Montering af gulvvarmefordeler

En fordeler består af to vandrette rør over hinanden. Det ene får varmt vand fra varmekilden (fremløb). Det andet modtager det afkølede vand fra gulvet (returløb). Hver kreds er tilsluttet med den ene ende på fremløbet og den anden på returløbet.

• Flowmålere viser, hvor meget vand der løber gennem kredsen, og bruges til at regulere den
• Ventiler til termomotorer gør det muligt senere at tilslutte rumtermostater og styre hvert rum for sig
• Udluftnings- og aftapningsventiler bruges til påfyldning, gennemskylning og udluftning
• Afspærringsventiler lukker fordeleren af fra resten af anlægget, når der skal repareres noget

Hvorfor kommer der nogle gange en pumpe og en shuntventil på? Gulvvarme skal have meget koldere vand end radiatorer. Hvis varmekilden leverer høj temperatur, for eksempel fjernvarme eller en ældre kedel, der også forsyner radiatorer, monteres en shunt foran fordeleren. Den blander varmt og afkølet vand, så gulvet får den rette temperatur. Ved en varmepumpe eller en kondenserende kedel, der kører med lav temperatur, er det ofte ikke nødvendigt. Det bør VVS-installatøren afgøre ud fra varmeberegningen.

Først vælges en fordeler med det rigtige antal udgange. Det afhænger af antallet af kredse, deres længde og varmekildens ydelse. Har du planer om at inddrage et ekstra rum senere, er det klogt at have en ledig udgang i reserve.

1. Fordelerskabet forberedes, enten indmuret i væggen, på væggen eller i en teknisk niche.
2. Fordeleren monteres i vater på konsoller og højere end kredsene i gulvet, så den er lettere at udlufte.
3. Fremløb og returløb fra varmekilden tilsluttes sammen med afspærringsventiler og eventuel shunt.
4. De enkelte kredse tilsluttes med klemkoblinger, der passer til den rørtype, der er brugt.
5. Hver udgang mærkes med rummets navn og kredsens længde.
6. Kredsene fyldes og skylles igennem én ad gangen, indtil vandet løber uden luft.
7. Der udføres en trykprøve, som skrives ind i en protokol.
8. Flowet indreguleres, og temperaturerne kontrolleres, første gang der fyres op.

Hvor skal fordeleren sidde? Helst så tæt på midten af det opvarmede areal som muligt. Så får kredsene nogenlunde samme længde, og tilslutningsrørene skal ikke trækkes gennem andre rum. Samtidig skal du kunne komme til den. Skabet bør ikke ende bag et køkkenelement eller et indbygget garderobeskab.

Trykprøve og støbning over rørene

Trykprøven udføres altid, før der støbes, mens rørene stadig kan ses. Prøvetryk og varighed fastsætter producenten af systemet, og fremgangsmåden bygger på DS/EN 1264. Mens gulvafretningen støbes, holdes rørene under tryk, så en eventuel skade viser sig med det samme. Afretningslaget holder rørene på plads og sørger for, at varmen fordeler sig jævnt i gulvet. Første opvarmning sker først, når afretningen er tør nok. Ved et cementbaseret lag tager det som regel flere uger, ved anhydrit typisk kortere tid. Derefter hæves temperaturen gradvist efter producentens anvisning. Ligger gulvvarmen i et trægulv med varmefordelingsplader, falder støbningen væk, men trykprøven skal stadig laves, før gulvet lukkes.

Det er ikke nok at montere fordeleren. Vand tager altid den letteste vej, så uden regulering vil en kort kreds i badeværelset "stjæle" varmen fra en lang kreds i stuen. Derfor laves en indregulering. VVS-installatøren indstiller hver kreds på flowmåleren til præcis den vandmængde, den har brug for ud fra sin længde og rummets varmetab. Værdierne bør stå i varmeberegningen. Findes den ikke, bruges en beregning eller producentens tabeller.

Et godt indreguleret anlæg varmer jævnt, larmer mindre, og pumpen skal ikke arbejde mere end nødvendigt. Det er også klar til rumtermostater. Termomotorerne på ventilerne åbner og lukker så selv kredsene efter temperaturen i rummet. Den elektriske tilslutning af termomotorer og styreboks skal udføres af en autoriseret elinstallatør.

Det enkleste er montering i nybyggeri, hvor tilslutningsrørene er klar, skabet sidder i den rigtige højde, og kredsene endnu ikke er støbt inde. Mere arbejde giver det, når der er:

• Mange kredse eller meget lange kredse
• Behov for en shunt med pumpe
• Udskiftning af en gammel fordeler, hvor målene ikke passer, så koblinger eller tilslutninger skal tilpasses
• Gamle kredse uden mærkning, hvor man først skal finde ud af, hvor hver enkelt fører hen
• Trange forhold eller et skab, der skal hugges ind i væggen bagefter
• Tilstoppede gamle kredse, der skal skylles grundigt igennem

• Fordeleren er gemt så godt væk, at man ikke kan komme til den ved service
• Kredsene er ikke mærket, og efter nogle år ved ingen, hvilken der hører til hvilket rum
• Alle flowmålere står helt åbne, så der reelt aldrig er indreguleret
• Kredsene fyldes samtidig, og der bliver luft tilbage i dem
• Der støbes uden trykprøve eller uden tryk på rørene
• Gulvvarmen er koblet direkte på høj temperatur fra fjernvarme eller kedel uden shunt

Det sker ret ofte, at ejeren leder efter fejlen i varmekilden, selv om det eneste, der mangler, er at indstille flowet rigtigt og udlufte kredsene.

Gamle fordelere har tit hverken flowmålere eller mulighed for termomotorer. En renovering er derfor en god anledning til at sætte en ny op, især hvis du skifter varmekilde eller ændrer rummenes indretning. Er kredsene i gulvet tætte og ikke tilstoppede, kan en ny fordeler som regel tilsluttes, uden at gulvet skal brydes op.

Skal der samtidig skiftes en gaskedel, må frakobling og tilslutning kun udføres af en VVS-installatør med gasautorisation. Lugter du gas, så forlad boligen og ring til gasdistributørens vagtnummer eller 112. Styring og strøm til nyt udstyr er arbejde for en autoriseret elinstallatør.

I en ejerlejlighed eller andelsbolig ser det anderledes ud. Hænger boligen på ejendommens fælles varmeanlæg, så tal med ejerforeningen eller andelsboligforeningen, før der laves om på noget. Gulvvarme, der kobles direkte på den fælles forsyning uden shunt og indregulering, kan nemlig forstyrre varmen hos naboerne.

• Fordeleren sidder fast, i vater og er let at komme til
• Hver udgang er tydeligt mærket med rummets navn
• Samlingerne er tørre, og intet drypper
• Du har fået en protokol for trykprøven
• Flowmålerne er indstillet efter beregningen, og du har værdierne på skrift
• Kredsene er udluftet, og alle bliver varme, når der er tændt for varmen
• Afspærringsventilerne er lette at lukke og åbne
• Ved støbt gulv har du en protokol for den gradvise opvarmning
• VVS-installatøren har vist dig, hvordan du udlufter en kreds og lukker fordeleren af