Lægning af trægulv med klik (svævende gulv)

Gulvlæggeren begynder med at tjekke undergulvet og gøre rummet klar. Brædderne skal ligge nogle dage i det rum, hvor de skal lægges, typisk mindst 48 timer, så træet kan vænne sig til temperatur og luftfugtighed. Som regel bliver de liggende i de uåbnede pakker. Den præcise fremgangsmåde står i producentens vejledning.

Derefter rulles underlaget ud, og retningen fastlægges. Hvorfor lægger man som regel brædderne i samme retning som lyset fra vinduet? Fordi samlingerne så ses mindre, og rummet virker længere. Første række lægges langs en lige væg. Mellem brædt og væg sættes kiler, som holder ekspansionsfugen, altså den lille luft der giver træet plads til at bevæge sig. Den er typisk omkring 10 mm, men producenten af gulvet oplyser det nøjagtige mål.

Et nyt brædt sættes skråt ind i langsiden og vippes ned, til det falder i hak. Endesamlingerne klikkes enten ned fra oven eller bankes forsigtigt på plads med et stykke afskær, afhængigt af kliksystemet. Endesamlingerne i nabo-rækkerne forskydes, som regel mindst 30 cm, så gulvet bliver stabilt og ikke får et regelmæssigt "trappemønster". Sidste række skæres til i bredden, kilerne tages ud, og til sidst monteres fodlister og overgangslister.

Et kliksystem er præcist og kræver derfor et plant, fast og tørt undergulv. Producenterne tillader typisk en afvigelse i planhed på få millimeter målt over en til to meter. Større ujævnheder slibes ned eller udlignes med gulvafretning, en selvnivellerende spartelmasse. Før spartlen kommer på, primes undergulvet, så massen binder godt.

Gammelt tæppe, vinyl eller linoleum fjernes som regel, før trægulvet lægges, og det samme gælder limrester. En blød belægning under et svævende gulv får det til at fjedre og belaster samlingerne.

I mange ældre danske huse ligger der et gammelt plankegulv på strøer. Et klikgulv kan ofte lægges direkte ovenpå, hvis plankerne sidder fast, ikke giver efter og er plane nok. Løse planker skrues fast først. På træundergulv bruger man normalt ikke dampspærre, fordi fugten skal kunne komme væk.

På beton, for eksempel i etageboliger, eller på andet mineralsk undergulv er der brug for en dampspærre, typisk PE-folie med overlæg og tapede samlinger, eller et underlag hvor dampspærren er indbygget. Et nyt betongulv eller pudslag skal være tørt nok. Gulvlæggeren måler fugten, og producenten af gulvet oplyser grænseværdierne efter typen af undergulv.

Underlagene adskiller sig mest ved, hvor godt de dæmper trinlyd, og hvor meget de kan udjævne små ujævnheder:

• Skumunderlag er almindelige, lette og passer til de fleste tørre rum.
• Korkunderlag dæmper lyd godt, men beskytter ikke i sig selv mod fugt.
• Kombinerede underlag samler lyddæmpning og dampspærre i én bane.

Har du gulvvarme, skal både gulv og underlag være godkendt af producenten til gulvvarme. Et for tykt underlag bremser varmen unødigt.

Lettest er et rektangulært rum med plant undergulv, uden rør og med få døre. Arbejdet tager til gengæld længere tid ved:

• Ujævnt eller fugtigt undergulv, der først skal udbedres og have tid til at tørre
• En uregelmæssig plan med nicher, søjler og skrå vægge
• Radiatorrør, hvor der skal bores huller i brædderne og sættes rosetter på
• Mange døre, hvor karme skal skæres til og overgangslister monteres
• Trapper og overgange til fliser med forskellig højde
• Store flader, som ifølge producenten skal have en ekspansionsprofil
• Lægning i en beboet bolig, hvor møblerne skal flyttes undervejs

Bor du i lejlighed, kan det betale sig at læse husordenen i ejerforeningen eller andelsboligforeningen på forhånd. Mange steder er der krav til trinlyd under nye gulve og faste tidspunkter for støjende arbejde.

• Manglende ekspansionsfuge. Træ arbejder. Støder det mod en væg, en karm eller et rør, buler gulvet op. I praksis ser man ofte, at fugen bliver "spist" af et tungt skab eller en fodliste, der er skruet fast i gulvet.
• Et svævende gulv, der sidder fast. Et køkken eller et indbygget skab, der står oven på brædderne, tynger gulvet og forhindrer det i at bevæge sig. Den slags møbler sættes op før gulvet, eller gulvet afsluttes rundt om dem med en fuge.
• Ujævnt undergulv. Brædderne fjedrer over en fordybning, samlingerne belastes, og der opstår knirken og sprækker.
• Samlinger, der ikke er klikket helt sammen. En samling, der ikke er gået helt i hak, åbner sig med tiden. Banker man direkte på kanten af brædtet, ødelægges kliksystemet.
• Manglende dampspærre på beton. Fugt fra undergulvet når op i træet, og brædderne begynder at slå sig.
• Trægulv i vådrum. I badeværelse eller sauna lægger man normalt ikke et svævende trægulv.

Et klikgulv i et tørt, regelmæssigt rum kan en øvet gør-det-selv-person godt klare. Du skal bruge en sav, tommestok, vinkel, kiler, gummihammer og en slagklods. Læs altid producentens vejledning, for kliksystemerne er forskellige.

1. Lade pakkerne med brædder akklimatisere i rummet efter producentens anvisning.
2. Fjerne gammel blød belægning, rengøre og støvsuge undergulvet.
3. Kontrollere planheden med en lang lægte og udligne ujævnheder.
4. Lægge dampspærre med overlæg på beton og tape samlingerne.
5. Rulle underlaget ud med samlingerne stødt mod hinanden, uden overlap.
6. Måle rummets bredde og fordele rækkerne, så sidste række ikke bliver for smal.
7. Skære dørkarmene til i højde med brædt plus underlag.
8. Lægge første række med fjeren mod væggen og sætte kiler til ekspansionsfugen.
9. Samle de næste rækker og forskyde endesamlingerne efter producentens anbefaling.
10. Bore huller ved rørene, der er større end røret, og lime det afskårne stykke på plads igen.
11. Skære sidste række til og bevare fugen mod væggen.
12. Tage kilerne ud og fastgøre fodlisterne til væggen, ikke til gulvet.
13. Montere overgangslister ved døre og mod andre gulvbelægninger.

• Samlingerne er lukkede i hele længden, og brædderne springer ikke op
• Gulvet fjedrer og knirker ikke, når du går på det
• Der er ekspansionsfuge langs alle vægge, karme og rør
• Fodlisterne sidder fast i væggen og trykker ikke på gulvet
• Overgangslisterne sidder fast og danner ikke et farligt trin
• Endesamlingerne er forskudt og danner ikke et regelmæssigt mønster
• Sidste række er ikke markant smallere end de andre
• Overfladen er uden ridser, flækkede kanter og mærker efter slagklodsen
• Dørene går frit og skraber ikke mod gulvet
• Du har fået de overskydende brædder og producentens plejevejledning