Riller til vandinstallation i beton

Et godt resultat starter, før maskinen bliver tændt. Håndværkeren gør det først klart, hvor der skal være udtag til armaturer, toilet, vaskemaskine og køkkenvask. Ud fra det planlægges den korteste føring med så få bøjninger og samlinger som muligt.

1. Lukke for vandet og tømme rørene i den del af boligen, hvor der arbejdes tæt på eksisterende installationer.
2. Søge efter skjulte el-, gas- og varmerør med en detektor og sammenligne med eventuelle tegninger.
3. Markere føringerne på væggen med blyant, vaterpas eller laser, kun lodret og vandret.
4. Dække gulv og møbler med plast, tætne døre og gøre støvsugning klar.
5. Skære to parallelle snit i den ønskede dybde med en rillefræser.
6. Hugge betonen mellem snittene ud med en let mejselhammer eller en mejsel.
7. Rense rillen, kontrollere dybde og bredde og fjerne løse stykker.

Derefter lægger VVS-installatøren rørene, typisk i rør-i-rør eller med isolering, fastgør dem og trykprøver installationen, før noget bliver lukket. Først når anlægget holder tryk, fyldes rillen med cementmørtel eller en egnet reparationsmasse.

I beton bruger man i dag normalt en rillefræser med to diamantklinger. Den skærer præcist, dybden indstilles på forhånd, og med en tilsluttet støvsuger bliver der langt mindre støv. Væggen får ikke unødige slag, så puds og beton omkring rillen forbliver fast.

Hugning med hammer og mejsel, eller med mejselhammer uden forskæring, giver mening dér, hvor fræseren ikke kan komme til: i hjørner, bag faldstammer og ved dørkarme. Det går langsomt, rillen bliver ofte bredere og ujævn, og der falder tit et større stykke materiale af omkring den, som skal repareres bagefter.

Hvorfor betyder det noget? En smal og lige rille er hurtig at lukke, kræver lidt mørtel og giver ingen buler under fliserne. En væg, der er hugget i stykker, skal derimod repareres over et større område.

I mange etageboliger fra 1960'erne og 1970'erne er en stor del af væggene og alle dæk lavet af armeret beton. Flere vægge i lejligheden kan være bærende, og armeringen ligger ofte kun få centimeter under overfladen. En for dyb rille rammer den let, og overskåret armering svækker et element, der også bærer lejlighederne over dig.

• Lav kun riller i bærende vægge, når en ingeniør har vurderet det. Vær ekstra varsom med vandrette riller, fordi de svækker en bærende væg mere end lodrette.
• I dæk og etageadskillelser laves der ikke riller til vandrør.
• Giv bestyrelsen i ejerforeningen eller andelsboligforeningen besked, før arbejdet går i gang, og tjek husordenen for, hvornår støjende arbejde må foregå.

Hvis føringen ikke kan undgå en bærende væg, er en forsatsvæg af gips eller et installationssystem en almindelig løsning. Her ligger rørene uden at der skal skæres i betonen. På badeværelset passer det ofte godt alligevel, fordi der er plads til et væghængt toilet med indbygningscisterne.

Hvor krævende opgaven bliver, og dermed hvad den ender med at koste, afhænger af nogle forhold, du kan se på i forvejen:

• Vægmaterialet: almindelig beton er lettere at skære i end hård, tæt armeret beton
• Længde og antal riller: hvert udtag og hver afgrening betyder et ekstra snit og mere ophugning
• Dybde: rør-i-rør og isolerede rør kræver en dybere og bredere rille
• Adgang: et lille badeværelse, hjørner, arbejde ved faldstammen eller en møbleret bolig sinker arbejdet
• Tomme rum: uden møbler og gamle fliser går arbejdet hurtigere og renere
• Ukendte installationer: mangler der tegninger, tager det længere tid at finde el og andre rør

I praksis ser man tit riller, der går skråt for at gøre føringen kortere. Et par år senere borer nogen et hul til en hylde og rammer røret. Lodrette og vandrette føringer kan man nemt gætte sig til, også uden tegning.

En anden fejl er en for lav rille. Røret stikker så frem, pudsen over det revner, og der kan dannes kondens på koldtvandsrøret. En for dyb rille svækker væggen unødigt og rammer armeringen i et element. Man regner normalt med en dybde på cirka 3 til 5 cm og en bredde på omkring 4 til 6 cm, men det afhænger altid af rørets diameter med kappe eller isolering og af vægmaterialet.

Det sker også ofte, at rørene bliver dækket til uden trykprøvning og uden billeder. En utæt samling under fliserne betyder, at en færdig væg skal brydes op. Rør-i-rør har den fordel, at vandrøret kan bevæge sig lidt ved temperaturændringer, og at det i mange tilfælde kan skiftes uden at hugge væggen op igen.

Til sidst sikkerheden: betonstøv indeholder kvarts og er skadeligt for lungerne. Brug åndedrætsværn i klasse FFP2 eller FFP3, beskyttelsesbriller, høreværn og udsugning. Bliver et gasrør beskadiget under arbejdet, så stop med det samme, tænd ikke for elektriske apparater og brug ikke åben ild, luft ud, forlad boligen og ring til gasselskabets vagttelefon eller 112. Rammes en elledning, slår du strømmen fra i eltavlen og tilkalder en autoriseret elinstallatør. Elarbejde må kun udføres af en autoriseret elinstallatør.

Inden rillerne bliver fyldt op, er det en god idé at gennemgå disse punkter sammen med håndværkeren:

• Rillerne følger kun lodrette og vandrette linjer efter den aftalte føring
• Dybde og bredde passer til røret med kappe eller isolering, og røret stikker ingen steder frem fra væggens overflade
• Rillernes kanter er lige, og pudsen omkring dem sidder fast
• Ingen el-, gas- eller varmeinstallationer er beskadiget
• Ingeniørens vurdering er fulgt i bærende vægge
• Rørene er fastgjort, ligger i kappe eller isolering og har bestået trykprøvningen
• Der findes billeder af føringerne, hvor afstanden til hjørner og gulv kan ses
• Rillerne er fyldt helt og flugter med overfladen, klar til puds, vådrumsmembran og fliser