Afmontering og genmontering af radiator (komplet)

Skal væggen bag radiatoren bare have en tur med malerrullen, kan en maler ofte klare sig med en radiatorrulle eller ved at afdække. En komplet afmontering giver mening, når der skal laves mere på væggen: ny puds, spartel, fliser, tapet eller efterisolering indefra. Ved nyt gulv er det især en fordel, hvis gulvet bliver højere, for eksempel efter en gulvafretning, så rørene senere skal tilpasses.

Afmontering er også første skridt, når en radiator skal udskiftes. Denne opgave går dog ud fra, at den samme radiator kommer tilbage på samme plads. Skal du have en anden type, en anden størrelse eller en anden tilslutning, er det et større arbejde.

Fremgangsmåden afhænger af, om radiatoren kan lukkes af både på fremløbet og på returen. Kan den det, og holder ventilerne tæt, behøver anlægget ikke at blive tømt. Mangler afspærringen, eller sidder ventilerne fast, skal der tappes vand af i hvert fald en del af anlægget.

1. Slukke for varmen og lade radiatoren køle af
2. Lukke termostatventilen på fremløbet og returforskruningen, og notere forindstillingen på returen, før den lukkes
3. Stille en bakke under samlingerne og lægge klude ud
4. Løsne omløberne på begge samlinger og tømme radiatoren for vand
5. Løfte radiatoren af konsollerne og bære den et sikkert sted hen, store radiatorer to personer
6. Sætte propper eller blindmøtrikker på de åbne ventiler
7. Efter arbejdet tjekke konsoller, pakninger og gevind og udskifte slidte pakninger
8. Hænge radiatoren op igen, rette den op og tilslutte samlingerne
9. Åbne ventilerne langsomt, fylde radiatoren og tjekke for utætheder
10. Lufte radiatoren ud, tjekke trykket og stille ventilerne tilbage til den oprindelige indstilling

Hvorfor betyder forindstillingen på returen noget? Den bestemmer, hvor meget vand der løber gennem netop den radiator. Hvis nogen bare lukker den og bagefter åbner den helt, kan radiatoren stjæle varme fra de andre rum. Det mærkes ofte i rummet længst væk fra fyret eller fjernvarmeunitten.

I et hus med eget anlæg har du selv styr på det hele, uanset om varmen kommer fra fjernvarme, et gasfyr eller en varmepumpe. Har du et lukket anlæg med egen manometer, for eksempel ved gasfyr, varmepumpe eller fjernvarme med varmeveksler, falder trykket som regel lidt, når radiatoren er fyldt og luftet ud. Så skal der efterfyldes til det tryk, producenten angiver. Ved direkte tilsluttet fjernvarme kommer trykket som regel fra nettet, men det er stadig værd at kigge på unitten bagefter. Selve fyret, især et gasfyr, skal du overlade til en servicetekniker. Lugter du gas, så forlad rummet straks og ring til gasdistributørens vagttelefon eller 112.

I en ejerforening eller andelsboligforening er radiatoren en del af det fælles varmeanlæg. Tal derfor med viceværten eller administrationen, før radiatoren tages ned. Har radiatoren ingen fungerende afspærring, er det foreningen eller dens VVS-installatør, der lukker og tømmer strengen, og det sker tit kun uden for fyringssæsonen. På radiatorer i ældre etageejendomme sidder der ofte en varmefordelingsmåler. Den må ikke bare rives af og sættes på igen, for så kan der opstå problemer med varmeregnskabet. Aftal nedtagning og genmontering med ny plombe med foreningen eller det firma, der står for aflæsningen.

Hvor meget arbejde opgaven kræver, og dermed hvad den koster, afhænger mest af, hvad VVS-installatøren finder på stedet. Det gør arbejdet lettere:

• En pladeradiator med fungerende termostatventil og returforskruning
• Nyere samlinger, der kan løsnes uden stor kraft
• Fri adgang til radiatoren og solide konsoller i en sund væg

Det gør arbejdet sværere:

• En støbejernsradiator med ribber, der er meget tung og ofte har fastgroede samlinger
• Ventiler, der sidder fast eller drypper og skal skiftes
• Manglende afspærring, så anlægget eller strengen skal tømmes
• Ny væg- eller gulvtykkelse, så rørene skal forlænges eller konsollerne flyttes
• Løse dyvler i smuldrende puds eller gammelt murværk
• Meget snavset vand i anlægget, som stopper ventilerne til

I praksis sker det tit, at en gammel ventil bliver lukket for første gang i mange år og derefter ikke holder helt tæt. Det er klogt at regne med det på forhånd og skifte ventilen, mens radiatoren alligevel er nede.

• Radiatoren hænger skævt: den er sværere at lufte ud, og luften samler sig i det ene hjørne. Et vaterpas før samlingerne spændes løser det
• Gamle pakninger genbruges: samlingen kan holde nogle dage og så begynde at sive, så det er bedre at sætte nye i
• Fremløb og retur er byttet om: ventilen suser eller regulerer dårligt. Strømningsretningen er som regel vist med en pil på ventilen
• Udluftningen bliver glemt: radiatoren bliver kun varm forneden eller slet ikke. Der skal altid luftes ud efter påfyldning
• Forkert forindstilling: ét rum bliver for varmt, mens et andet forbliver koldt
• Radiatoren sidder helt op ad væggen: luften cirkulerer dårligere, og der samler sig støv bagved. Afstanden til væggen er som regel et par centimeter og til gulvet cirka en håndsbredde

Hvorfor sidder radiatoren næsten altid under vinduet? Den varme luft stiger op og fanger den kolde luft, der falder ned fra ruden. Derfor er det en god idé at sætte radiatoren tilbage præcis hvor den sad, medmindre der er en god grund til at flytte den.

Tag dig et par minutter, når varmen er tændt, og radiatoren er blevet varm:

• Radiatoren sidder fast på konsollerne og rokker ikke
• Den hænger vandret og på samme sted som før
• Samlingerne er tørre, også når radiatoren er varm. Prøv at føre et stykke køkkenrulle hen over dem
• Radiatoren er jævnt varm over hele fladen, ikke kun forneden
• Termostathovedet kan drejes og reagerer
• Returforskruningen er stillet som før
• Trykket på manometeret ligger inden for det område, producenten angiver
• I lejligheden sidder varmefordelingsmåleren på plads med korrekt plombe
• Området omkring er tørt, og væg og gulv er ikke beskadiget

Kig under samlingerne igen efter nogle dages brug. En lille utæthed viser sig ofte først efter de første gange, radiatoren er blevet varm og kølet af.