Montering af udvendig stikledning (lavspænding) til lejlighed

Stikledningen slutter ved elmåleren. Alt efter måleren, altså gruppetavle, stikkontakter og lamper, hører til den indvendige elinstallation. Det er to adskilte dele, og hver del har sin egen dokumentation og sin egen kontrol.

Du kan møde to navne for samme opgave: montering af udvendig stikledning til lejlighed og montering af udvendig stikledning til lejlighed frem til elmåleren. Det andet navn siger bare mere præcist, hvor arbejdet slutter: ved måleskabet eller målertavlen, hvor netselskabet sætter måleren op og plomberer den. Når du sammenligner tilbud, er det derfor en god idé at tjekke, om firmaet regner med hele strækningen frem til skabet eller kun en del af den.

I praksis afhænger opgaven mest af, hvor stikledningen skal føres hen:

• Parcelhus eller sommerhus: kablet går fra netselskabets kabelskab til måleskabet, som typisk sidder ved skel eller på husets facade
• Lejlighed i etageejendom: målerne sidder som regel i en fælles tavle i opgangen eller i kælderen, og arbejdet foregår i ejendommens fællesarealer. Derfor skal ejerforeningen, andelsboligforeningen eller administrator være med fra starten
• Erhvervslokale: fremgangsmåden er den samme, men behovet for effekt er ofte større

Selve gravearbejdet og nedlægningen af kablet er kun den midterste del af forløbet. Det meste af tiden går med forberedelse og med at vente på en tid hos netselskabet.

1. Kontakt til netselskabet: din autoriserede elinstallatør tager kontakt til det netselskab, der dækker dit område, og oplyser adresse og det ønskede effektbehov.
2. Tekniske krav: netselskabet fastlægger tilslutningspunktet, størrelsen på hovedsikringen og de tekniske krav til installationen.
3. Planlægning af føringsvejen: elinstallatøren lægger kabeltype, tværsnit og rute fast efter gældende standarder (DS/HD 60364) og netselskabets tekniske krav.
4. Ledningsoplysninger: før der graves, hentes oplysninger om eksisterende ledninger via Ledningsejerregistret (LER).
5. Udgravning af ruten i den dybde, som kravene foreskriver, dybere under indkørsler og kørearealer. Bunden rettes af og får et lag sand.
6. Nedlægning af kablet i kabelrør eller i sandleje, derefter tilfyldning, komprimering og et advarselsbånd over kablet.
7. Montering af måleskabet: lige, solidt fastgjort og placeret, så netselskabets montør let kan komme til det.
8. Afprøvning og dokumentation: elinstallatøren måler og afprøver installationen og udleverer dokumentationen.
9. Tilslutning: netselskabet tilslutter kablet til nettet, sætter måleren op og plomberer skabet.

Hvorfor kan man ikke bare begynde at grave med det samme? Fordi det først er netselskabets krav, der viser, hvor ruten skal starte, og hvor stor en hovedsikring du kan få. Et firma, der graver uden dem, risikerer at skulle lave arbejdet om.

Kablets type og tværsnit afhænger af effektbehovet og af, hvor lang ruten er. Ved korte strækninger til et hus bruges ofte kobberkabler på 10 eller 16 mm². Ved længere ruter eller større forbrug vælges et større tværsnit, og her er aluminiumskabler almindelige. Et langt og for tyndt kabel giver spændingsfald, så tværsnittet skal regnes ud og ikke vælges på øjemål.

Hovedsikringen før måleren bestemmer, hvor meget strøm du kan trække på én gang:

• Enfaset forsyning, typisk 1x25 A, kan være nok til en mindre lejlighed uden elkomfur og elopvarmning
• Trefaset forsyning, for eksempel 3x25 A, er det almindelige i huse og der, hvor der er induktionskogeplade, elvandvarmer, varmepumpe eller ladeboks
• Større sikringer giver kun mening, hvis du faktisk får brug for dem, fordi netselskabets tilslutningsbidrag ofte følger sikringsstørrelsen

Måleskabet skal være en type, som opfylder dit netselskabs krav. Kravene finder du normalt på netselskabets hjemmeside, og din elinstallatør kender dem. Skabet skal tåle vejr og vind, kunne låses og have plads til plombering.

Arbejdets omfang og dermed den endelige pris afhænger især af disse forhold:

• Rutens længde fra tilslutningspunktet til måleskabet
• Jordbunden: sten, ler, rødder og trange forhold gør gravningen langsommere, mens løs jord og plads til en minigraver gør den hurtigere
• Forhindringer undervejs: fortov, indkørsel, hegn eller krydsning af vand, gas og kloak
• Håndgravning eller maskingravning
• Kablets tværsnit og antal faser
• I en etageejendom: føring gennem fællesarealer, gennemføringer i etageadskillelser og koordinering med foreningen eller administrator

Få altid eksisterende ledninger lokaliseret, før der graves. En overgravet gas- eller vandledning gør mere skade end hele stikledningen er værd. Hvis et gasrør bliver ramt, eller hvis du kan lugte gas, skal du straks forlade stedet og ringe til gasdistributørens døgnvagt eller 112.

Arbejde på en stikledning må kun udføres af en autoriseret elinstallatør. Det eneste, du selv kan bidrage med, er højst at grave renden efter firmaets anvisninger. Nedlægning af kablet, tilslutning og afprøvning er fagfolkenes opgave.

• Der graves, før netselskabets krav ligger fast. Netselskabet anviser så et andet tilslutningspunkt, og en del af arbejdet skal laves om.
• Forkert type måleskab, eller et skab placeret, så netselskabets montør ikke kan komme til det.
• For lav udgravning eller manglende sandleje og intet advarselsbånd over kablet.
• Forkert valgt hovedsikring: en for lille sikring springer ved almindelig brug, en unødigt stor koster mere i tilslutning.
• Ingen reserve i stikledningen, selv om der om få år skal en varmepumpe eller en ladeboks op. At skifte et kabel i jorden bagefter er unødigt ekstraarbejde.
• Manglende dokumentation for afprøvningen, uden den bliver installationen ikke tilsluttet.

Før du skriver under på afleveringen, er det en god idé at gå disse punkter igennem:

• Ruten og nedlægningsdybden svarer til det aftalte
• Kablet ligger i sand eller i kabelrør, og der er advarselsbånd over det
• Renden er fyldt op, komprimeret og overfladen retableret
• Måleskabet er af den rigtige type, sidder lige og solidt og er let at komme til
• Hovedsikringen har den størrelse, netselskabet har fastlagt
• Du har fået dokumentation for afprøvningen og oplysninger om de anvendte materialer
• I en etageejendom er det færdige arbejde gennemgået med ejerforeningen, andelsboligforeningen eller administrator