Tørt gulv med letklinker og Rigidur-plader

Gulvet består af flere lag. Nederst ligger et adskillelseslag: på et betondæk som regel en plastfolie, der beskytter mod restfugt, og på et træbjælkelag et papir eller en fiberdug, så det fine granulat ikke drysser ned gennem sprækkerne. Langs væggene sættes en kantstrimmel, der giver plads til bevægelse. Derefter kommer udjævningslaget af letklinker, altså brændt ler, som er let, ikke brændbart og ikke suger vand. Øverst lægges Rigidur-gulvelementer af gips og cellulosefibre. Elementerne er typisk omkring 20 til 25 mm tykke og består ofte af to lag, der er limet forskudt sammen, så der dannes en fals langs kanterne.

Letklinker sælges også under handelsnavne som Liapor og Leca, men teknisk set er det samme system. Forskellen mellem to tilbud ligger oftere i, hvad håndværkeren regner med i opgaven. Når du får et tilbud, så tjek derfor:

• Hvilken tykkelse af letklinkerlaget tilbuddet regner med, og hvad der sker, hvis der skal mere til
• Om adskillelseslag, kantstrimmel og skruer er med
• Hvilken type gulvelementer der bruges, og om samlingerne både limes og skrues
• Om slibning af samlinger og klargøring til den konkrete gulvbelægning er med

Det giver mest mening der, hvor en våd afretning ville skabe problemer. Et træbjælkelag tåler hverken fugt eller stor vægt. I en ældre etageejendom vil du ikke belaste dækket unødigt, og du har måske ikke tid til at vente flere uger på, at betonen tørrer. I en tagetage er det besværligt at bære materialer op og blande mørtel. Letklinker forbedrer desuden lidt både varme- og lydisoleringen, hvilket mærkes over en uopvarmet kælder eller i en lejlighed med naboer nedenunder.

Systemet kan bære laminat, vinyl, parket, tæpper og klinker. Under fliser skal du dog følge pladeproducentens anvisninger, bruge en fleksibel fliseklæb og i badeværelset en systemgodkendt vådrumsmembran. I rum med vedvarende fugt eller store punktbelastninger lægges et tørt gulv ikke uden at have spurgt producenten først.

En øvet gør det selv-person kan godt lægge gulvet selv, hvis du arbejder roligt og præcist. Det er planheden i letklinkerlaget, der afgør resultatet, ikke farten. Læs producentens monteringsvejledning, før du går i gang, for skrueafstande, limtype og mindste lagtykkelse varierer mellem systemerne.

1. Fjerne den gamle gulvbelægning og kontrollere, at dækket er fast, tørt og uden løse dele.
2. Støvsuge underlaget, hugge løse stykker væk og udbedre større huller.
3. Lægge adskillelseslaget med overlap og føre det op ad væggene.
4. Montere kantstrimlen hele vejen rundt, så den rækker over den færdige gulvhøjde.
5. Markere den færdige gulvhøjde med laser eller vaterpas og trække pladetykkelsen fra.
6. Sætte styreskinner eller lister præcist i højde med letklinkerlaget.
7. Hælde letklinker ud, trække af med en retskede langs skinnerne, komprimere let efter producentens anvisning og opbygge tykke lag i flere omgange.
8. Fjerne styreskinnerne og fylde og glatte sporene efter dem.
9. Lægge første række plader fra væggen over for døren og derefter kun gå på de lagte plader, aldrig på det afrettede granulat.
10. Påføre systemlim på falsene, lægge pladerne med forskudte samlinger og skrue samlingerne.
11. Skrabe udpresset lim af, når den er hærdet, og slibe eventuelle kanter ned.
12. Kontrollere planheden med retskeden, skære overskydende kantstrimmel af og efterlade en fuge ved væggen til fodpanelet.

Lettest er et rektangulært rum med et solidt betondæk og små højdeforskelle. Jo tykkere letklinkerlag, jo mere arbejde: mere materiale, mere at bære og flere lag, der skal komprimeres. Det tager også længere tid med vinklede rum, nicher, rør i gulvet, som der skal fyldes omhyggeligt omkring, og overgange mellem rum, hvor højden skal passe præcist. Skal det gamle gulv først rives op, dækket repareres, eller materialerne bæres op ad trapper uden elevator, bliver opgaven større. Under fliser og i badeværelset kommer der vådrumsmembran og tættere skruning til.

• Ujævnt eller dårligt afrettet letklinkerlag. Pladen fjedrer, samlingen knirker, og laminatet går op i klikket.
• At gå på det færdige granulat. Fodspor laver fordybninger, som ingen kan se, når pladen ligger ovenpå.
• For lidt eller forkert lim. Pladerne virker ikke som én flade, og samlingerne begynder at bevæge sig.
• Manglende fuge ved væggen. Gulvet kan ikke bevæge sig, og lyden ledes ud i væggene.
• Støv og mørtelrester under adskillelseslaget. Letklinkerlaget sætter sig ujævnt.
• Undervurderet bæreevne. Selv en let opbygning vejer noget, og på gamle træbjælkelag bør det vurderes af en fagperson.

Gå gulvet igennem sammen med håndværkeren, før gulvbelægningen lægges. Planheden måles med en 2 m retskede. Ved almindelige gulve accepteres som regel en afvigelse på omkring 2 mm over den længde, men under storformatfliser eller tynd vinyl skal det være mere præcist, så tjek kravene fra producenten af belægningen.

• Retskeden står ingen steder mere fri, end belægningens producent tillader
• Pladerne fjedrer, vipper eller knirker ikke, når du går på dem
• Samlingerne er forskudte og limede, og udpresset lim er fjernet
• Skruehovederne er forsænket, og intet stikker op
• Der er en fuge hele vejen rundt langs væggene
• Højden ved dørene passer til de tilstødende rum
• I badeværelset er membranen ført op ad væggene og forstærket med bånd i hjørnerne