Støbt epoxygulv op til 4 mm

Et tyndt lag tåler almindelig gang, en personbil, olie, vejsalt og rengøringsmidler. Overfladen har ingen fuger, så snavs sætter sig ikke fast, og vand trænger ikke ned i samlinger. Derfor fungerer det godt i garager, værksteder, fyrrum og entréer, men også i showrooms og kontorer.

Nogle steder skal du dog være opmærksom. Epoxy er stift og kan ikke optage bevægelser i underlaget. Hvis betonen eller gulvafretningen bevæger sig eller revner, kommer revnerne med tiden også igennem det nye lag. I ældre kældre uden fugtspærre mod jorden kan fugt nedefra presse epoxyen op i blærer. Almindelig epoxy gulner også med tiden i direkte sollys, så ved store glaspartier vælger man en UV-bestandig toplak. I beboelsesrum, hvor du ønsker en blødere og mere lydsvag overflade, passer et støbt polyurethangulv ofte bedre, fordi det er lidt mere elastisk.

Om gulvet holder, afhænger for en stor del af forarbejdet. Selve støbningen er kun den anden halvdel af arbejdet.

1. Vurdering af underlaget. Håndværkeren tjekker styrke, revner, planhed og fugt. Ifølge de fleste producenter bør et cementbaseret underlag have en fugt på højst cirka 4 % målt med CM-metoden (karbidmetoden), et anhydritgulv væsentligt mindre. Fugten skal måles, et skøn er ikke nok.
2. Mekanisk behandling. Underlaget slibes, fræses eller blæses for at fjerne rester af lim, maling, fedt og det svage øverste lag. Målet er en ren, let ru overflade. Større ujævnheder rettes op på forhånd med spartel eller gulvafretning, ikke med et tykt lag epoxy.
3. Støvsugning. Efter slibningen støvsuges fladen grundigt med en industristøvsuger. Fint støv er en af de hyppigste årsager til, at gulvet skaller af.
4. Primer. På det tørre underlag påføres en epoxyprimer. Den styrker overfladen, udligner sugeevnen og giver vedhæftning til næste lag. På et meget sugende underlag påføres den nogle gange to gange.
5. Blanding. Harpiks og hærder blandes i det nøjagtige forhold, producenten angiver, med et langsomtgående røreværk, indtil massen er helt ensartet. Derefter skal brugstiden overholdes, ellers begynder massen at hærde i spanden.
6. Udlægning. Massen fordeles med tandspartel eller glittebræt i felter, der samles "vådt i vådt", så der ikke opstår synlige overgange.
7. Afluftning. Med en pigrulle presses luftbobler ud af laget, mens det stadig er flydende.
8. Hærdning. Gulvet kan normalt betrædes efter cirka 24 timer. Fuld belastning tåler det afhængigt af produkt og temperatur som regel efter nogle dage, ofte omkring en uge. Indtil da skal det beskyttes mod støv, vand og tunge genstande.

Uhærdet epoxy irriterer huden og kan give allergi. Brug handsker og beskyttelsesbriller, og sørg for god udluftning under arbejdet.

• Ensfarvet overflade. Det mest almindelige valg, farven vælges som regel efter RAL-kortet. En blank overflade ser ren ud, men viser ridser og støv tydeligere. Mat eller halvblank er mere praktisk i et hjem.
• Skridsikker overflade. Fint kvartssand eller et andet fyldstof drysses i eller blandes i laget. Det passer til garage, værksted og entré, hvor man går med våde sko. Jo grovere struktur, jo mere skridsikkert, men gulvet bliver også lidt sværere at gøre rent.
• Dekorative flager. Farvede flager drysses i det våde lag og forsegles med en klar toplak. Resultatet minder om terrazzo og skjuler samtidig lidt snavs.
• Metallisk effekt. Metalpigmenter giver en blank overflade med dybde. Det ser eksklusivt ud, men kræver stor erfaring hos håndværkeren, og hvert gulv bliver lidt forskelligt.
• Farvezoner og markeringer. I erhvervslokaler kan man markere gangbaner, parkeringspladser eller et firmalogo.

Tænk også på brugen, når du vælger farve: lyse nuancer får rummet til at virke større, mens mørke og grå nuancer skjuler snavs bedre. Derfor bliver garager oftest grå.

Lettest er et stort, rektangulært rum med fast, tør og plan beton. Arbejdet, og dermed udgiften, stiger ved:

• Gammel maling, lim eller fliser, der skal fjernes eller slibes grundigt
• Revner, løse områder og ujævnheder, der skal repareres og spartles
• Fugtigt underlag, hvor man skal vente eller bruge en særlig primer
• Et kringlet rum med mange hjørner, søjler og overgange
• Dekorative overflader og toplakker, der betyder flere lag og ventetid imellem
• Et koldt rum, der skal varmes op i god tid før arbejdet

De fleste skader viser sig ikke med det samme, men efter nogle uger eller måneder. Disse fejl ses ofte i praksis:

• Underlaget er ikke rengjort ordentligt. Støv, fedt eller et svagt øverste lag i afretningen giver afskalning og blærer.
• Forkert blandingsforhold. Massen hærder ikke helt op og bliver ved med at være blød eller klæbrig.
• Afluftningen springes over. Der bliver små kratere og huller i overfladen, hvor snavs samler sig.
• Forkerte forhold under arbejdet. I kulde hærder epoxy langsomt og ujævnt, og ved høj luftfugtighed kan der komme en mælkehvid belægning eller en klæbrig overflade. Underlagets temperatur bør normalt være mindst 3 °C over dugpunktet.
• Revner dækkes bare til. Revner i underlaget skal repareres, ellers kommer de frem i epoxyen. Dilatationsfuger i afretningen skal føres op gennem det nye lag.
• For tidlig belastning. Møbler, bil eller vådrengøring for kort tid efter støbningen efterlader mærker.

• Overfladen er sammenhængende uden blærer, kratere eller afskallede steder
• Der lyder ingen steder hult, når du banker på gulvet
• Farve og glans er ensartet uden synlige overgange mellem felterne
• Overfladen er hverken klæbrig eller blød, når den tid, producenten angiver, er gået
• Kanterne ved vægge, karme og dørtrin er pænt afsluttet
• Dilatationsfugerne er bevaret og fyldt ud
• Den skridsikre overflade er jævnt fordelt over hele gulvet, hvis den var aftalt
• Du har fået oplyst, hvilket system der er brugt, hvornår gulvet tåler fuld belastning, og hvordan det skal rengøres