Slibning af betonunderlag

Sliberen tager sig af overfladen, ikke af store højdeforskelle. Den klarer små buler, beton der er løbet ud langs væggene, og rester af lim, maling eller gammel spartel. Den gør også en meget glat beton ru, så primer, spartelmasse eller lim hæfter bedre.

Slibning er især en god idé, når:

• Der sidder rester af det gamle gulv, lim eller maling på underlaget
• Du kan mærke toppe og kanter med hånden
• Betonen er blød, støver eller smuldrer i overfladen
• Betonen suger vand ujævnt, altså at en dråbe forsvinder med det samme ét sted og bliver liggende et andet sted

Er gulvet derimod sunket, har det huller, eller hælder det mod den ene side af rummet, hjælper slibning alene ikke. Mål ujævnhederne med en lang retholt. For et svømmende gulv nævnes ofte en tolerance på omkring 2 til 3 mm over 2 meter, og under vinyl eller limede belægninger er kravet som regel strengere. Den præcise værdi står i gulvproducentens vejledning. Er afvigelsen større, følger der primer og selvnivellerende spartelmasse efter slibningen. Slibning er altså ofte første skridt, men ikke altid det eneste.

Først gennemgås underlaget. Med retholt eller laser findes de høje steder, og ved at banke let med en hammer finder man hule og løse partier. Revner og huller markeres, så de kan repareres bagefter. Ligger der gammel lim på gulvet, skal man finde ud af, hvilket materiale det er. Mere om det under fejlene nedenfor.

Så kommer selve slibningen. Der bruges en enkeltskive- eller planetsliber med diamantsegmenter, koblet til en industristøvsuger. Grove segmenter fjerner lim og toppe, finere segmenter gør overfladen ensartet. Kanter langs væggene, hjørner og området omkring rør slibes efter med en mindre håndsliber med diamantkopskive, fordi den store maskine ikke kan komme helt ind til væggen.

Til sidst støvsuges underlaget grundigt, helst to gange. Støv, der bliver siddende i porerne, giver dårligere vedhæftning for de næste lag. Lige bagefter påføres som regel primer, der dæmper betonens sugeevne og gør den klar til spartel eller lim.

Lettest er en fast, kun let snavset beton i et stort, tomt rum. Maskinen kører jævnt, og der er ikke meget håndarbejde. Det er især disse ting, der gør opgaven mere krævende og dermed dyrere:

• Tykke lag gammel lim, gummi- eller asfaltrester, der stopper segmenterne til
• Små rum med mange hjørner, hvor det meste foregår med håndsliberen langs væggene
• Meget hård beton, som kræver andre segmenter og flere gennemløb
• Et beskadiget underlag med revner og løse partier, der skal repareres først
• Møbler, karme eller dørtrin, der skal beskyttes eller arbejdes udenom
• Arbejde i en beboet bolig, hvor døre skal tætnes omhyggeligt, og støv og larm skal holdes nede

Bor du i lejlighed, er det en god idé at give naboerne og ejerforeningen eller andelsboligforeningen besked i forvejen. Sliberen larmer meget, og husordenen fastlægger ofte, hvornår støjende arbejde må foregå.

I praksis ser man ofte, at kun midten af rummet slibes, mens kanterne bliver overset. Når gulvet så lægges, ligger brædderne ikke ordentligt ned ved væggen, eller samlingerne vil ikke gå i hak. En anden hyppig fejl er at slibe uden udsugning. Betonstøv indeholder fint kvartsstøv, som er skadeligt for lungerne, og det lægger sig desuden overalt i boligen.

Andre fejl, der går igen:

• Et sted bliver slebet ned til et hul, fordi maskinen står stille for længe
• Man prøver at udjævne store højdeforskelle ved slibning i stedet for at spartle
• Støvet suges ikke grundigt nok op før primeren
• Primeren springes over, så spartellaget senere kan skalle af eller revne
• Ukendt gammel lim slibes uden at blive undersøgt først

Det sidste punkt er vigtigt i ældre huse og lejligheder. Sort asfaltlim og visse gamle gulvbelægninger, fx ældre vinylfliser, kan indeholde asbest. Har du mistanke om det, så få en prøve analyseret. Fjernelse af asbestholdige materialer skal udføres af et firma med uddannelse og udstyr til asbestsanering, ikke af en almindelig gulvmand eller en gør det selv-person.

Et mindre rum med fast beton kan du godt klare selv, hvis du lejer en sliber med støvsuger og tager dig god tid. Ved ukendt gammel lim, store skader eller et stort areal er det bedre at få en fagmand til det.

1. Tøm rummet, og dæk døre, ventilationsriste og eltavler til med plastfolie og tape.
2. Tjek underlaget med en retholt, og markér høje steder med en tusch.
3. Bank let på overfladen med en hammer, og hug løse partier væk.
4. Tag åndedrætsværn i klasse FFP3, beskyttelsesbriller, høreværn og arbejdssko på.
5. Kobl sliberen til en industristøvsuger, der er beregnet til fint støv.
6. Slib i jævne baner, der overlapper lidt, og lad aldrig maskinen stå stille ét sted.
7. Kør flere gange over de markerede toppe, og kontrollér løbende med retholten.
8. Slib kanter og hjørner efter med en håndsliber med diamantkopskive og udsugning.
9. Støvsug hele fladen grundigt to gange.
10. Påfør primer efter producentens anvisning, og lad den tørre.

Gå selv underlaget igennem, før der lægges gulv eller spartles, også selvom et firma har slebet det. Du skal bare bruge en lang retholt, en lommelygte holdt lavt over gulvet og dine egne hænder.

• Overfladen er fast, smuldrer ikke og får ikke dybe ridser, når du skraber med en nøgle
• Under retholten, lagt i forskellige retninger, er der ikke større mellemrum, end gulvproducenten tillader
• Der er ingen rester af lim, maling eller fedtpletter på fladen
• Kanter, hjørner og områder ved rør er slebet lige så godt som midten
• Der er ingen huller efter overslibning
• Underlaget er grundigt støvsuget, og der sidder ikke et lag støv på håndfladen, når du stryger over det
• Revner og huller er repareret eller tydeligt markeret til reparation
• Det er aftalt, om der skal primer, spartel eller gulvlægning direkte bagefter