VVS-arbejde: pris på VVS-installation pr. punkt 2026 og forløb

Bor du i en ældre lejlighed eller et ældre hus, kommer vandet sandsynligvis gennem galvaniserede stålrør. Efter nogle årtier ruster de indvendigt og gror til med kalk. Udefra ser røret ud som altid, men indeni bliver der mindre og mindre plads til vandet. Det mærker du, når nogen fylder badekarret, og du samtidig tænder for vandet i køkkenet: strålen bliver tydeligt svagere. Efter en ferie kommer der måske brunligt vand ud af hanen et øjeblik, og ved gevindsamlingerne begynder der at komme dråber. Når badeværelset eller køkkenet alligevel skal laves om, skifter man derfor som regel de gamle stålrør helt, ikke bid for bid.

I nye installationer møder du især disse materialer:

• PEX i rør-i-rør-system: en blød plastslange, der ligger inde i et beskyttelsesrør og går fra en fordeler ud til hvert tapsted. Systemet er meget udbredt i Danmark. Den store fordel er, at det inderste rør kan trækkes ud og skiftes uden at bryde gulv eller væg op, og at et utæt rør leder vandet tilbage til fordeleren, så du opdager det.
• Flerlagsrør (komposit): plastrør med et lag aluminium i midten. De kan bøjes, udvider sig mindre ved varme, og samlingerne presses. De passer både i gulv og væg.
• Kobber: holdbart og holder længe, men dyrere og mere krævende at samle. Det bruges mindre i dag, ofte hvor rørene skal være synlige.

Afløb indendørs laves af plastrør, typisk polypropylen (PP), som tåler varmt vand. I jorden og udendørs bruger man kraftigere kloakrør, der er beregnet til at ligge nedgravet.

Ændringer på selve vandinstallationen og afløbet skal i Danmark laves af en autoriseret VVS-installatør, og arbejde på kloakken i jorden af en autoriseret kloakmester. Mindre ting som at rense en vandlås eller skifte en perlator kan du selv klare.

Lige efter vandmåleren eller hovedhanen bør der sidde et filter. Det fanger sand og urenheder fra ledningsnettet, før de når ud i armaturer og hvidevarer. Er trykket i nettet højt, hører der også en reduktionsventil med. Hvorfor betyder det noget? For højt tryk slider hele tiden på armaturer, cisterner, varmtvandsbeholder og vaskemaskine, så de holder kortere. For lavt tryk mærker du til gengæld under bruseren, især på førstesalen i et parcelhus.

Det danske drikkevand kommer fra grundvand, og i store dele af landet er det hårdt, særligt på Sjælland og i hovedstadsområdet. Kalken sætter sig i varmtvandsbeholderen, i armaturer, perlatorer og brusehoveder, og så varmer beholderen vandet dårligere op. Du kan dæmpe problemet med et blødgøringsanlæg eller et kalkfilter efter det almindelige filter. Hvilken løsning der giver mening, afhænger af hårdheden. Den kan du slå op hos dit lokale vandværk eller forsyningsselskab, eller du kan måle den med en simpel test fra byggemarkedet.

I nyere installationer laver man som nævnt ofte en fordeler frem for ét rør med afgreninger. Fra fordeleren går der et separat rør til hver håndvask, bruser og toilet. Så falder trykket ikke så meget, når flere tapper vand på samme tid, og du kan lukke for hver kreds for sig, for eksempel når et armatur skal skiftes.

Præcis hvor vandet skal komme ud af væggen, afhænger af de konkrete produkter. Vælg derfor håndvask, armaturer og toilet, før VVS-installatøren begynder at fræse riller. Som en grov rettesnor sidder tilslutningen til håndvask og køkkenvask cirka en halv meter over gulvet, til et kararmatur nogle få decimeter over karkanten og til et brusearmatur omkring en meter oppe. Men det er altid producentens datablad, der gælder. Ved indbyggede armaturer og indbygningscisterner til væghængte toiletter er det ekstra vigtigt, fordi de kræver en helt præcis dybde og højde.

Varmt vand sidder normalt til venstre og koldt til højre, når du står foran væggen. De to tilslutninger til et vægarmatur skal have den centerafstand, armaturet er lavet til, og de skal sidde præcis i vater. I praksis ser man tit, at tilslutningerne stikker for langt ud af fliserne eller tværtimod sidder for dybt. Så slutter armaturet ikke tæt til væggen, og en løsning med forlængere ser ikke pæn ud.

I et vådrum skal alle rørgennemføringer også passe sammen med vådrumsmembranen. Her er det godt, hvis VVS-installatøren og flisemureren har talt sammen, så manchetterne om rørene bliver lagt rigtigt, før der fliseres.

I køkkenet placeres tilslutningerne, så du kan komme til dem under vasken, og så de ikke står i vejen for skufferne i skabet. Til vaskemaskine og opvaskemaskine regner man med en hane med kontraventil og et afløb med vandlås, der holder lugten fra kloakken væk.

Afløbsrøret skal falde jævnt hen mod faldstammen. Der må ikke være stykker, hvor det går op igen, eller lavninger, hvor vandet bliver stående og snavset sætter sig. Afløbet fra toilettet er større end de andre, og det planlægges først, fordi det er sværest at flytte. De øvrige afløb tilsluttes det eller direkte til faldstammen med skrå grenrør, der peger i vandets strømningsretning.

Kloakken skal have luft. Når der løber meget vand ned gennem faldstammen, opstår der undertryk, og det kan suge vandet ud af vandlåsene. En tom vandlås giver frit løb fra kloakken ind i boligen, og så begynder badeværelset at lugte. Derfor føres faldstammer op over taget, og på lange afløbsstrækninger sætter man en udluftningsventil.

I etageboliger skal du også tænke på støj. En faldstamme i plast kan sende lyden af rindende vand rundt i hele opgangen. Det hjælper med lydisolerede rør, isolering rundt om rørene og bøjler med gummi, så røret ikke sidder fast direkte på væggen.

Faldstammer og stigrør i en etageejendom er som regel fælles. Udskiftningen er derfor ikke noget, du laver selv, men noget ejerforeningen, andelsboligforeningen eller udlejeren står for, typisk for hele opgangen på én gang. Før du går i gang med et nyt badeværelse eller køkken, er det en god idé at spørge, om en faldstammeudskiftning er på vej. Er den det, kan det betale sig at time og tilpasse din egen renovering, så du ikke får brudt dine nye fliser op igen.

I nogle ældre ejendomme er der faldstammer eller andre rør med asbest. Sådan et rør må en almindelig håndværker ikke skære i eller fjerne under en renovering. Arbejdet skal laves af et firma med uddannelse og udstyr til at håndtere asbest sikkert.

Vandmålere og hovedhaner til lejligheden er ofte plomberet. Skal de flyttes, skal forsyningen eller foreningen ind over, fordi måleren skal plomberes igen bagefter. Hanerne placeres, så du kan nå dem gennem en inspektionslem, og før ethvert arbejde på rørene tjekker man, at de faktisk lukker helt tæt.

Mange danske boliger får det varme vand fra fjernvarmen, enten via en varmtvandsbeholder eller en gennemstrømningsvandvarmer i fjernvarmeunitten. I lejligheder uden fjernvarme og i sommerhuse er det ofte en elvandvarmer, altså en beholder, der varmes op med strøm. Størrelsen vælges efter, hvor mange I er i husstanden, og om I bader i kar eller kun går i bad. På koldtvandstilgangen skal der sidde en sikkerhedsventil. Drypper den under opvarmning, er der ikke noget galt: vandet udvider sig, når det varmes op, og det overskydende skal et sted hen. Ventilen føres derfor til afløb og må aldrig blændes af.

I emaljerede beholdere sidder der en magnesiumanode, som beskytter tanken mod rust. Den tæres langsomt op og skal skiftes efter nogle år. Ved hårdt vand er det samtidig en god lejlighed til at fjerne kalk fra bunden af tanken. Skifter du anoden med jævne mellemrum, holder beholderen flere år længere. Mange beholdere i Danmark er dog af rustfrit stål og har ingen anode, så tjek hvilken type du har.

Har du varmepumpe eller gasfyr, varmes vandet normalt op indirekte i en beholder, der er koblet til varmeanlægget. Gasfyr og gasinstallationer må kun røres af en autoriseret gasinstallatør, og el til en vandvarmer skal tilsluttes af en autoriseret elinstallatør. Lugter du nogensinde gas, så rør ikke ved kontakter og brug ikke åben ild, luft ud, gå i sikkerhed og ring til gasselskabets vagt eller 112.

En gennemstrømningsvandvarmer varmer kun vandet, mens du tapper, og har intet lager. Til gengæld kræver en elektrisk model en stor effekt. Er der lange rør med varmt vand, kan cirkulation være en fordel, så der kommer varmt vand ud af hanen med det samme, og du ikke skal lade det løbe længe. Det varme vand skal jævnligt op på en tilstrækkelig høj temperatur, typisk omkring 55 til 60 grader, fordi der kan vokse bakterier som legionella i lunkent vand, der står stille.

Udendørs haner og rør ud i haven bør laves, så du kan tømme dem for vinteren. En separat afspærringshane indenfor og en aftapningsventil på det laveste sted af røret gør det let. Der findes også frostfrie udendørshaner. De lukker for vandet langt inde i muren, hvor der er varmt, så der ikke står vand tilbage i den udvendige del.

Rør, der går gennem uopvarmede rum som kælder, garage eller krybekælder, skal isoleres. Ligger vandmåleren i en målerbrønd, skal den være dyb nok og have et tæt dæksel, så måleren ikke fryser om vinteren.

En vandskade er både ubehagelig og dyr. Vandet ødelægger gulve og vægge og ofte også lejligheden nedenunder. Hvor kommer det typisk fra? Fra de fleksible slanger op til armaturerne, fra samlingerne ved vaskemaskine og opvaskemaskine og fra rør, der er sprunget i frost. Fleksible slanger skifter man derfor forebyggende efter nogle år, mens de stadig er tætte. Til vaskemaskine og opvaskemaskine kan det betale sig at bruge slanger med sprængsikring.

En anden mulighed er en vandstopper. Sensorer på gulvet ved vaskemaskinen, under køkkenvasken og på badeværelset opdager vand og lukker selv for hovedhanen. Og når du rejser væk i længere tid, så luk for hovedhanen. Det tager et øjeblik og kan spare dig for mange problemer.

Løber håndvasken langsomt ud, eller kommer der kun en svag stråle ud af hanen, kan du ofte klare det uden en VVS-installatør. Du skal bruge en spand, en klud og lidt tålmodighed.

1. Sætte en spand og en klud under vandlåsen.
2. Løsne bunden af vandlåsen eller møtrikkerne på bøjningen med hånden og tage vandlåsen forsigtigt af.
3. Fjerne snavs, hår og belægninger, skylle vandlåsen i varmt vand og se pakningerne efter.
4. Hvis det er muligt, føre en rensefjeder ind i afløbet i væggen og løsne tilstopningen længere inde i røret.
5. Samle vandlåsen igen, spænde møtrikkerne med hånden og åbne for vandet. Tjekke, at samlingerne ikke drypper.
6. Skrue perlatoren af enden af hanen, om nødvendigt med en tang og en klud imellem, så den ikke bliver ridset.
7. Lægge perlatoren i eddike eller afkalkningsmiddel i nogle timer, skylle sierne og skrue den på igen.
8. Kun bruge stærke kemiske afløbsrensere i nødstilfælde. De skader pakningerne, og er afløbet helt stoppet, bliver de stående i røret.

Når arbejdet er færdigt, er det en god idé at gå det igennem sammen med VVS-installatøren. Tjek, at:

• du har fået dokumentation for den trykprøvning, der blev lavet, før rørene blev lukket inde,
• du har fotos af rørene i vægge og gulv med mål fra hjørner og gulv,
• hovedhanen og hanerne til de enkelte kredse er til at komme til og er mærket,
• der kommer en god stråle ud af alle armaturer, også når der tappes flere steder på én gang,
• afløbene løber hurtigt og ikke klukker, og der ikke lugter fra vandlåsene,
• der er tørt under håndvask, køkkenvask og ved vaskemaskinen, også efter nogle minutters tapning,
• sikkerhedsventilen på varmtvandsbeholderen er ført til afløb.