Gipsvæg med enkelt beklædning

Skelettet er det samme i begge tilfælde. Skinner (U-profiler) skrues fast i gulv og loft, og lodrette stolper (C-profiler) sættes ind i skinnerne. Hulrummet mellem stolperne fyldes normalt med mineraluld. Forskellen ligger i, hvor mange lag gipsplader der kommer på.

• Enkelt beklædning har én plade på hver side, typisk 12,5 mm. Med en 70 mm stolpe bliver væggen omkring 95 mm tyk. Den er lettere og hurtigere at bygge. Den passer til almindelig opdeling af rum, garderober, en afskærmning eller en væg i et arbejdsværelse, hvor der ikke skal hænge tunge ting.
• Dobbelt beklædning har to plader på hver side, hvor samlingerne i det yderste lag er forskudt i forhold til det inderste. Med samme stolpe bliver væggen omkring 120 mm. Den er stivere, tåler stød bedre, dæmper lyd bedre og holder bedre på det, du hænger op. I boliger ser man den ofte mellem soveværelse og stue, ved børneværelser og hjemmekontorer, og hvor der skal hænge køkkenskabe, fjernsyn eller hylder.

Hvorfor dæmper to lag bedre? En tungere beklædning sættes sværere i svingninger af lyd, og de forskudte samlinger giver ingen gennemgående fuge. Resultatet afhænger dog altid også af, hvor omhyggeligt tilslutningerne til loft, gulv og sidevægge er tætnet.

Tænk også over pladetypen. I badeværelse og køkken bruger man vådrumsgips, og hvor der stilles krav til brand, bruger man brandgips. Ved dobbelt beklædning kan typerne kombineres, for eksempel standardgips inderst og vådrumsgips yderst.

1. Opmåling. Med laser eller vaterpas afsætter man væggens linje på gulv, loft og sidevægge og markerer, hvor døren skal sidde.
2. Skinner. Under skinnerne lægges et tætningsbånd, der adskiller væggen fra loft og gulv og dæmper lydoverførsel. Skinnerne fastgøres med dyvler eller skruer, der passer til underlaget. De yderste stolper ved sidevæggene monteres på samme måde.
3. Stolper. Stolperne sættes ind i skinnerne med en afstand, der passer til pladebredden, typisk 600 mm, så pladesamlingerne lander på en stolpe. Ved døråbningen bruges kraftigere profiler eller forstærkede stolper, og over åbningen laves en overligger.
4. Installationer og forstærkninger. Før væggen lukkes, trækkes kabler, og der monteres forstærkninger, hvor der senere skal hænge skabe eller fjernsyn.
5. Første side og isolering. Den ene side beklædes, og så lægges mineraluld i hulrummet, så det fyldes helt ud uden huller og uden at blive mast sammen.
6. Anden side. Ved enkelt beklædning lukkes den anden side, og skelettet er færdigt. Ved dobbelt beklædning følger endnu et lag på begge sider med forskudte samlinger. Skrueafstanden følger producentens anvisning, i det yderste lag ofte omkring 25 cm.
7. Spartling og slibning. Samlingerne fyldes med spartel, der lægges papirstrimmel i, og så følger flere lag og slibning. På udvendige hjørner monteres hjørneprofiler.

Hvor meget arbejde væggen kræver, og dermed hvad den koster, afhænger mest af, hvor meget der sker i den:

• Væggens højde: høje vægge kræver bredere eller dobbelte stolper og mere besvær med pladerne
• Antal åbninger: hver dør, inspektionslem eller gennemføring af rør og kabler betyder forstærkning og præcise udskæringer
• Rummets form: skråvægge på tagetagen, nicher og skæve lofter giver meget tilskæring
• Plade- og isoleringstype: vådrumsgips, brandgips og hårde plader er tungere og sværere at skære
• Krav til overfladen: en væg til almindelig maling kræver mindre spartling end en væg, der rammes af sidelys eller skal have blank maling
• Antal lag: dobbelt beklædning betyder dobbelt så mange plader at skrue op og mere materiale

En enkel væg i almindelig rumhøjde kan en øvet gør det selv-person godt klare. Al elarbejde i væggen skal dog udføres af en autoriseret elinstallatør.

1. Afsætte væggens linje med laser på gulv, loft og sidevægge.
2. Påsætte tætningsbånd på skinnerne og de yderste stolper.
3. Fastgøre skinnerne i gulv og loft med dyvler eller skruer, der passer til underlaget.
4. Sætte stolperne ind med en afstand, der passer til pladebredden, og kontrollere, at de står i lod.
5. Forstærke døråbningen og de steder, hvor der senere skal hænge noget.
6. Lade en autoriseret elinstallatør trække kabler og sætte dåser i.
7. Beklæde den første side, lægge samlingerne på en stolpe og forskyde dem i forhold til hinanden.
8. Lægge mineraluld i hulrummet uden huller og uden at mase den.
9. Beklæde den anden side og skrue skruehovederne lidt ned under kartonen uden at bryde den.
10. Spartle samlingerne med papirstrimmel, lade det tørre, lægge flere lag på og slibe.
11. Grunde overfladen før maling eller tapet.

• Dårligt fastgjorte profiler. Væggen giver sig og revner i samlingerne.
• Manglende tætningsbånd. Lyd og vibrationer går gennem loft og gulv, selv om der er isolering i væggen.
• Huller i isoleringen. Sammenmast eller for kort skåret mineraluld dæmper lyden dårligere.
• Samlinger på linje. Ved dobbelt beklædning skal samlingerne i yderste lag være forskudt i forhold til inderste, ellers kan der opstå revner.
• Forhastet spartling. Uden papirstrimmel, eller hvis lagene ikke når at tørre, ses revner og skjolder efter malingen.
• Glemte forstærkninger. Et køkkenskab, der kun hænger i gipsen, er en unødvendig risiko. Forstærkningerne skal sættes i, før væggen lukkes, ikke bagefter.

• Væggen står i lod og har ingen tydelige buler, når du lægger en lang retskinne på
• Den giver sig ikke og knirker ikke, når du trykker på den med hånden
• Tilslutningen til loft, gulv og sidevægge er tæt uden synlige revner
• Samlinger og skruer kan ikke ses efter grunding, heller ikke i sidelys
• Dørkarmen sidder fast, og døren lukker uden at gnide
• Ved dobbelt beklædning er samlingerne forskudt, hvilket håndværkeren kan bekræfte eller vise på fotos
• Du har en tegning eller fotos af, hvor forstærkninger og kabler sidder