Montering af radiatorventiler

På en almindelig radiator sidder der to dele. På fremløbet sidder radiatorventilen, som du styrer temperaturen med. På returen sidder returforskruningen, som gør det muligt at lukke radiatoren af og indstille, hvor meget vand der løber igennem.

• Termostatventil med føler skruer selv ned for vandet efter temperaturen i rummet. Det er i dag den almindelige løsning i både lejligheder og huse
• Manuel ventil indstilles ved at dreje på et håndtag og passer bedst til bryggers, kælder og andre rum, hvor temperaturen næsten ikke ændrer sig
• Ventil med forindstilling sætter en øvre grænse for, hvor meget vand den enkelte radiator kan få. Det er vigtigt, når anlægget skal indreguleres
• Vinkelventil og lige ventil vælges efter, om rørene kommer ud af væggen eller op af gulvet
• Radiatorer med bundtilslutning har en indbygget ventilindsats, og her monteres en tilslutningsenhed under radiatoren

Selve ventilhuset er som regel af messing, ofte forniklet. Plast bruges mest til termostathoveder og dæksler. Det vigtigste ved valget er, at ventilen passer til de rør, der allerede sidder der, og at der findes et termostathoved, som passer til den.

Ikke alle problemer med varmen betyder, at du skal have en ny radiator. Tit er det nok at skifte ventilen. Overvej det, hvis:

• Der er fugt, kalk eller rustspor omkring eller under ventilen
• Radiatoren er fuldt varm, selv om termostaten står på laveste trin
• Radiatoren forbliver kold, mens de andre er varme
• Ventilen suser, piber eller banker
• Stiften under termostathovedet sidder fast og ikke vil løsne sig

Det er en god idé at kombinere skiftet med andet arbejde, for eksempel nye radiatorer, maling, nye gulve eller efterisolering. Efter efterisolering af en etageejendom indreguleres hele anlægget ofte, og så skiftes ventilerne i alle lejligheder på én gang. Har du fjernvarme, er velfungerende ventiler også med til at give en god afkøling af vandet, som mange fjernvarmeværker lægger vægt på.

Lukke af og tømme

Ventilhuset kan ikke skiftes, mens der er tryk på. I et hus slukker VVS-installatøren for varmekilden, lader vandet køle af og tømmer i hvert fald den del af anlægget, hvor der skal arbejdes. I en etageejendom skal den lodrette streng lukkes af og tømmes. Det sker i samarbejde med ejerforeningen eller andelsboligforeningen, typisk via viceværten, så tidspunktet skal aftales i god tid.

Afmontere den gamle ventil

Den gamle ventil løsnes med en nøgle, mens røret holdes igen, så det ikke vrides. Gevind og tætningsflader rengøres. Er gevindet beskadiget eller rustent, skal det udbedres, ellers bliver den nye samling ikke tæt.

Sætte den nye ventil

Gevindsamlinger tætnes med hamp og gevindpasta eller med tætningsbånd beregnet til varmeanlæg. Nogle ventiler har tætningen indbygget. Ventilen sættes, så pilen for flowretningen vender rigtigt, og spændes fast, men med fornemmelse, så hverken omløber eller radiatornippel revner.

Fylde op, udlufte og teste

Anlægget fyldes op, hver radiator udluftes, og trykket kontrolleres. Har du eget fyr eller varmepumpe, fyldes der op til det tryk, producenten angiver. Ved direkte fjernvarme kommer trykket fra nettet. Derefter efterlades samlingerne under tryk og kontrolleres igen, når vandet er varmt.

Termostathoved og indstilling

Termostathovedet sættes på til sidst, som regel i helt åben stilling. Har ventilen forindstilling, indstilles den efter en indreguleringsberegning eller efter VVS-installatørens anbefaling.

Nemmest er det i et hus, hvor radiatoren er let at komme til, rørene er i god stand, og den nye ventil har samme mål som den gamle. Så er det et rent skift, stykke for stykke.

Opgaven tager længere tid og bliver dyrere, når:

• Radiatoren sidder i en smal niche, bag møbler eller bag beklædning
• Der er gamle stålrør, som revner, når de løsnes, eller har rustne gevind
• Rørafstanden eller tilslutningstypen er en anden, så rørene skal tilpasses
• Strengen i en etageejendom skal lukkes, og der skal ventes på et tidspunkt fra foreningen
• Arbejdet sker i fyringssæsonen, hvor anlægget skal tømmes og startes op igen
• Der er mange radiatorer, som bagefter skal indreguleres

Skifter du ventiler i flere rum på én gang, bliver arbejdet pr. ventil til gengæld som regel mere effektivt, fordi tømning og påfyldning kun sker én gang.

• Dårlig tætning af gevindet, enten for lidt eller forkert materiale, så samlingen begynder at dryppe efter et stykke tid
• Ventilen vendt mod pilen, så den brummer, banker og termostatstyringen ikke virker rigtigt
• Spændt for hårdt, så omløberen eller radiatorens gevind tager skade
• Glemt udluftning, så radiatoren forbliver kold foroven, og anlægget bobler
• Manglende indregulering, så radiatorerne tæt på varmekilden bliver for varme, mens de fjerne ikke bliver varme nok
• Termostathoved placeret forkert, for eksempel skjult bag et gardin eller vendt opad over et varmt rør, så føleren måler en anden temperatur end den i rummet

I etageejendomme med varmefordelingsmålere eller individuelle varmemålere bør du give ejerforeningen eller andelsboligforeningen besked om skiftet, så varmeregnskabet ikke påvirkes, og så ventilernes indstilling passer med de andre lejligheder.

Lad VVS-installatøren skifte selve ventilhuset, især i en etageejendom. Du kan dog selv sikkert skifte termostathovedet, som sættes på ventilen uden at tømme vand ud, og udlufte radiatoren bagefter.

1. Finde ud af, hvilken ventiltype og tilslutning der sidder, og eventuelt købe et termostathoved med adapter, der passer til ventilens fabrikat.
2. Dreje det gamle termostathoved op på højeste trin.
3. Løsne omløberen eller låseringen og trække hovedet af.
4. Kontrollere, at ventilstiften går tilbage, når den trykkes ind, og bevæge den forsigtigt, hvis den sidder fast.
5. Stille det nye hoved på højeste trin, sætte det på og spænde det med hånden.
6. Lægge en klud og en lille skål under udluftningsskruen.
7. Åbne udluftningsskruen med en udluftningsnøgle og lade den stå åben, til der kommer vand uden bobler.
8. Lukke udluftningsskruen og, hvis du har eget fyr eller varmepumpe, kontrollere trykket på manometeret.
9. Stille termostathovedet på det ønskede trin og efter nogle timer kontrollere, at radiatoren bliver jævnt varm.

Gå disse punkter igennem sammen med VVS-installatøren, når arbejdet afleveres:

• Samlingerne er tørre, også med varmt vand og efter nogle timers drift
• Ventilen sidder, så pilen for flowretningen vender rigtigt
• Radiatoren bliver varm over hele fladen, uden kold top
• Termostathovedet reagerer, og radiatoren køler gradvist af, når det skrues ned
• Termostathovedet er ikke dækket til og vender ud i rummet, ikke opad
• Ventilernes forindstilling er noteret, og du ved, hvilke værdier der er sat
• Trykket i anlægget svarer til producentens anvisning
• Området omkring radiatoren er rent og uden vandspor
• I en etageejendom er strengen fyldt op igen, og foreningen eller viceværten ved, at arbejdet er færdigt