Montering og tilslutning af ventilator (bad/toilet)

Først vurderer installatøren, hvor ventilatoren skal sidde, og hvor luften skal hen. Luften kan ledes ud i en aftrækskanal, i et rør eller direkte ud gennem ydervæggen. Ventilatoren skal sidde så tæt på fugten som muligt, altså ved bruseren eller badekarret. Den skal dog sidde uden for rækkevidde af vandsprøjt og placeres, så badeværelsets sikkerhedszoner overholdes.

Derefter går selve arbejdet i gang:

• Placeringen afmærkes, og hullet gøres klar, typisk med en diameter på 100 eller 125 mm afhængigt af ventilator og rør
• Kablet trækkes frem: i nybyggeri er der som regel et forberedt udtag, ved renovering skal der ofte fræses en rille og sættes en dåse
• Ventilatoren monteres, gerne med en dæmpende pakning mod vibrationer, og samlingen med røret tætnes
• Lederne forbindes efter ventilatortypen og producentens vejledning
• Efterløb eller sensorens følsomhed indstilles, og ventilatoren prøvekøres

Til sidst lukkes rillerne efter kablerne, så væggen kan males eller flisebelægges. Skal der også sættes nyt lys op, er det praktisk at gøre det i samme omgang. Lys og ventilator kan ofte dele den samme kabelføring.

Typen af ventilator afgør, hvordan den skal tilsluttes, og hvor nem den er at bruge i hverdagen.

• En simpel ventilator med afbryder tænder og slukker du selv. Den passer til et toilet eller et teknikrum, hvor der ikke dannes meget damp.
• En ventilator med timer tænder som regel sammen med lyset. Når du slukker, kører den videre i nogle minutter, typisk omkring 3 til 15 minutter afhængigt af indstillingen. På toilettet er det en almindelig og praktisk løsning.
• En ventilator med fugtsensor starter af sig selv, når luftfugtigheden stiger over den indstillede grænse, og slukker igen, når rummet er tørt. I et badeværelse uden vindue er det ofte et fornuftigt valg.

Hvor kraftig skal den være? Ydelsen angives i m³/h. På et toilet er en mindre luftmængde som regel nok, mens et badeværelse med bruser kræver mere. Rørets længde og antallet af bøjninger betyder også meget. Er rørføringen lang eller har den flere bøjninger, kan det betale sig at vælge en ventilator med højere tryk. Ellers larmer den, men suger kun lidt luft ud. Ligger badeværelset op ad soveværelset, så hold også øje med det lydniveau, producenten oplyser.

I en etageejendom med fælles aftrækskanal, fx i en ejerforening eller andelsboligforening, er et tilbageslagsspjæld vigtigt. Det forhindrer, at luft og lugt fra kanalen trænger tilbage ind i din lejlighed.

Hurtigst går det, når en gammel ventilator skiftes til en ny af samme type, og der allerede er et fungerende udtag og et hul. Mere arbejde kræver en helt ny ventilator i et færdigt badeværelse. Så skal der trækkes kabel, fræses riller i fliser eller puds og nogle gange bores et nyt hul.

Opgaven bliver også mere omfattende ved:

• En ventilator med timer eller sensor, som kræver flere ledere og skal indstilles
• Manglende udtag eller en dåse, der sidder et uheldigt sted
• Boring gennem en tyk eller efterisoleret ydervæg
• Montering i et højt loft eller i et nedhængt loft
• Længere rørføring med bøjninger, som skal laves færdig

Badeværelset er et af de mest udsatte steder i boligen, når det gælder strøm. Vand, damp og armaturer af metal kan sammen med et forkert tilsluttet apparat føre til stød. Al elarbejde skal derfor udføres af en autoriseret elinstallatør. Derfor finder du heller ingen gør-det-selv-vejledning her.

Installatøren tjekker, om badeværelsets gruppe er beskyttet af en fejlstrømsafbryder (HPFI), typisk med en følsomhed på 30 mA, og om ventilatoren har den rette tæthedsklasse (IP) til placeringen. Han kontrollerer også ledernes tværsnit. Til almindelige ventilatorer bruges som regel kabel med et tværsnit på 1,5 mm². En ventilator med timer eller sensor skal ud over fase og nul også have en styreleder fra lysafbryderen, så der er ofte brug for et kabel med flere ledere. Jordlederen i dåsen må ikke mangle, heller ikke når selve ventilatoren er dobbeltisoleret.

En fagligt korrekt montering har også betydning for producentens garanti og i tilfælde af en forsikringssag.

• Ventilatoren sidder langt fra bruseren, fx over døren. Imens når dampen at kondensere på væggene.
• Manglende tilbageslagsspjæld ved fælles aftrækskanal. Så trækker lugt fra naboerne ind i lejligheden.
• Forkert tilsluttet efterløb. Ventilatoren slukker ikke, når lyset slukkes, eller den kører slet ikke videre.
• Byttede ledere eller manglende jordleder. Ventilatoren reagerer forkert, og der opstår en sikkerhedsrisiko.
• For svag model til et langt rør. Ventilatoren kører, men fugten bliver.
• Uheldigt placerede riller, fx på skrå over væggen. Når der senere skal bores, risikerer man at ramme kablet.
• Ventilatoren er bygget inde, så man ikke kan komme til den for at gøre den ren efter flisearbejde eller nedhængt loft.

Bed om at få ventilatoren vist i alle driftsformer, når arbejdet afleveres. Tjek, at:

• Ventilatoren sidder fast og hverken klaprer eller vibrerer
• Samlingen med røret eller kanalen er tæt
• Et stykke papir holdt op foran risten tydeligt bliver suget ind
• Den tænder som aftalt, altså med afbryder, sammen med lyset eller via sensoren
• Efterløbet er indstillet, og ventilatoren slukker af sig selv bagefter
• Sensorens følsomhed er indstillet, og du ved, hvordan du ændrer den
• Tilbageslagsspjældet bevæger sig frit og lukker, når ventilatoren slukker
• Rillerne er lukket, og der er rengjort omkring arbejdsstedet
• Der er adgang til ventilatoren, så risten kan gøres ren
• Du har fået vejledningen og ved, hvilken sikring i eltavlen der hører til gruppen