Støbt epoxygulv med terrazzo- eller marmormønster

Grundmaterialet er det samme i begge mønstre: en tokomponent epoxy, altså harpiks og hærder, som blandes lige før støbningen i det forhold, producenten angiver. Forskellen ligger i, hvordan mønsteret bliver til.

• Terrazzoeffekt laves med farvede chips, små stykker af plast, sten eller glas. De drysses ud i det friske lag og dækkes derefter med endnu et lag epoxy. Mønsteret virker roligt, skjuler småsnavs godt og passer også til rum med meget trafik
• Marmoreffekt laves ved såkaldt levende marmorering. Flere nuancer hældes ud i samme lag på én gang, og håndværkeren trækker dem sammen til årer med en spartel eller en børste. Det ser eksklusivt ud, men hver fejl i et træk kan ses, så teknikken er sværere
• Metalliske pigmenter bruges, når du vil have dybde og en perlemorsagtig glans. De kombineres ofte med marmorering

Tænk også på lyset, når du vælger. Det samme mønster ser forskelligt ud i dagslys og under spots. Bed derfor om en prøve eller en prøveflade, og se på den i det rum, hvor gulvet skal ligge.

1. Underlagets fugt og styrke bliver målt, og revner bliver tjekket.
2. Underlaget slibes eller fræses, og gamle malinger, lim og fedt fjernes.
3. Fladen støvsuges grundigt med en industristøvsuger.
4. Der påføres en primer, som udligner sugeevnen og styrker overfladen.
5. Revner og ujævnheder repareres, og ved behov laves en gulvafretning eller spartling efter producentens system.
6. Dilatationsfuger langs vægge og ved overgange respekteres, og vægge, dørtrin og karme afdækkes.
7. Epoxyen blandes med pigmenter, og grundlaget fordeles i ensartet tykkelse med en tandspartel.
8. Mønsteret laves: chips drysses ud, eller farverne hældes og trækkes sammen til marmorårer.
9. Fladen køres over med en pigrulle, så luftbobler slipper ud.
10. Når laget er hærdet, påføres en beskyttende topcoat, blank, mat eller skridsikker.
11. Gulvet får tid til at hærde og beskyttes mod støv, fugt og belastning.

Du kan som regel gå på gulvet efter cirka et døgn. Fuld belastning med møbler og tæpper tillader de fleste producenter først efter omkring en uge. Under støbningen kræves typisk en temperatur på cirka 15 til 25 °C og en relativ luftfugtighed under omkring 75 %. De præcise værdier står i det tekniske datablad for det konkrete system.

I praksis ser man ofte, at et flot mønster begynder at skalle af eller revne efter et års tid. Fejlen ligger næsten aldrig i epoxyen, men i det, der er under den. Epoxy er et tyndt og stift lag, så det følger hver eneste bevægelse og revne i underlaget.

• Beton eller cementbaseret gulvafretning skal være fast, tør og uden cementslam på overfladen. Hvor meget fugt der må være, bestemmer producenten af systemet, og fugten måles, før arbejdet går i gang
• Anhydritgulv er følsomt over for fugt og kræver en primer, der passer til netop det underlag
• Gamle klinker kan ofte blive liggende, hvis de sidder godt fast. De slibes, fugerne fyldes, og der bruges en primer til ikke-sugende underlag
• Træ og OSB arbejder med fugt og temperatur. Et støbt epoxygulv frarådes normalt her, medmindre det konkrete system udtrykkeligt tillader det

Kan der trænge fugt op fra underlaget, for eksempel i en kælder eller i et ældre hus uden fugtspærre, skal det løses før støbningen. Ellers dannes der blærer under epoxyen.

• Underlagets tilstand: plan og tør beton betyder mindre forarbejde, mens gammel lim, asfaltklæber under gammelt parket eller revner giver mere arbejde
• Rummets form: en stor, rektangulær flade er lettere at støbe end en lille entré med mange hjørner, karme og et trin
• Mønsterets sværhedsgrad: ensfarvet terrazzo er enklere end flerfarvet marmor med metalliske årer eller et indstøbt logo
• Antal lag og type topcoat: en skridsikker eller UV-stabil topcoat er et ekstra arbejdstrin
• Detaljer: afløb, bruseniche, overgange til andre gulve og fodlister kræver tid og præcision
• Adgang og tid: kan rummet slet ikke bruges, mens gulvet hærder, må arbejdet deles op i etaper

Den mest almindelige fejl er for lidt forarbejde. Støv, fedt eller en fugtig afretning giver dårlig vedhæftning, bobler og afskalning. Den næste er upræcis blanding. Passer forholdet mellem harpiks og hærder ikke, eller er blandingen ikke rørt godt nok, bliver der bløde og klæbrige pletter, som aldrig hærder.

Forkerte forhold i rummet giver også problemer. I et koldt og fugtigt rum hærder epoxy langsomt, og overfladen kan blive mat eller grumset. Springer man pigrullen over, bliver der små bobler og kratere i gulvet. Ved marmor sker det, at mønsteret virker tilfældigt, eller at man kan se overgangen mellem to støbninger. Det hjælper med en gennemtænkt plan for støbningen og nok folk til, at hele fladen kan støbes på én gang.

Den sidste fejl er at belaste gulvet for tidligt. Lægger du et tæppe eller skubber møbler ind for tidligt, kan du få blivende aftryk i gulvet.

Når du overtager gulvet, så kig på det både i dagslys og med en lommelygte holdt skråt hen over overfladen. Det skrå lys afslører ujævnheder, som du ikke ser i almindelig belysning.

• Overfladen er sammenhængende uden bobler, kratere, støvkorn og klæbrige pletter
• Mønsteret svarer til den aftalte prøve i farve og i tætheden af chips eller årer
• Der er ingen synlig overgang mellem de enkelte støbninger
• Kanterne ved vægge, karme og dørtrin er pæne, og væggene har ikke fået epoxy på
• Ved afløb og i brusenichen løber vandet den rigtige vej og bliver ikke stående
• Topcoaten har den aftalte glans og er skridsikker dér, hvor det var aftalt
• Gulvet lyder ikke hult, når du banker let på det
• Du har fået skriftlige anvisninger om hærdning, rengøring og vedligehold samt navnet på det anvendte system