Lægning af vinylgulv (klik)

I butikkerne møder du især to typer. Tynde, bøjelige brædder af ren vinyl er behagelige at gå på, men de viser hver eneste ujævnhed i undergulvet. Stive brædder med en kerne af mineralsk materiale, ofte kaldt SPC eller rigid vinyl, er kraftigere og skjuler små ujævnheder bedre. På et ældre undergulv klarer den stive type sig derfor som regel bedre.

Selve vinylen tåler vand, men et svømmende gulv har åbne kanter langs væggene. Kommer der vand ned under kanten, bliver det liggende under gulvet. I køkken og entré er klikvinyl et fornuftigt valg. I badeværelset kun hvis producenten udtrykkeligt tillader det, og aldrig direkte i bruseområdet.

Gulvvarme er udbredt i Danmark, og de fleste klikvinylgulve kan bruges ovenpå. Producenten begrænser dog normalt overfladetemperaturen, ofte til omkring 27 °C, og kræver et underlag med lav varmemodstand. Tjek det, inden du køber gulvet.

Hvorfor fylder undergulvet så meget? Kliksamlingen holder kun, når brættet hviler på hele fladen. Ligger det over en bule eller et hul, bøjer samlingen, og med tiden knækker den eller åbner sig.

• Gamle belægninger: Tæpper, blødt vinyl og limrester skal fjernes. Fliser, der sidder fast og ligger plant, kan som regel blive liggende, mens brede fuger fyldes med spartel.
• Planhed: Producenterne tillader typisk en afvigelse på omkring 2 mm pr. meter. Høje punkter slibes ned, og større ujævnheder rettes op med selvnivellerende spartel eller en egentlig gulvafretning.
• Trægulve: I ældre etageejendomme ligger der ofte plankegulve på bjælkelag. Løse eller knirkende brædder skal skrues fast, og meget ujævne planker kan kræve, at der først lægges plader.
• Fugt: Et nyt betongulv eller ny afretning skal være tørt nok. Er du i tvivl, så få fugten målt. Et skøn med øjet er ikke nok.
• Styrke og renhed: Undergulvet må ikke smuldre eller give efter, og det skal støvsuges før lægning.

Underlaget dæmper trinlyd og udjævner små uregelmæssigheder. Mange stive brædder har dog allerede et underlag limet på bagsiden. Læg kun et ekstra underlag under dem, hvis producenten tillader det. Ellers bliver gulvet fjedrende, og samlingerne belastes for meget. På beton, især i stueetagen og i kælderen, lægges en fugtspærre i form af plastfolie eller et underlag med indbygget folie. Bor du i en ejerforening eller andelsboligforening, så tænk på naboerne under dig: Et godt trinlydsunderlag er hensynsfuldt, og støjende arbejde bør planlægges efter husordenen.

Klikvinyl er et af de gulvarbejder, en øvet hjemmehåndværker godt kan klare. Du skal bruge en skarp hobbykniv, vinkel, tommestok, afstandskiler, gummihammer med slagklods og en fukssav til at skære dørkarme til.

1. Lad pakkerne ligge i rummet typisk 24 til 48 timer efter producentens anvisning, så de vænner sig til temperaturen.
2. Tjek undergulvet med en retskede, ret ujævnheder op og støvsug.
3. Rul fugtspærre og underlag ud efter vejledningen, stød banerne mod hinanden og tape samlingerne.
4. Bestem retningen på brædderne, som regel i lysets retning fra vinduet, og mål rummet op, så den sidste række ikke bliver for smal.
5. Skær dørkarme af træ til i højde med gulv og underlag, så brættet kan skubbes ind under dem.
6. Læg første række langs væggen og hold en kantafstand på typisk 5 til 10 mm med kiler.
7. Sæt hvert nyt bræt skråt ind i den forrige række og vip det ned, til samlingen klikker.
8. Forskyd endesamlingerne mellem rækkerne, efter producentens anvisning typisk mindst 30 cm.
9. Skær brædderne ved at ridse oversiden med kniven og knække dem. Lav en skabelon ved forhindringer.
10. Bor huller omkring radiatorrør lidt større end røret, så der er luft hele vejen rundt.
11. Fjern kilerne, når gulvet er lagt, og monter fodlister på væggen, ikke i gulvet.
12. Monter overgangs- og afslutningslister ved døre og mod andre gulvtyper.

Et rektangulært værelse med plant undergulv og én dør er det enkleste tilfælde. Arbejdet og tiden vokser derimod ved:

• Ujævnt eller fugtigt undergulv, der skal slibes, spartles og tørre
• Fjernelse af gamle belægninger og limrester
• Mange hjørner, nicher, rør og døre med karme, der skal skæres til
• Trapper, der beklædes trin for trin og tager lang tid
• Store flader og lange gange, hvor producenten normalt kræver en dilatationsprofil, ofte også i hver døråbning
• Tømning af rummet og flytning af møbler

I praksis ser man oftest, at gulvet sidder fastklemt ved væggen, under en dørkarm eller ved et rør og ikke kan udvide sig. Om sommeren buler det så op, og samlingerne rejser sig. Samme problem opstår, når et køkkenelement stilles oven på det svømmende gulv, eller når en liste skrues fast i brædderne. Køkkenet skal stå på undergulvet, og gulvet føres kun hen til det.

Andre hyppige fejl:

• Samlinger, der ikke er trykket helt i, og som åbner sig med tiden
• Lægning på et ujævnt undergulv, så brædderne fjedrer og klaprer, når man går på dem
• Dobbelt underlag under brædder med indbygget underlag
• Manglende fugtspærre på beton
• Endesamlinger i naborækker for tæt på hinanden, hvilket svækker fladen
• Udeladte overgangslister, så kanterne skaller af, og der samler sig snavs i fugerne

Når arbejdet afleveres, så gå langsomt og opmærksomt hen over gulvet, også i hjørner og ved døre.

• Samlingerne er lukkede i hele længden uden synlige sprækker
• Brædderne fjedrer, klaprer og knirker ikke, når du går
• Endesamlingerne er tilstrækkeligt forskudt fra række til række
• Kilerne er fjernet, og kantafstanden langs væggene er dækket af lister
• Fodlisterne er fastgjort til væggen og ikke til gulvet
• Hullerne omkring rør er dækket med rosetter
• Gulvet går ind under dørkarmene uden at sidde i klemme
• Lister i døråbninger og overgange sidder fast og vipper ikke
• Overfladen er uden ridser, mærker og limrester
• Du har fået oplyst gulvtype og dekor og eventuelt overskydende brædder til senere reparation