Lukning af riller i væggen efter elinstallation

De to slags arbejde ligner hinanden, men rillerne har forskellig størrelse, og rummene er forskellige. Det afgør materialet, fremgangsmåden og hvor meget arbejde der ligger i det.

• Efter elinstallation er rillerne som regel smalle og lave, fordi et kabel eller et flexrør ikke fylder meget. Dertil kommer huller til dåser for stikkontakter, afbrydere og lampeudtag. Det er oftest tørre rum, så en gipsbaseret eller fiberarmeret masse er nok.
• Efter VVS-arbejde er rillerne ofte bredere og dybere, især ved afløb og isolerede rør. Omkring udtagene er der tit hugget et større stykke væg ud. Arbejdet foregår i bad eller køkken, hvor der er fugt, så man vælger kalkcementmørtel eller en anden masse, der tåler fugt.

Ved vandrør er der en ting mere, der er vigtig: rørene må først dækkes til, når VVS-installatøren har trykprøvet dem. Lukker man en rille over en utæt samling, skal væggen hugges op igen. Rør med varmt vand bør heller ikke støbes fast uden en isoleringsskal, fordi de udvider sig, når temperaturen skifter, og kan give revner i pudsen ovenover.

Fremgangsmåden er stort set den samme ved el og VVS. Det er mest lagtykkelsen og materialet, der skifter.

1. Kontrol af installationerne. Kablerne skal sidde fast, for eksempel med små klatter gips, og rør skal være fastgjort og ved vand trykprøvet. Tag gerne billeder af føringsvejene med en tommestok op ad væggen. Det er guld værd, næste gang du skal bore.
2. Rengøring. Støv fejes eller suges ud af rillen, og løse stykker puds fjernes. Underlaget skal være fast, tørt og fri for fedt.
3. Primer eller opfugtning. Primeren binder underlaget og forhindrer, at væggen suger vandet ud af massen for hurtigt. Gasbeton og beton er mere følsomme over for det end mursten.
4. Udfyldning i lag. En dyb rille fyldes ikke på én gang. Første lag presses godt ind og skal trække, før det næste kommer på. Et tykt lag i én omgang synker sammen og revner.
5. Armering. Ved bredere og dybere riller, cirka over en centimeter, og hvor to forskellige materialer mødes, lægges armeringsnet eller armeringstape ind i massen. Det fordeler spændingerne og modvirker hårfine revner.
6. Afretning og slibning. Sidste lag lægges en anelse over væggens plan, slibes efter tørring med fint sandpapir og kontrolleres med en retskede.

• Gipsbaseret spartel og puds tørrer hurtigt, er let at glatte og nem at slibe. Den passer til tørre rum, typisk efter elarbejde.
• Fiberarmeret spartel er mere smidig og stærkere. Den egner sig til vanskelige underlag og steder, hvor der er risiko for revner.
• Kalkcement- og cementmørtel tåler fugt og større tykkelser, men tørrer langsommere. Den hører hjemme i bad, køkken, kælder og alle steder, hvor der skal fliser på.
• Kalkpuds og lerpuds bruges i ældre huse, der har samme slags puds i forvejen, eller hvor ejeren ønsker en diffusionsåben væg. Udfyldningen bør ligne den oprindelige puds, ellers opstår der lettere en revne i overgangen.

Gipsvægge skal ikke pudses. Her lukkes hullerne med gipsspartel, eventuelt med en tape lagt ind.

Hvor meget arbejde der ligger i opgaven, og dermed hvad den ender med at koste, afhænger af flere ting:

• Rillernes længde og dybde og hvor mange dåser og udtag der er
• Underlaget: et nyt hus med plan puds er enklere end et gammelt hus med smuldrende puds og blandet murværk
• Behov for armering og flere lag
• Adgang: bag toilet og håndvask, i et trangt badeværelse eller oppe under loftet går arbejdet langsommere
• Den ønskede overflade: under fliser skal væggen være plan og fast, under en glat malet flade skal den være slebet helt perfekt

Dækker rillerne en stor del af væggen, eller er den gamle puds revnet og lyder hul, når du banker på den, er det ikke nok at lukke rillerne. Så kan det betale sig at overveje en ny spartling med armeringsnet over hele væggen eller at få en murer til at reparere pudsen. Bor du i en ejerforening eller andelsboligforening, hører faldstammer og fælles rør som regel til foreningens del af ejendommen. Tal derfor med foreningen om, hvem der står for at lukke væggen, når de skiftes.

Mindre riller efter el kan du klare selv, når kablerne er lagt og kontrolleret af en autoriseret elinstallatør. Rør ikke ved selve installationerne. Ved vandrør venter du, til VVS-installatøren har bekræftet, at de er tætte.

1. Kontrollere, at kablerne sidder fast og ikke stikker ud over væggens plan.
2. Dække dåsernes åbninger til, så der ikke kommer mørtel ind i dem.
3. Støvsuge rillen og fjerne løse stykker puds.
4. Stryge primer i rillen og lade den tørre som angivet på emballagen.
5. Røre en lille portion masse op, som kan nås at blive brugt.
6. Presse første lag godt ind i rillen med en spartel.
7. Ved en bredere rille lægge armeringsnet ind i næste lag, så det går ud over væggen på begge sider.
8. Trække sidste lag af en anelse over væggens plan.
9. Lade det tørre helt, ikke efter hvordan det føles, men efter producentens tørretid.
10. Slibe glat og kontrollere med en retskede mod lyset.

• Kun et hurtigt lag gips. I en dyb rille krymper gipsen og revner.
• Ingen primer. Massen mister vandet for hurtigt, bliver svag og skaller af.
• Tørring med hastværk. Fuld varme eller gennemtræk giver revner. De fleste producenter anbefaler mindst omkring 5 °C, helst almindelig stuetemperatur.
• Maling på fugtigt underlag. Der kommer skjolder og pletter på væggen.
• For lidt slibning. Efter maling og i skråt lys kan du se hver eneste overgang.
• Lukning over utætte rør ved VVS-arbejde uden trykprøvning.

Før væggen males eller flisebelægges, kan du selv gå den efter:

• De reparerede steder flugter med væggen, og retskeden vipper ikke
• I skråt lys fra en lommelygte ses ingen bølger eller kanter
• Overfladen har ingen hårfine revner og lyder ikke hul, når du banker
• Kanterne om dåserne er rene, og dåserne er ikke fyldt med masse
• Materialet er helt tørt uden mørkere fugtige pletter
• Ved vandrør har du en bekræftet trykprøvning og billeder af rørføringen