Indstøbning af gulvvarmerør

Selve udstøbningen går hurtigt. Det meste af arbejdet ligger i forberedelsen. En erfaren håndværker arbejder typisk i denne rækkefølge:

1. Kontrol af underlaget. Betondækket skal være plant, rent og tørt. Mod jord eller over uopvarmede rum skal der være en fugtspærre, der virker.
2. Isolering. Under rørene lægges trykfast gulvisolering, typisk EPS. Hvor der er fugtigt, bruges XPS, eller der bruges systemplader med knopper. Isoleringen sørger for, at varmen går op i rummet og ikke ned i fundamentet. I ældre huse er det ofte en god anledning til at efterisolere gulvet.
3. Kantisoleringsstrimmel. Strimlen sættes langs alle vægge, rundt om søjler og ved dørkarme. Så kan afretningen udvide sig frit, når den bliver varm, og den revner ikke.
4. Udlægning af rør. Rørene er som regel PE-RT eller PEX med iltspærre. De lægges i spiral eller slanger sig frem og tilbage med den afstand, varmeplanen angiver. De fastgøres med clips eller trykkes ned mellem knopperne, så de ikke flyder op under udstøbningen.
5. Trykprøvning. Før udstøbningen sætter VVS-installatøren kredsene under tryk og kontrollerer, at der ikke er utætheder. Anlægget skal blive under tryk, mens der støbes. Rammer en skovl eller en slange et rør, kan man se det med det samme.
6. Udstøbning af afretning. En cementbaseret afretning fordeles, komprimeres og rettes af med en lægte. En flydende anhydritafretning hældes ud og retter sig selv af. Afretningen vibreres ikke som konstruktionsbeton. Den skal bare fordeles grundigt og glattes.
7. Bevægelsesfuger. Store flader, vinklede rum og overgange ved døre deles op med fuger. Fugerne skal helst følge grænsen mellem varmekredsene og krydse rørene så få gange som muligt.

Hvorfor så mange lag? De har hver deres opgave. Isoleringen holder på varmen, strimlen giver plads til bevægelse, og afretningen lagrer varmen og fordeler den. Mangler et af lagene, varmer gulvet dårligere eller tager skade med tiden.

Til gulvvarme bruges der især to typer afretning. Begge fungerer godt, når producentens vejledning følges.

• Cementbaseret afretning tåler fugt og egner sig derfor også til badeværelser og gulve mod jord. Over rørene er laget efter DS/EN 1264 som regel mindst omkring 45 mm. Der tilsættes fibre og et tilsætningsstof til gulvvarme. Den tørrer langsommere.
• Anhydritafretning (calciumsulfat) er flydende, omslutter rørene godt og leder varmen godt. Laget kan være tyndere, og producenten angiver den præcise tykkelse. Den er følsom over for fugt og kræver derfor en grundig vådrumsmembran i vådrum. Overfladen skal som regel slibes, før gulvbelægningen lægges.

Har du ikke ret meget højde at gøre godt med, eller skal arbejdet gå hurtigere, er anhydrit værd at overveje. I fugtige rum, eller hvis du vil have en robust og velkendt løsning, vælges som regel cementafretning. Valget bør bygge på varmeplanen og på, hvilken gulvbelægning der skal ligge øverst.

Hvor meget arbejde der ligger i opgaven, og dermed hvad den koster, afhænger især af underlaget og af, hvor let man kan komme til.

• Lettere er det i nybyggeri med et plant betondæk, store åbne rum og god adgang for pumpe eller blander.
• Sværere er det ved renovering, hvor det gamle gulv skal brydes op helt ned til den bærende konstruktion, og underlaget skal rettes op.
• Mange små rum, nicher og dørtrin betyder flere fuger og mere håndarbejde.
• En høj etage uden elevator eller en smal adgangsvej gør det besværligt at få materialerne ind.
• Et tykkere lag afretning bruger mere materiale og tørrer længere.

I en lejlighed skal du også tænke på, hvor meget det nye gulv vejer, og på trinlyd til naboerne. Tal derfor med bestyrelsen i ejerforeningen eller andelsboligforeningen, før arbejdet går i gang. Skal der tilsluttes pumpe, termostater eller styring, må det kun udføres af en autoriseret elinstallatør.

• Udstøbning uden trykprøvning. En utæt samling under afretningen betyder, at gulvet skal brydes op.
• Manglende kantstrimmel, eller strimlen er skåret af for tidligt. Afretningen trykker så mod væggene og revner.
• Dårligt fastgjorte rør. De flyder op mod overfladen, og laget over dem bliver for tyndt.
• For lidt dækning over rørene. Gulvet varmer i striber, og afretningen over rørene går let i stykker.
• For hurtig udtørring. Fuld varme lige efter udstøbningen eller gennemtræk en varm sommerdag giver revner.
• Gulvbelægning på en fugtig afretning. Parket buler, og fliseklæb slipper.

Efter udstøbningen skal afretningen have ro. De første dage skal den beskyttes mod gennemtræk, direkte sol og frost. Gulvvarmen må først tændes efter den tid, som producenten af afretningen angiver. For cementafretning er det som regel omkring tre uger, for anhydrit tidligere, cirka efter en uge.

Derefter følger opstartsopvarmningen. Vandets temperatur hæves lidt ad gangen, holdes i nogle dage og sænkes så langsomt igen. Forløbet skrives ned i en protokol. Det tager væsentligt længere tid, før gulvet er tørt nok til belægningen, ved en tyk cementafretning flere uger. Det er ikke kalenderen, der afgør, om gulvet er klar. Det er en fugtmåling, som den, der lægger gulvet, bør foretage inden.

Når arbejdet afleveres, så tjek, at du har:

• Protokol for trykprøvningen før udstøbning
• Tegning over rørføringen med mål eller fotos taget før udstøbning
• Kantstrimmel langs hele rummets omkreds og bevægelsesfuger efter varmeplanen
• En plan overflade uden revner, afskalninger og hule steder, når du banker på den
• Oplysning om type og tykkelse af afretningen og datoen for udstøbning
• Protokol for opstartsopvarmningen med temperaturer og datoer
• Dokumentation for fugtmåling før gulvbelægningen lægges