murværk bruges passende dyvler eller kemiske ankre, i en gipsvæg skrues rammen sammen med skelettets bærende profiler.
4. Tilslutter afløbet. Afløbsrøret skal have et jævnt fald efter DS/EN-standarderne og producentens anvisninger. Sidder afløbet ikke helt rigtigt, kan en excentrisk muffe klare forskydningen.
5. Skyller vandledningen igennem og slutter cisternen til via en afspærringsventil.
6. Laver trykprøve og skylleprøve. Først når intet drypper, og vandet løber frit væk, må rammen lukkes inde.
7. Mærer rammen ind eller beklæder den med fugtbestandige gipsplader. Ved væghængte toiletter anbefaler producenterne som regel to lag plader. Der skæres huller til trykknap og kummens tilslutninger.
8. Gør overfladen klar til fliser: grunding af murværk, eller spartling af gipsens samlinger med armeringsstrimmel. I vådzonen følger vådrumsmembranen efter producentens system.

Når flisemureren er færdig, monteres kummen med en lydisolerende pakning, der dæmper støj og beskytter fliserne, og til sidst trykknappen. Møtrikkerne spændes jævnt, så porcelænet ikke revner.

Hvor meget arbejde der er i opgaven, og dermed hvad den ender med at koste, afhænger af, hvad håndværkeren møder på stedet.

• Lettere er det i nybyggeri eller ved en totalrenovering, hvor vand og afløb allerede er ført frem præcis ved rammen, og gulvet er plant.
• Sværere er det, når et gulvstående toilet skal skiftes i en ældre lejlighed eller et ældre hus. Afløbet sidder ofte lavt eller et andet sted, rørene er gamle, og der skal måske hugges op i gulv eller væg.
• Flytning af afløb eller nye vandrør giver ekstra VVS-arbejde.
• Indmuring tager længere tid end beklædning med gips, og en forsatsvæg i fuld højde tager længere tid end en halv.
• Et skævt gulv eller en svag væg kræver ekstra udretning, eventuelt gulvafretning, og ekstra forankring.

Når arbejdet er færdigt, er rammen skjult i væggen. Derfor betyder enhver fejl, at fliserne skal brydes ned. I praksis ses især disse fejl igen og igen:

• For svag forankring. Kummen begynder at give sig med tiden, og fuger eller fliser revner.
• Forkert højde. Glemmer man klinkernes tykkelse, ender kummen for lavt eller for højt.
• For lidt fald på afløbet. Vandet løber langsomt væk, og det lugter fra afløbet.
• Ingen tæthedsprøve. En lille utæthed viser sig først som en fugtig væg.
• Kun ét tyndt lag gips. Fladen under kummen kan give efter.
• Uoriginale pakninger og monteringssæt. De mister elasticiteten med tiden og begynder at lække.

Har du erfaring med byggearbejde, og er vand og afløb allerede ført frem præcis, hvor rammen skal stå, kan du selv stille rammen op og forankre den. Selve tilslutningen til vand og afløb samt trykprøven overlader du til en autoriseret VVS-installatør, og det samme gælder, hvis afløbet skal flyttes eller rørene ændres. Følg altid vejledningen til netop din ramme.

1. Markere toilettets midterlinje og højden på det færdige gulv inklusive klinker.
2. Stille rammen op, indstille benene til den ønskede højde og låse dem fast.
3. Rette rammen af med vaterpas i alle retninger.
4. Bore huller og forankre rammen i gulv og væg med ankre, der passer til underlaget.
5. Presse på rammen fra forskellige sider og kontrollere, at den står helt fast.
6. Kontrollere, at afløbsbøjningen flugter med afløbet, og at der er plads til det rigtige fald.
7. Lade VVS-installatøren tilslutte vand og afløb og lave tryk- og skylleprøve.
8. Efter prøven tørre alle samlinger af med køkkenrulle og se efter fugt efter nogle timer.
9. Først derefter lukke rammen inde med gips eller mure den ind.

• Rammen sidder fast og vipper ikke, når du presser på den
• Kummens højde svarer til aftalen, og kummen sidder vandret
• Der er lavet trykprøve og skylleprøve, før rammen blev lukket inde
• Samlingerne på vand og afløb er tørre
• Cisternen fyldes jævnt, og ventilen lukker helt, når den er fuld
• Både stor og lille skyl virker, og vandet løber væk uden at stå
• Åbningen bag trykknappen giver adgang til service
• Forsatsvæggen er plan, uden revner og klar til fliser
• Kummen sidder på lydisolerende pakning, og fugen mod fliserne er lukket med sanitetssilikone
• Du har fået vejledningen og oplysninger om rammens type, så du kan finde reservedele senere