Slibning af underlag for lim og tjære før afretning

Gammel lim og tjære er ofte bløde, fedtede eller kun løst bundet til betonen. Afretningsmassen flyder fint ud oven på dem, men den hæfter kun til limen og ikke til det faste underlag. Hvis limen bevæger sig under belastning eller ved temperaturskift, slipper afretningen, revner eller danner hulrum. Efter nogle måneder viser det sig som et vinylgulv, der knirker, fliser med revner eller en hul lyd, når du banker på gulvet.

Slibningen skal derfor to ting: fjerne alt, hvad der ikke sidder fast, og ru overfladen op, så primeren kan trænge ind og afretningen kan hæfte.

Før slibemaskinen startes, er det en god idé at vide, hvilken slags lim der faktisk er tale om. I ældre huse og lejligheder er det ikke kun et teknisk spørgsmål, men også et spørgsmål om helbred.

• Sort, blank tjære under gammelt parket kan være tjærebaseret. Den type lim kan indeholde PAH-forbindelser, der er sundhedsskadelige. Ved slibning ender de i støvet.
• Gamle vinylfliser og visse lime fra tidligere årtier kan indeholde asbest. Er der mistanke, så få materialet undersøgt, før arbejdet går i gang. Fjernelse af asbest skal overlades til et firma, der er specialiseret i asbestsanering og har det rette udstyr.
• Almindelige dispersionslime fra tæpper og vinyl er som regel lysere og blødere og har tendens til at smøre ud frem for at smuldre under slibningen.

Selve underlaget skal også vurderes. Et fast betongulv slibes anderledes end et gammelt, smuldrende pudslag eller et trægulv. Mange danske huse har trægulve eller pladegulve som underlag, og her skal der arbejdes mere skånsomt, så der ikke slibes for meget af. Der skal også vælges en afretningsmasse, som producenten udtrykkeligt godkender til træ.

1. Tømme rummet, fjerne fodlister og afdække døre, dørtrin og åbninger, hvor støvet ellers kan trænge ud.
2. Skrabe tykke limklumper af med en skraber, så de ikke stopper slibeskiverne til unødigt.
3. Slibe fladen med en gulvslibemaskine med grove diamantværktøjer, koblet til en industristøvsuger.
4. Efterslibe kanter, hjørner og områder langs væggene med en mindre maskine, hvor den store ikke kan komme til.
5. Efter behov gå fladen over med et finere værktøj, så overfladen bliver ensartet.
6. Støvsuge hele fladen grundigt, også i hjørnerne, frem for blot at feje.
7. Kontrollere at underlaget er fast, rent og jævnt, og markere de steder, der skal repareres.

Efter slibningen kommer primer, valgt efter underlaget og afretningsmassen, og eventuelt tætning af hjørner og gennemføringer, så afretningen ikke løber ned i sprækker. Det hører dog til næste arbejdsgang.

Slibning er ikke altid den eneste vej. Gulvmanden vælger metode ud fra det, der dukker op under den gamle belægning.

• Tyndt lag lim på fast beton: almindelig slibning med diamantværktøj er nok.
• Meget tykke lag tjære eller lim: det går ofte hurtigere at fræse eller fjerne laget mekanisk først og slibe bagefter.
• Smuldrende, revnet eller løst underlag: her løser slibning ikke problemet. Det svage lag skal fjernes og repareres med reparationsspartel, nogle gange med et helt nyt pudslag.
• Store niveauforskelle: gulvet bliver ikke plant af at blive slebet. Forskellene klares med en afretning i passende tykkelse eller et udjævningslag.
• Rester, der ikke kan fjernes helt: nogle producenter har primersystemer beregnet til rester af gammel lim. Det kræver dog, at produktets tekniske datablad udtrykkeligt tillader det.

Arbejdets omfang og tidsforbrug kan variere meget mellem to boliger med samme areal. Det bliver især sværere ved:

• Et tykt eller blødt, klistret limlag, der stopper værktøjet til
• Sort tjære, hvor der også skal tages hånd om beskyttelse mod støv
• Rum med mange hjørner, nicher og rørgennemføringer
• Træunderlag, som kræver en finere og langsommere arbejdsgang
• Etageboliger, hvor husordenens tider for støjende arbejde skal overholdes, og hvor adgang og bortskaffelse af affald skal aftales med ejerforeningen eller andelsboligforeningen

Det bliver lettere i et tomt, regelmæssigt rum med fast beton og et tyndt limlag. Det hjælper også, hvis den gamle belægning allerede er revet op, og de groveste rester er skrabet af.

• Kun slebet for syns skyld: der sidder små øer af lim tilbage, og netop dér slipper afretningen senere.
• For hård slibning: der opstår riller og huller i betonen, og trægulvet bliver svækket.
• Forkert værktøj: blød lim kræver et andet værktøj end hård beton. Et forkert valg giver langsomt arbejde og et ujævnt resultat.
• Slibning uden udsugning: støvet breder sig i hele boligen, og et tyndt støvlag på gulvet nedsætter primerens vedhæftning.
• Overset fugt: et fugtigt underlag skal opdages før afretningen. Den tilladte fugt fastsættes af producenten af afretningsmassen og gulvbelægningen, og ved anhydritgulve er grænsen som regel strengere end ved cementbaserede gulve.
• Slibning af ukendt sort tjære uden undersøgelse: en unødvendig risiko for helbredet.

Gå underlaget igennem, før der primes og afrettes, gerne sammen med gulvmanden. I praksis sker det ofte, at et problem først opdages, når afretningen er hældt, og så er det for sent.

• Der er ingen sammenhængende rester af lim eller tjære at se på overfladen
• Underlaget er fast og smuldrer eller støver ikke, når du ridser i det med en nøgle
• Der er ingen hule lyde, når du banker på gulvet
• Overfladen er ensartet ru, uden dybe riller og huller
• Kanter, hjørner og områder ved væggene er lige så rene som midten af rummet
• Fladen er støvsuget, og der sidder ikke støv på hånden, når du stryger hen over den
• Større ujævnheder og revner er markeret til reparation
• Underlagets fugt er kendt, eller der er aftalt en måling før afretningen
• Slibeaffaldet er fjernet, og eventuelle problematiske materialer er bortskaffet korrekt som farligt affald