Elinstallation: pris på el-installation pr. punkt 2026 og forløb

I mange huse og lejligheder fra før 1980 sidder den oprindelige elinstallation stadig. Du kan møde ledninger med stofisolering, gamle skruesikringer (proppesikringer) i en tavle af træ eller pertinax og stikkontakter uden jord. Enkelte steder er der også brugt aluminiumsledninger, som du genkender på den sølvagtige farve, når du skruer en stikkontakt af. Fælles for gamle installationer er, at forbindelserne i dåser og klemmer bliver løse over tid, især med aluminium, der også iltes. En løs forbindelse leder strømmen dårligere og bliver varm. Ser du en misfarvet eller smeltet stikkontakt, blinker lyset, eller lugter det af brændt plastik, så giver installationen dig et tydeligt signal.

Ældre installationer har ofte et andet problem: Der mangler en separat beskyttelsesleder (jordleder) og en fejlstrømsafbryder, i daglig tale HPFI-relæ. Hvis isoleringen i et apparat går i stykker, beskytter sådan en stikkontakt dig ikke ordentligt mod elektrisk stød. Det gamle ledningsnet er heller ikke lavet til den mængde apparater, der står i et hjem i dag. Det kender du sikkert: Du tænder elkedel, mikroovn og opvaskemaskine på samme tid i køkkenet, og så ryger sikringen.

Mange prøver at løse det ved at sætte en større sikring i. Det er en fejl. Sikringen skal beskytte ledningen mod at blive overophedet, og derfor skal dens størrelse passe til ledningens tværsnit. Med en større sikring på en gammel ledning holder den måske op med at slå fra, men ledningerne inde i væggen bliver stadig for varme, og det er langt farligere. Slår sikringen tit fra, er den rigtige løsning at fordele apparaterne på flere grupper eller at trække nye ledninger. Har du købt hus, kan elinstallationsrapporten fra handlen give dig et godt første overblik over installationens tilstand.

En god elinstallation tager udgangspunkt i, hvordan du faktisk bruger rummene. Inden der fræses en eneste rille, så gå boligen igennem rum for rum, og tegn ind, hvor møbler, hvidevarer og lamper skal stå. Placér stikkontakterne, hvor du kan komme til dem. En stikkontakt bag et skab eller bag sengen hjælper dig ikke.

• Køkken: flere dobbelte stikkontakter over bordpladen, egne udtag til opvaskemaskine, køleskab, ovn og emhætte og til kogepladen som regel et 3-faset udtag (400 V) efter pladens effekt.
• Stue og kontor: en samling stikkontakter ved fjernsynet og ved skrivebordet, et datastik og efter behov forsyning til projektor eller højttalere.
• Soveværelse: stikkontakter og afbrydere på begge sider af sengen, så du kan slukke lyset uden at stå op.
• Badeværelse og bryggers: egne grupper til vaskemaskine, tørretumbler, varmtvandsbeholder og håndklædetørrer.

Hvert apparat, der bruger meget strøm, bør have sin egen gruppe med sin egen sikring eller automatsikring. Fordel de øvrige stikkontakter på flere grupper efter rum. Så står hele boligen ikke uden strøm, hvis noget går galt eller bliver overbelastet i ét rum. Sørg for ledig plads i eltavlen til senere udvidelser. Det kan også betale sig at lægge tomme flexrør ind i væggene. Det er bøjelige rør, som man om nogle år kan trække et nyt kabel igennem uden at hugge i væggen.

Installationszoner: hvor ledningerne må gå

Skjulte ledninger føres kun vandret og lodret, i bælter under loftet, over gulvet og langs hjørner, døre og vinduer. Aldrig på skrå. Hvorfor er det så vigtigt? Når reglen bliver fulgt, ved du, hvor ledningerne sandsynligvis ligger, og risikoen for at ramme en af dem bliver mindre. Men det er ingen garanti. I ældre installationer, og hvor der tidligere er renoveret, går ledningerne ofte på skrå eller uden for zonerne. Tjek derfor altid væggen med en ledningssøger eller metaldetektor, før du borer eller hugger, og slå gruppens sikring fra, hvis du er i tvivl. I praksis sker det tit, at nogen trækker en ledning på skrå for at spare et par meter, og nogle år senere borer en anden lige ind i den, når en hylde skal op.

Eltavlen er hjertet i hele installationen. Hver gruppe har en sikring, der beskytter den mod overbelastning og kortslutning. Fejlstrømsafbryderen, som regel med en følsomhed på 30 mA, holder øje med noget andet: om strøm løber et sted hen, hvor den ikke skal, for eksempel gennem et menneske. Sker det, afbryder den gruppen på en brøkdel af et sekund. I en moderne installation beskytter fejlstrømsafbryderen alle almindelige stikkontaktgrupper, badeværelset og udendørs stikkontakter.

Hvis én fejlstrømsafbryder dækker for mange grupper, slukker en enkelt fejl for en stor del af boligen. Derfor fordeles grupperne på flere afbrydere, eller der bruges en kombineret afbryder med sikring (kombiafbryder) til hver gruppe. Det anbefales også at sætte en overspændingsbeskyttelse i tavlen. Den beskytter din elektronik ved tordenvejr og ved udsving i nettet.

Størrelsen på hovedsikringen og den effekt, du kan trække, afhænger af stikledningen fra dit netselskab. Går du over til induktion, varmepumpe eller vil du lade elbil hjemme, rækker den nuværende hovedsikring ofte ikke. Din autoriserede elinstallatør kan regne på det samlede forbrug og tage kontakten til netselskabet, hvis der skal mere kapacitet til.

Ledningerne lægges i riller, som elinstallatøren fræser med en rillefræser eller hugger ud. Når ledningen ligger, lukkes rillen med gips eller mørtel, og maleren kan senere spartle og male. Arbejdet giver meget fint støv. Derfor bruges en fræser med udsugning, og de andre rum lukkes af med plast. Ellers tørrer du støv af i flere uger.

I betonbyggeri fra 1960'erne og 1970'erne er betonen hård, og det går langsomt med at fræse. I bærende betonelementer må der ikke laves dybe og lange vandrette riller, fordi de svækker elementet. Få derfor en ingeniør til at vurdere, inden der fræses i bærende vægge. Bor du i en ejerforening eller andelsboligforening, så tal tidligt med foreningen, fordi bærende vægge og fælles installationer hører under den. I etagebyggeri trækkes ledningerne derfor tit i gulvet, i forsatsvægge af gips, i et nedhængt loft eller synligt i installationskanaler og lister langs gulv og loft.

I murede huse kan gamle ledninger nogle gange skiftes uden at bryde noget op, hvis de ligger i rør. Det nye kabel trækkes så bare gennem det gamle rør. De fleste gamle ledninger er dog muret direkte ind i pudsen, og ved en totaludskiftning lægges der derfor en helt ny føring. I huse med lette skillevægge af træ eller stål er det ofte nemmere at føre kablerne inde i væggen.

På badeværelset placeres elinstallationer efter beskyttelseszoner omkring badekar og bruser. Reglen er enkel: jo tættere på vandet, desto strengere krav til tæthed og spænding. Almindelige stikkontakter skal sidde uden for zonerne. Lamper og ventilatorer ved bruseren skal være beskyttet mod vandsprøjt. Den beskyttelse står på produktet som en IP-mærkning med to cifre, for eksempel IP44. Jo højere tal, desto bedre beskyttelse mod støv og vand.

Udendørs stikkontakter, havebelysning og forsyning til en port skal have en tæthed, der passer til udendørs brug, og være beskyttet af en fejlstrømsafbryder. Kabler i jorden lægges i et lag sand, og over dem lægges et advarselsbånd. Når nogen senere graver, ser de båndet, før spaden rammer kablet. På lange strækninger vælges et større tværsnit, så spændingen ikke falder for meget i den fjerne ende.

En enkelt lampe midt i loftet er sjældent nok i stuen eller soveværelset i dag. Når belysningen planlægges, kombineres tre slags lys: almen belysning, arbejdslys over køkkenbordet og spisebordet og stemningslys, for eksempel LED-bånd eller standerlamper i en stikkontakt, som du tænder på en afbryder. Hver gruppe skal have sit eget udtag og sin egen afbryder. Planlæg derfor lyset sammen med stikkontakterne, før der fræses.

I gangen, på trappen og i et større rum med to indgange vil du gerne kunne tænde lyset flere steder. Det klares med korrespondanceafbrydere eller med tryk og et impulsrelæ i tavlen. Skal du have lysdæmpere, så tjek, at de passer til dine LED-lamper. Gør de ikke det, kommer lyset til at flimre eller summe.

I opholdsrum føles varmt hvidt lys som regel mest behageligt. Ved spejlet på badeværelset og på kontoret passer neutralt hvidt bedre. Spots i nedhængte lofter og i møbler skal have plads til driverne, og man skal kunne komme til dem, så en driver kan skiftes senere uden at skille loftet ad.

Overvejer du intelligent styring af lys eller persienner? Så sig det til elinstallatøren, før der fræses. Mange smarte afbrydere kræver både fase og nul i dåsen og en dybere dåse. I en ny installation er det en lille ting, i en færdig væg er det besværligt at lave bagefter.

En ladeboks til elbil skal have sin egen gruppe, der kan tåle høj belastning i mange timer, en fejlstrømsafbryder af den rigtige type og ofte 3-faset forsyning. Ved solceller skal der findes en plads til inverteren og en forbindelse til eltavlen. Planlægger du noget af det om nogle år, så få lagt rør eller kabel ind og reserveret plads i tavlen allerede nu. Så slipper du for at hugge i færdige vægge senere.

Arbejde på de faste installationer må kun udføres af en autoriseret elinstallatør. Når en ny eller renoveret installation er færdig, skal den efterses og afprøves. Elinstallatøren måler isolationsmodstanden og sløjfeimpedansen, tester fejlstrømsafbryderne og kontrollerer, at alt er forbundet korrekt efter de gældende DS-standarder. Resultatet samles i en dokumentation for eftersyn og afprøvning, som du skal have udleveret. Installationen bør ikke tages i brug uden. Kan du ikke fremvise dokumentationen efter en brand eller en anden skade, kan forsikringsselskabet sætte erstatningen ned.

Gem også en oversigt over tavlen med beskrivelse af grupperne sammen med dokumentationen. Så skal hverken du eller elinstallatøren lede efter, hvilken sikring der hører til hvilket rum, næste gang noget skal ændres eller går i stykker.

Som lægmand må du ikke arbejde på ledningerne eller i tavlen. Men du kan selv finde ud af, hvad der får strømmen til at gå, og spare elinstallatøren for tid.

1. Se efter, hvad der er slået fra: sikringen til én gruppe eller fejlstrømsafbryderen, som slukker for flere grupper på én gang.
2. Er det en sikring, så overvej, om flere apparater med stort forbrug var tændt på samme gruppe. Er det tilfældet, så fordel dem på stikkontakter i andre rum.
3. Er det fejlstrømsafbryderen, så tag alle apparater ud af stikkontakterne i de grupper, der er slået fra, og slå afbryderen til igen.
4. Sæt apparaterne i igen ét ad gangen. Slår afbryderen fra, når et bestemt apparat sættes i, har det sandsynligvis en isolationsfejl og skal til reparation.
5. Slår afbryderen fra, selv om der ikke er noget sat i, især efter regnvejr, kan fejlen sidde i en udendørs stikkontakt, en lampe eller i ledningerne. Ring til en autoriseret elinstallatør.
6. Tryk på testknappen med bogstavet T på fejlstrømsafbryderen cirka hvert halve år. Afbryderen skal slå fra med det samme. Gør den ikke det, er den defekt og skal skiftes af en elinstallatør.
7. Bliver en stikkontakt varm, lugter den, eller slår den gnister, så slå gruppens sikring fra med det samme, og brug ikke stikkontakten, før en elinstallatør har set på den.

• Du har fået dokumentationen for eftersyn og afprøvning og en oversigt over tavlen med beskrivelse af grupperne
• Sikringer og fejlstrømsafbrydere i tavlen er mærket med rum og apparater
• Alle stikkontakter, afbrydere og lamper virker, og stikkontakterne sidder fast og lige
• Fejlstrømsafbryderen slår fra, når du trykker på testknappen
• Du har billeder af ledningerne i væggene, før de blev lukket, med målte afstande fra hjørner og gulv
• Der er ledig plads i tavlen til senere udvidelser, og de tomme rør er tegnet ind

Relaterede ydelser: Installation af netværkskabler (FTP), Lukning af riller i væggen efter elinstallation, Montering og tilslutning af ventilator (bad/toilet)