Kantstrimmel langs væggene

Alle materialer i et gulv arbejder. De udvider sig lidt, når de bliver varme, og trækker sig sammen, når de bliver kolde. Når flydespartel eller afretningslag tørrer, svinder det desuden en smule. Hvis massen er støbt helt ind mod væggen, har bevægelserne ingen steder at gå hen. Spændingerne finder så det svageste sted i laget, og der opstår en revne, tit i hjørnerne eller ved døråbningen.

Strimlen giver en sammentrykkelig zone hele vejen rundt. Når gulvet udvider sig, bliver strimlen presset sammen, og når gulvet trækker sig sammen, retter den sig ud igen. Derudover:

• Den hindrer, at trinlyd fra gulvet går direkte over i væggene
• Den beskytter den nederste del af væggene mod spartelmasse, der løber op ad dem
• Den giver en ren og lige afslutning, som det færdige gulv kan bygge videre på

Den mest brugte strimmel er lavet af polyethylenskum. Den er let og blød, suger ikke vand og kan nemt bukkes rundt i hjørnerne. Når du vælger, er der især tre ting at se på.

Højden

Strimlen skal altid være højere end det planlagte lag af flydespartel eller afretning. Det stykke, der stikker op, skæres af, når massen er hærdet. Er strimlen for lav, løber massen hen over den og op på væggen, og så virker den ikke.

Tykkelsen

Til en tynd flydespartel i en lejlighed er en tyndere strimmel som regel nok. Ved et tykt afretningslag og ved gulvvarme bevæger gulvet sig mere, og så vælger man en tykkere strimmel. Har du gulvvarme, så følg anvisningerne fra producenten af varmesystemet. De angiver normalt, hvor tyk kantstrimlen skal være.

Selvklæbende strimmel og strimmel med folie

Et klæbelag på bagsiden holder strimlen fast på væggen, mens der støbes, så den ikke rykker sig eller falder af. En strimmel med foliesøm har nederst en flap af plastfolie, som lægges ud på underlaget ind mod rummet. Den støbte masse tynger folien ned og tætner samlingen mellem strimmel og gulv. Ved meget tyndtflydende spartel og ved støbning oven på isolering er det den mest praktiske løsning, fordi massen ikke løber ind under strimlen.

Håndværkeren måler først rummets omkreds, inklusive nicher, piller og området omkring døren. Samtidig undersøges det, hvor tykt afretningslaget skal være, så strimlen får den rigtige højde.

Derefter rengøres den nederste del af væggene for støv, fedt og løse rester af puds eller maling. På en støvet overflade sidder en selvklæbende strimmel ikke fast. Underlaget er som regel allerede primet på dette tidspunkt, eller det primes lige efter, at strimlen er sat op, alt efter hvad producenten af spartelmassen foreskriver. Det vigtige er, at primeren er helt tør, før strimlen sættes op, og før der støbes.

Strimlen sættes i én sammenhængende linje langs alle vægge. I hjørnerne klippes den ikke over, den bukkes bare. Samlinger laves stødt tæt sammen eller med et lille overlæg, så der ikke opstår huller nogen steder. Strimlen skal også rundt om alt, der går gennem gulvet: søjler, varmerør, afløb, skorstene og dørkarme. Netop de steder giver ofte revner.

Under støbningen holder man øje med, at strimlen sidder fast, og at folien ligger fladt. Når massen er hærdet, skæres det overskydende stykke af med en skarp kniv i gulvhøjde. Resten bliver siddende i fugen for altid og dækkes senere af fodlisten. Den del arbejder som bevægelsesfuge i hele gulvets levetid, og derfor skal den ikke trækkes ud.

Et enkelt, rektangulært rum med lige vægge er hurtigt klaret. Det tager længere tid, når der er:

• En kringlet grundplan med mange hjørner, nicher og piller
• Mange rør og gennemføringer, som strimlen skal lægges præcist omkring
• Skæve, smuldrende eller støvede vægge, der først skal rengøres eller fastgøres
• Et tykt afretningslag eller gulvvarme, hvor der skal bruges en højere og tykkere strimmel med folie
• Svært tilgængelige steder bag radiatorer eller under fast inventar

• Huller i strimlen. Det er nok, at et lille stykke væg mangler strimmel, for eksempel bag døren, så hæfter massen til væggen. Der kommer ofte en revne netop dér.
• Glemte gennemføringer. Et varmerør, der er støbt fast, overfører både bevægelser og lyd, og gulvet omkring det revner.
• For lav strimmel. Massen løber ind over kanten og binder sig til væggen.
• Strimmel, der slipper. På en støvet eller fugtig væg falder den selvklæbende strimmel af under støbningen, og massen løber ind bag den.
• Erstatninger af pap eller rester af flamingo. Pap suger vand og bliver blødt, og flamingo er for hårdt. Ingen af dem fungerer som en ordentlig bevægelsesfuge.
• Resten af strimlen trækkes ud efter hærdning. Så opstår en tom fuge, som med tiden fyldes med snavs og mister sin elasticitet.

Laver du selv gulvafretningen, kan du sagtens klare kantstrimlen. Du skal bruge en tommestok eller et målebånd, en skarp kniv og lidt tålmodighed i hjørnerne.

1. Måle rummets omkreds inklusive nicher og gennemføringer og lægge lidt ekstra til samlinger.
2. Tjekke den planlagte tykkelse på afretningen og vælge en strimmel, der er højere.
3. Støvsuge og rengøre den nederste del af væggene og fjerne løs puds og fedt.
4. Prime underlaget efter producentens anvisning og lade det tørre.
5. Starte i et hjørne, trække beskyttelsesfolien af klæbelaget og trykke strimlen mod væggen helt nede ved gulvet.
6. Bukke strimlen i hjørnerne i stedet for at klippe den.
7. Lave samlingerne tæt eller med et lille overlæg.
8. Lægge strimlen rundt om alle rør, søjler og dørkarme.
9. Folde foliesømmen, hvis strimlen har en, fladt ud på underlaget ind mod rummet.
10. Gå hele omkredsen igennem før støbning og trykke de steder til, der står ud.
11. Skære den overskydende strimmel af i gulvhøjde, når massen er hærdet efter producentens anvisning.

• Strimlen går ubrudt hele vejen rundt, også bag døren og i hjørnerne
• Alle rør, søjler og gennemføringer er omviklet med strimmel
• Før støbning rager strimlen op over det planlagte niveau for afretningen
• Efter støbning sidder massen ingen steder direkte fast på væggen
• Det overskydende stykke er skåret lige af i gulvhøjde
• Resten af strimlen sidder stadig i fugen og er ikke trukket ud
• Der er ingen synlige revner eller løse områder langs væggene