Påfyldning af varmeanlæg

En fuld påfyldning er nødvendig, når anlægget har været tomt, eller når en del af det er tømt. Det sker typisk i disse situationer:

• Første opstart i et nyt hus eller efter en større renovering
• Udskiftning eller flytning af en radiator, termostatventil, cirkulationspumpe eller kedel
• Gennemskylning af anlægget for slam og rust
• Reparation af en utæthed, hvor vandet skulle tømmes ud

Langt oftere er det kun nødvendigt at efterfylde lidt vand. Trykket i et lukket anlæg kan falde langsomt, for eksempel efter udluftning af radiatorerne, hvor der også slipper lidt vand ud sammen med luften. Skal du efterfylde ofte, for eksempel med få ugers mellemrum, er der en utæthed et sted, eller ekspansionsbeholderen virker ikke. Så løser efterfyldningen ikke problemet.

Mange danske boliger er på fjernvarme. Er huset tilsluttet direkte, kommer vandet fra fjernvarmenettet, og der er normalt ikke noget at efterfylde. Har du en varmeveksler, har husets eget varmekreds et lukket system med manometer og påfyldningsventil, og det kan have brug for efterfyldning på samme måde som et anlæg med gasfyr, oliefyr eller varmepumpe. I en ejerforening eller andelsboligforening med fælles centralvarme passes anlægget typisk af viceværten eller en VVS-installatør og fyldes centralt, ikke fra den enkelte lejlighed.

En VVS-installatør arbejder normalt i denne rækkefølge:

1. Kontrollere, at alle samlinger er spændt, og at aftapningshanerne er lukket. Ved en ny installation laves en trykprøvning, så man ved, at anlægget er tæt.
2. Gennemskylle anlægget ved ældre rør eller efter montage, så der ikke sidder spåner, pakmateriale eller slam tilbage.
3. Slukke kedlen eller varmepumpen og kun fylde et koldt anlæg.
4. Åbne ventilerne på radiatorerne, så vandet kommer ud i alle kredse.
5. Fylde langsomt gennem påfyldningsventilen og holde øje med manometeret undervejs.
6. Udlufte radiatorerne fra nederste etage og opad og til sidst udlufte kedel og pumpe.
7. Efterfylde til det ønskede tryk, starte varmen og gentage udluftningen, når anlægget er varmt.
8. Indregulere et nyt eller ombygget anlæg hydraulisk, så alle rum bliver jævnt varme.

Luften slipper langsomt ud af vandet. Derfor er det helt normalt, at radiatorerne skal udluftes igen og trykket efterfyldes lidt i dagene efter påfyldningen.

I et enfamiliehus ligger trykket i et koldt anlæg som regel omkring 1 til 1,5 bar. Den præcise værdi afhænger af husets højde og af, hvordan ekspansionsbeholderen er indstillet, så følg manualen til kedlen eller varmepumpen eller VVS-installatørens anbefaling. Når vandet bliver varmt, stiger trykket lidt, fordi varmt vand fylder mere. Sikkerhedsventilen åbner typisk ved omkring 3 bar, men tjek værdien i manualen. Nærmer trykket sig den grænse, mens der fyres, er anlægget overfyldt, eller ekspansionsbeholderen virker ikke rigtigt.

Hvorfor er ekspansionsbeholderen så vigtig? Den opsamler det vand, der udvider sig, når det bliver varmt. Mister den gastrykket indeni, stiger trykket kraftigt, når anlægget varmer op, og falder igen, når det bliver koldt. Trykket i beholderen kontrolleres, mens anlægget er trykløst, helst ved det årlige eftersyn.

Til påfyldning bruges normalt almindeligt vandværksvand. Vandet er hårdt mange steder i Danmark, så ved større anlæg kan det betale sig at bruge behandlet, blødgjort eller demineraliseret vand, så der ikke sætter sig kalk i kedlen eller veksleren. Nogle producenter stiller direkte krav til vandkvaliteten. Frostvæske bruger du kun, hvis anlægget er beregnet til det, og producenten af kedel, varmepumpe og pumpe tillader det.

Et lille, overskueligt anlæg i en lejlighed eller et hus i ét plan går hurtigt, især når påfyldningsventilen sidder ved kedlen, og udluftningsskruerne virker. Det tager længere tid, når der er:

• Et hus i to etager med flere kredse eller en blanding af radiatorer og gulvvarme
• Gamle rør, der først skal gennemskylles
• Fastgroede eller utætte ventiler, der skal skiftes
• Radiatorer og udluftningssteder, der er svære at komme til
• Behov for vandbehandling eller hydraulisk indregulering

I et hus med eget anlæg kan du selv efterfylde vand, hvis du kan komme til påfyldningsventilen og manometeret. Rør ikke ved gasdelen af kedlen, sikkerhedsventilen eller ekspansionsbeholderen, det er arbejde for fagfolk. Arbejde på gasinstallationen må kun udføres af en autoriseret gasinstallatør, og el-delen kun af en autoriseret elinstallatør. Lugter der af gas, skal du forlade huset og ringe til gasselskabets vagt eller 112.

1. Slukke kedlen eller varmepumpen og vente, til anlægget er koldt.
2. Slå op i manualen, hvilket tryk producenten anbefaler.
3. Fylde slangen med vand, så der ikke er luft i den, og koble den til påfyldningsventilen, hvis anlægget ikke har en indbygget påfyldningshane.
4. Åbne ventilen langsomt og holde øje med manometeret.
5. Lukke ventilen, når det ønskede tryk er nået, og tage slangen af.
6. Udlufte radiatorerne med en udluftningsnøgle, til der kommer vand ud uden bobler.
7. Kontrollere trykket igen og efterfylde efter behov.
8. Tænde for varmen og kontrollere, at alle radiatorer bliver varme, når anlægget er varmt.

• Der fyldes for hurtigt, så der kommer luft ind i anlægget
• Der fyldes, mens kedlen kører, eller mens anlægget er varmt
• Anlægget overfyldes, så sikkerhedsventilen drypper, når det varmer op
• Udluftningen springes over, så radiatorerne kun er varme forneden, og det bobler i rørene
• En lille utæthed bliver overset og viser sig først midt i fyringssæsonen
• Der efterfyldes igen og igen, uden at nogen leder efter årsagen til trykfaldet

I praksis ser man ofte, at folk efterfylder i årevis uden at vide, at ekspansionsbeholderen næsten har mistet sit tryk. Hver gang der kommer nyt vand ind, følger der også ilt og mineraler med, og det fremmer tæring og belægninger i anlægget.

Når arbejdet er færdigt, så tjek disse punkter:

• Trykket i det kolde anlæg svarer til producentens anbefaling
• Trykket stiger kun lidt, når anlægget bliver varmt, og sikkerhedsventilen drypper ikke
• Alle radiatorer er varme over hele fladen, også på øverste etage
• Der er ingen bobler eller susen i anlægget
• Samlinger, ventiler og området omkring kedlen er tørre
• Kedlen eller varmepumpen melder ikke fejl og starter ikke usædvanligt ofte
• VVS-installatøren har fortalt dig, hvilket tryk du skal holde, og hvordan du efterfylder
• Trykket er stadig i orden efter nogle dage