Eftersyn af elinstallation med rapport (lejlighed)

Ved et eftersyn ser elinstallatøren installationen efter og måler på den. Bagefter skriver han eller hun en rapport. Den beskriver installationen og indeholder de målte værdier og en liste over fejl og mangler. Til sidst kommer en klar konklusion: Er installationen sikker at bruge, eller er den ikke?

Der er groft sagt to situationer:

• Kontrol efter nyt arbejde: Når en installation er ny eller lavet om, skal den afprøves og dokumenteres, før den tages i brug. Det gælder f.eks. efter en renovering eller større ændringer af ledningerne
• Eftersyn af en eksisterende installation: Her ser elinstallatøren på, om installationen er blevet dårligere med tiden, og om den stadig er sikker

Arbejde på faste elinstallationer må kun udføres af en autoriseret elinstallatør. Det gælder også målinger og kontrol, der skal dokumenteres. Er du i tvivl, så spørg virksomheden om dens autorisation. Sikkerhedsstyrelsen har et offentligt register, hvor du kan slå autoriserede virksomheder op.

For en privat lejlighed er der ikke noget fast interval for, hvornår installationen skal efterses. Et eftersyn er alligevel en god idé i flere situationer:

• Efter arbejde på el-installationen: Det gælder også mindre opgaver, f.eks. en ny el-tavle, nye sikringer eller nye ledninger i køkken og bad
• Ved køb eller salg: Ved bolighandel indgår der ofte en elinstallationsrapport som en del af huseftersynsordningen. Den fortæller køberen meget om installationens stand, især i ældre etageejendomme
• Efter en fejl, kortslutning eller brand: Så skal årsagen findes, og resten af installationen skal tjekkes
• Ved udlejning: Mange udlejere vil gerne kunne dokumentere, at installationen er i orden

I ældre lejligheder er det fornuftigt at få installationen set efter cirka hvert tiende år. Er den i dårlig stand, bør det ske oftere. Bor der små børn eller ældre mennesker i lejligheden, er der endnu større grund til at få det gjort.

Hold øje med, hvem der har ansvaret for hvad. Som ejer har du ansvaret for installationen i selve lejligheden, typisk fra måleren og gruppetavlen og videre ind. Ejerforeningen eller andelsboligforeningen har ansvaret for stigledninger, trappeopgange, kældre og andre fællesarealer. Handler det om hovedsikringen eller måleren, kan netselskabet også have sine egne krav.

I en almindelig lejlighed tager et eftersyn som regel en til tre timer. Det kan tage længere tid i en stor lejlighed eller ved en mere kompliceret installation, f.eks. med elektrisk gulvvarme. Forløbet ser typisk sådan ud:

1. Elinstallatøren kigger på den dokumentation, der findes: tegninger, en oversigt over gruppetavlen eller en tidligere rapport.
2. Derefter går han eller hun installationen igennem med øjnene. Det gælder tavlen, mærkningen af grupperne og stikkontakter, afbrydere og synlige ledninger. Han eller hun tjekker også, om materiellet passer til rummet. I badeværelset skal det f.eks. kunne tåle fugt.
3. Elinstallatøren måler, om jordforbindelsen er gennemgående. Det vil sige, om jord faktisk er ført frem til hver stikkontakt med jord og til de apparater, der skal have det.
4. Elinstallatøren måler isolationsmodstanden. Den viser, om isoleringen om ledningerne er beskadiget eller nedslidt.
5. Elinstallatøren måler fejlsløjfeimpedansen. Det betyder i praksis, om sikringen slår hurtigt nok fra, hvis der opstår en fejl.
6. Elinstallatøren afprøver fejlstrømsafbryderen, også kaldet HPFI- eller HFI-relæet. Den skal slå fra ved den rigtige fejlstrøm og inden for den rigtige tid.
7. Til sidst vurderer elinstallatøren resultaterne ud fra de gældende standarder for elinstallationer, bl.a. DS/HD 60364-6, og skriver rapporten.

Under målingerne er strømmen slukket i perioder. Tænk på køleskab, fryser, computer og akvarium. Før isolationsmålingen skal du trække apparaterne ud af stikkontakterne. Ellers kan de give forkerte måleresultater eller tage skade.

Hvor meget tid eftersynet tager, afhænger mest af lejligheden og af det materiale, du kan vise frem:

• Dokumentation: Har du en oversigt over tavlen eller en ældre rapport, behøver elinstallatøren ikke selv finde ud af, hvilken gruppe der hører til hvilket rum
• Antal grupper: Jo flere grupper, stikkontakter og fejlstrømsafbrydere, jo flere målinger
• Adgang til tavlen: Det tager længere tid, hvis tavlen sidder bag et skab eller er bygget inde
• Installationens alder: Ved gamle stofledninger og uoverskuelige ændringer fra tidligere skal elinstallatøren lede efter, hvordan tingene er koblet
• Vådrum og altan: Her er kravene strengere, så tjekket er grundigere
• Fejl, der bliver fundet: Selve eftersynet retter ikke fejlene. Reparationen er en opgave for sig, og bagefter skal arbejdet afprøves igen

De samme mangler går igen fra lejlighed til lejlighed. Det er godt at kende dem på forhånd, så resultatet ikke kommer bag på dig:

• Ingen fejlstrømsafbryder: I meget gamle installationer mangler den tit. Det er netop den, der slår strømmen fra på en brøkdel af et sekund, hvis nogen får stød
• Gamle ledninger og manglende jord: Stofisolerede ledninger, løse samlinger og gamle løsninger uden jordforbindelse, som kan blive varme og føre til brand
• Hjemmelavede ændringer: En stikkontakt med jord, der ikke er tilsluttet jord, en lampe koblet »på sin egen måde« eller en sikring i forkert størrelse
• Billigt materiel uden mærkning: Stikkontakter og forlængerledninger, der bliver varme, når de belastes
• Manglende mærkning i tavlen: Så ved ingen, hvad der skal slås fra, når der opstår en fejl

Finder elinstallatøren en alvorlig fejl, bliver konklusionen, at installationen ikke er i orden. Elinstallatøren kan også anbefale, at en del af installationen ikke bliver brugt, før den er repareret. Det er ikke for at gøre livet svært for dig, men for at beskytte mod stød og brand. Har du selv lavet noget om, så sig det ærligt. Det sparer tid for jer begge.

Fejl i installationen skal rettes af en autoriseret elinstallatør. Gør det ikke selv.

Du får rapporten på skrift. Gem den sammen med de andre papirer om lejligheden, og giv den videre til den nye ejer, hvis du sælger. Tjek, før du godkender den, at rapporten indeholder:

• Adresse og præcis betegnelse af lejligheden
• Hvilken slags kontrol der er tale om: kontrol efter nyt arbejde eller eftersyn af en eksisterende installation
• Navn på virksomheden og den ansvarlige elinstallatør samt underskrift
• Dato for eftersynet og anbefalet tidspunkt for det næste
• Beskrivelse af installationen med ledningstype, antal grupper, sikringer og fejlstrømsafbrydere
• Målte værdier for de enkelte grupper, ikke bare et generelt »i orden«
• Liste over fundne mangler med placering og forslag til, hvordan de rettes
• En klar konklusion om, hvorvidt installationen er sikker at bruge