Hård træfiberplade 20 mm under gulv (varme- og lydisolering)

Pladerne lægges på et forberedt, plant og tørt underlag. De lægges stødt mod hinanden uden overlap, række for række og med forskudte samlinger, lidt ligesom laminat. Langs væggene skal der være en ekspansionsfuge, normalt omkring 5 til 10 mm. Her sættes en kantstrimmel af skum, som adskiller gulvet fra væggen, så trinlyden ikke går videre ud i murværket.

Pladerne limes eller fastgøres som regel ikke. Punktlimning eller dobbeltklæbende tape bruger du kun, hvis producenten skriver det, for eksempel ved større belastning eller i en bestemt systemopbygning. Der er intet, der skal tørre eller hærde, så du kan fortsætte med næste lag, så snart pladerne ligger.

Hvorfor hjælper den mod støj? Et blødere, fjedrende lag mellem gulvbelægningen og dækket opsuger en del af stødene fra fodtrin. Derfor kaldes det trinlydsisolering. Varmeeffekten af 20 mm er mere en ekstra gevinst: gulvet føles mindre koldt under fødderne, men pladen erstatter ikke en egentlig efterisolering af et gulv over en uopvarmet kælder eller direkte på terræn.

Det er producenten, der afgør, om gulvbelægningen må ligge direkte på træfiberpladen. Ved nogle typer laminat og vinyl er det tilladt, i andre tilfælde skal der først et lastfordelende lag på, typisk OSB-plader eller gipsfiberplader til gulv. Det lastfordelende lag er især vigtigt under tunge møbler, et køkken eller under tynd vinyl, som ellers vil vise hvert aftryk i det blødere underlag. Ved klikvinyl og laminat bør du også tjekke, om producenten af gulvet tillader et underlag i den tykkelse. Mange systemer regner kun med tynde underlag, og med et tykkere kan garantien bortfalde.

• Polystyren (EPS): isolerer godt mod kulde og bruges mest under støbte afretningslag. Under et tørt svømmende gulv uden lastfordelende lag trykkes det punktvis sammen og dæmper trinlyd dårligere.
• Mineraluld: dæmper lyd rigtig godt, men kan ikke bære at blive gået på. Den hører hjemme mellem strøer og bjælker, ikke direkte under gulvbelægningen.
• Kork og tynde underlag: er fjedrende og tynde og gode, når du skal spare på højden. De giver normalt ikke en mærkbar forbedring af lyd og varme.
• Kombination med akustikfolie: mellem lejligheder lægger man nogle gange en tynd akustikfolie med, som forbedrer lyddæmpningen yderligere.

Gulvvarme er udbredt i Danmark, og her skal du være opmærksom: læg ikke træfiberpladen oven på et gulv med gulvvarme, medmindre producenten udtrykkeligt tillader det. Isoleringen vil bremse den varme, der skal op i rummet.

Det er underlaget, der giver mest arbejde og flest bekymringer. Et plant, fast og tørt betondæk eller afretningslag betyder hurtig lægning. Er der buler, huller eller rester af gammel lim, skal det først rengøres og rettes op. Mindre ujævnheder klarer en selvnivellerende spartelmasse på et primet underlag, større højdeforskelle et tørt afretningslag af løs fyld. Spartelmassen skal dog have tid til at tørre, og så forsvinder en del af fordelen ved den tørre lægning.

Arbejdet bliver også mere omfattende ved:

• fugtigt underlag, for eksempel et nyt afretningslag eller et gulv på terræn, hvor producenten kræver en dampspærre af PE-folie,
• mange hjørner, nicher, overgange og rør til radiatorer, som kræver præcise snit,
• døre, der skal afkortes, og overgange, der skal løses, fordi gulvet bliver højere med både plade og ny belægning,
• rydning af rummet og nedtagning af gammelt gulv og fodlister.

Et stort, regelmæssigt rum med et færdigt underlag er derimod enkelt og går hurtigt.

Har du et fast, tørt og plant underlag, kan du sagtens lægge pladerne selv. Er du i tvivl om fugt eller planhed, så få en gulvmand eller tømrer til at vurdere underlaget først.

1. Bære pladerne ind i rummet og lade dem ligge efter producentens anvisning, normalt mindst nogle timer, så de tilpasser sig temperatur og fugt.
2. Fjerne gamle fodlister, støvsuge underlaget og skrabe rester af lim og mørtel af.
3. Kontrollere planheden med en lang rettestok eller et vaterpas og rette ujævnheder op inden lægning.
4. Udlægge PE-folie med overlap og trukket op ad væggene, hvis producenten kræver det.
5. Sætte kantstrimmel hele vejen rundt langs væggene.
6. Begynde i et hjørne og lægge pladerne stødt mod hinanden række for række med forskudte samlinger.
7. Tilskære kantstykkerne med en skarp kniv eller sav, så der er ekspansionsfuge mod væggen.
8. Gå hele fladen igennem og udskifte stykker, der rokker eller ligger højere.
9. Fortsætte med lastfordelende lag eller gulvbelægning efter producentens anvisning.

I praksis sker det ofte, at en fejl under pladerne først viser sig på det færdige gulv, hvor det er unødigt besværligt at rette.

• Små sten og støv under pladerne: giver punktvise forhøjninger, så gulvet fjedrer og knirker de steder.
• Manglende ekspansionsfuge: gulvet har ikke plads til at arbejde, det løfter sig ved vægge og i hjørner, og trinlyden går videre ud i væggene.
• For blød opbygning under en tung belægning: uden lastfordelende lag trykkes isoleringen langsomt sammen, og belægningen revner i samlingerne.
• Fugtigt underlag uden beskyttelse: træfibermateriale suger fugt, slår sig og mister sine egenskaber.
• Gennemgående samlinger: når samlingerne ikke er forskudte, opstår lange linjer, hvor underlaget holder dårligere.
• Glemt højde: dørene går så imod, og overgangene mellem rummene danner et trin.

Bor du i lejlighed, så hold dig til husordenen i din ejerforening eller andelsboligforening, især når det gælder tidspunkter for støjende arbejde.

Inden gulvbelægningen kommer på, så gå hele fladen igennem og kontrollér:

• At pladerne ikke fjedrer eller rokker nogen steder under foden
• At pladerne ligger tæt op ad hinanden uden større sprækker
• At samlingerne i nabo-rækkerne er forskudte
• At overfladen er plan og uden små trin mellem pladerne
• At der er ekspansionsfuge med kantstrimmel hele vejen rundt
• At folien, hvis den er påkrævet, er hel og trukket op ad væggene
• At overgange ved døre og gulvets højde i forhold til dørkarmene er løst