Montering af linjeafløb og indstøbning

Hvert linjeafløb har sin egen fremgangsmåde, så VVS-installatøren arbejder altid ud fra producentens monteringsvejledning. Princippet er dog næsten det samme:

1. Afløbsrøret tjekkes: Det skal være frit og rent, og dets placering og fald skal give mulighed for tilslutning.
2. Underlaget rengøres og rettes op. Det skal være fast, uden revner og hulrum.
3. Der lægges kantstrimler langs væggene, så afretningen ikke støder direkte op mod væggen.
4. Afløbet sættes på justerbare ben eller beslag. Højden indstilles, så overkanten senere flugter med fliserne, og vaterpasset bruges både på langs og på tværs.
5. Afløbets udløb tilsluttes afløbsrøret, typisk med plastrør. Samlingen skal være tæt, men lidt fleksibel.
6. Der hældes vand i afløbet, og man ser efter, om det løber jævnt væk, og om samlingen drypper.
7. Afløbet tapes til, så der ikke kommer beton ned i det, og der støbes gradvist rundt om det. Massen fordeles jævnt, så afløbet ikke skubbes ud af stilling.
8. Afretningen trækkes af med fald mod afløbet og får lov at hærde.

Hvorfor så mange kontroller, før der kommer beton på? Fordi alt, hvad der ligger under afretningen, senere kun kan repareres ved at bryde gulvet op. Et par minutter med vaterpas og en spand vand sparer dig for mange bekymringer.

Linjeafløb fås i plast eller rustfrit stål. Et afløb med hus i plast er let og helt tilstrækkeligt til et almindeligt brusehjørne i hjemmet. Rustfrie modeller er mere robuste og vælges, hvor bruseren bruges meget, eller hvor der er brug for en kraftigere løsning.

Vigtigere end materialet er, hvordan vandet ledes væk, og hvor meget højde afløbet kræver:

• Vandret udløb går ud til siden og tilsluttes et rør, der ligger i gulvet. Det er det mest almindelige, men kræver en vis tykkelse af gulvopbygningen.
• Lodret udløb går lige ned, for eksempel gennem etageadskillelsen eller i et forberedt rør. Det bruges, når der ikke er plads til at føre røret vandret i gulvet.
• Lave afløb med lille byggehøjde er en hjælp ved renoveringer, hvor gulvet ikke kan hæves ret meget.

Oftest placeres linjeafløbet langs en væg. Så skal gulvet kun falde i én retning, fliserne er lettere at skære, og vandet løber jævnt væk. Gode gulvafløb har vandlås og er fremstillet efter DS/EN 1253, hvilket du kan se i produktets datablad.

I nybyggeri er monteringen enklere. Højden på afretningen planlægges på forhånd, afløbet føres præcis derhen, hvor det skal bruges, og faldet laves allerede under støbningen. Ved renovering viser det sig ofte, at det gamle gulv er for lavt, eller at afløbet ligger et andet sted end ønsket. Så skal der fræses en rille, flyttes rør eller hæves hele gulvet.

I mange ældre danske etageejendomme og huse ligger badeværelset på et træbjælkelag. Et indstøbt gulv vejer meget, og træ bevæger sig, så her er det en god idé at få en tømrer til at vurdere bjælkelaget, før der støbes. Ofte vælges et lettere system, der er lavet til trægulve.

Arbejdet bliver mere omfattende, især når der er:

• Lav gulvhøjde, hvor der skal findes et lavt afløb eller fræses
• Afløbsrør, der skal flyttes eller forlænges
• Ujævnt eller revnet underlag, der først skal repareres
• Gulvvarme, som skal passe sammen med afløbets placering og afretningens tykkelse. Elektrisk gulvvarme må kun tilsluttes af en autoriseret elinstallatør
• Dårlig adgang, for eksempel en lejlighed på en høj etage uden elevator

Indstøbningen gør ikke i sig selv brusehjørnet vandtæt. Cementbaseret afretning lader vand trænge igennem, så der påføres en elastisk vådrumsmembran på det færdige og hærdede underlag, normalt i to lag. I det første lag lægges tætningsbånd i hjørner, ved overgangen mellem væg og gulv og rundt om afløbet. Mange linjeafløb har en fabrikspåsat tætningsmanchet, som lægges direkte ind i membranen.

De mest udsatte steder er samlingen mellem afløb og membran og hjørnet, hvor afløbet møder væggen. En utæthed her viser sig ofte først efter måneder, for eksempel som en fugtig plet på væggen ind til naborummet eller i loftet hos underboen.

Når membranen er tør efter producentens anvisninger, fyldes brusehjørnet med vand, som får lov at stå. Fliserne lægges først, når det er sikkert, at vandet ikke slipper ud nogen steder. Hold også øje med tiden for afretningen: Cementbaseret afretning skal typisk have nogle dage, før man kan gå på den, og længere tid, før der kan lægges membran og fliser. De præcise tider står hos producenten af materialet. Mens den hærder, skal den beskyttes mod træk og direkte sol.

• Forkert fald. Normalt laves der omkring 1,5 til 2 % fald mod afløbet. Med for lidt fald bliver vandet stående i hjørnerne, og med ujævnt fald løber det ud af brusehjørnet.
• Afløbet har flyttet sig. Hvis det ikke er godt understøttet, løfter eller vipper betonen det under støbningen. Risten flugter så ikke med fliserne.
• For tyndt lag over rørene. Rørene skal dækkes af en tilstrækkelig tyk afretning, typisk omkring 4 cm, ellers kan der komme revner.
• Stiv eller utæt samling til afløbet. Det giver lugt og vand under afretningen.
• Glemte tætningsbånd eller kun ét tyndt lag membran. At spare på membranen bliver dyrt, fordi en reparation betyder, at fliserne skal brydes op.
• Fliser uden vandprøve. Så skal fejlen findes, når badeværelset er færdigt.

Gennemgå disse punkter, før fliserne lægges, og igen når badeværelset er færdigt:

• Afløbets overkant ligger i højde med de kommende fliser og er i vater
• Afløbet rokker sig ikke, når du trykker på det, og der er ingen hulrum omkring det
• Vand, du hælder ud, løber jævnt væk, og der bliver ingen vandpytter i brusehjørnet
• Samlingen til afløbsrøret blev prøvet før indstøbning og dryppede ikke
• Afretningen omkring afløbet har ingen revner
• Membranen er lagt i to lag med tætningsbånd i hjørner og omkring afløbet
• Vandprøven blev lavet, før fliserne blev lagt
• Vandlåsen sidder, hvor den skal, og der lugter ikke af kloak fra afløbet
• Rist og vandlås kan tages op til rengøring
• Du har monteringsvejledning og datablad for afløbet, hvis der senere skulle opstå en reklamation