Afskærmning af radiator

En god afskærmning begynder ikke med saven, men med et spørgsmål: Kan radiatoren stadig varme rummet op, når den er dækket til? Enhver skjuler holder lidt af varmen tilbage. Derfor ser man først på radiatortypen, størrelsen, og om den allerede i dag kører på grænsen af, hvad den kan. Det er især relevant i huse med fjernvarme eller varmepumpe, hvor fremløbstemperaturen ofte er lav. Hvis rummet i forvejen er svært at holde varmt om vinteren, bliver det ikke bedre med en skjuler foran.

1. Vurdér radiatoren: type (panel, ribber, støbejern), mål, placering og ydelse ud fra typeskiltet eller dokumentationen, eventuelt sammen med en VVS-installatør.
2. Mål pladsen op: radiatorens højde, bredde og dybde, afstanden til vindueskarm, gulv og sidevægge samt placeringen af ventiler og rør.
3. Tegn skjuleren: åbninger forneden og foroven, adgang til termostathovedet og den nederste ventil, og en aftagelig del til rengøring.
4. Vælg materiale ud fra, om afskærmningen skal være fast eller kunne tages af.
5. Byg konstruktionen, eller montér en færdig skjuler.
6. Færdigbehandl overfladen: spartel, slibning, maling eller lak.
7. Tænd for varmen, og gør åbningerne større, hvis det er nødvendigt.

Hvorfor skal der være åbninger både forneden og foroven? Radiatoren varmer luften op, den varme luft stiger op, og koldere luft suges ind nedefra. Er skjuleren kun åben i fronten eller kun på toppen, bremses den naturlige cirkulation, og varmen bliver hængende bag skjuleren.

Gipsplader

Gips er oplagt, når radiatoren skal forsvinde ind i væggen, for eksempel som en del af en forsatsvæg eller en niche. Pladerne skrues på stålskinner, der er fastgjort til væg og gulv, og bagefter spartles og males de sammen med væggen. Det er en permanent løsning. Skal radiatoren udskiftes senere, må en del af konstruktionen pilles ned. Derfor laver man ventilationsriste og en servicelåge i gipsen.

Træ

En radiatorskjuler i træ passer godt til klassiske boliger og kan matches med møbler eller gulv. Den står som regel frit eller hænger på væggen, så den er nem at tage af. Toppladen kan bruges som hylde. Massivt træ kræver dog rigeligt med åbninger og en overfladebehandling, der kan tåle varme i lang tid.

MDF

MDF kan bearbejdes meget præcist, og man kan fræse et dekorativt gittermønster ud i pladen. Den er nem at lakere eller folie. Vælg en plade og en overfladebehandling, som producenten anbefaler til varme omgivelser, ellers kan skjuleren slå sig eller gulne med tiden.

Metal

Skjulere i perforeret metal er robuste, slipper varmen godt igennem og ser moderne ud. De laves ofte på mål, så det tager længere tid at få dem, og monteringen kræver mere præcision.

Hvor meget arbejde der ligger i opgaven, og dermed hvad den ender med at koste, afhænger af flere ting:

• Radiatorens størrelse og antallet af radiatorer, flere ens skjulere går hurtigere at lave
• Placeringen, en skjuler under et vindue med lav karm eller i et hjørne er sværere at få til at passe
• Hvor lige vægge og gulv er, skæve vægge kræver, at konstruktionen rettes op
• Materialet og designet, buer, udskæringer og pynt giver ekstra arbejde
• Overfladebehandlingen, lakering eller bejdsning er flere arbejdsgange
• Placeringen af ventiler og rør, sidder de upraktisk, skal skjuleren tilpasses

Bor du i en ejerforening eller andelsboligforening, så tænk på varmefordelingsmålerne på radiatorerne. En skjuler kan påvirke målingen, og måleren skal fortsat kunne aflæses. Spørg foreningen eller administrator, hvordan det håndteres i varmeregnskabet.

• Manglende luftcirkulation. En skjuler uden åbninger forneden og foroven holder varmen inde, rummet bliver langsommere varmt, og varmen kører længere.
• Termostathovedet sidder inde bag skjuleren. Termostaten mærker den varme luft, der er fanget bag skjuleren, og lukker ventilen, før rummet er varmt. En åbning lige ud for termostaten eller et termostathoved med separat føler løser problemet.
• Forkert materiale. Billige plader, plast og overflader, der ikke er beregnet til varme, slår sig eller skifter farve.
• Skjuleren sidder for tæt på radiatoren. Der skal være en luftspalte mellem radiator og skjuler. En for dyb og lukket kasse danner til gengæld en lomme af varm luft.
• Ingen adgang til ventilerne. Ved en fejl eller når radiatoren skal udluftes, må man så rive ned eller skille ad.
• Gips uden bærende konstruktion. Plader, der bare er limet på væggen, eller dårligt fastgjorte skinner giver revner med tiden.

En færdig skjuler i træ, MDF eller metal kan du sagtens sætte op selv. En gipskonstruktion omkring radiatoren og ethvert indgreb i rør og ventiler bør du overlade til en fagmand, for eksempel en tømrer eller en VVS-installatør.

1. Skru ned for varmen, eller vent til radiatoren er kold.
2. Mål radiatorens bredde, højde og dybde inklusive ventiler og termostathoved.
3. Vælg en skjuler, der er nogle centimeter større end radiatoren på alle sider og har åbninger forneden og foroven.
4. Tjek, at du kan komme til termostathovedet gennem en åbning eller en aftagelig del.
5. Støvsug radiatoren og gulvet under den, mens der stadig er fri adgang.
6. Montér skjuleren efter producentens vejledning, og fastgør en vægmonteret model med passende rawlplugs.
7. Kontrollér, at skjuleren sidder fast og ikke rører rør eller ventiler.
8. Tænd for varmen, og tjek efter nogle timer, om rummet bliver lige så varmt som før.

• Skjuleren sidder fast og rokker ikke, når du trykker på den
• Der er åbninger både forneden og foroven, og intet dækker dem
• Termostathovedet og den nederste ventil kan nås uden at skille noget ad
• Den aftagelige del eller lågen er nem at åbne
• Der er en luftspalte mellem skjuler og radiator
• Overfladen er glat uden revner eller kanter, man kan skære sig på
• Skjuleren slår sig ikke og lugter ikke, når varmen er tændt
• Rummet bliver omtrent lige så varmt som før afskærmningen