Isolering i gipskonstruktion

I en almindelig skillevæg mellem to værelser handler isoleringen mest om lyd. Ulden i hulrummet dæmper samtaler, fjernsyn og musik fra rummet ved siden af. Den gør dog ikke mirakler. Hvis lyden går gennem loft, gulv eller utætte samlinger, stopper ulden den ikke alene. Den største forskel får du ved at kombinere uld, dobbelt beklædning med gipsplader og en blød tilslutning til de omgivende konstruktioner.

På tagetagen og ved en forsatsvæg på en ydermur handler det mest om varme. Her er det ikke nok bare at lægge uld i. Du skal også have en dampspærre på den varme side, altså ind mod rummet. Uden den trænger fugten fra boligen ud i isoleringen. Der kan den kondensere og med tiden give skimmel. I mange danske huse fra 1960'erne og 1970'erne bliver tagetagen eller skunkrummet efterisoleret netop på denne måde, og her er dampspærren lige så vigtig som ulden.

Hvorfor bruger man næsten altid mineraluld og ikke flamingo i en gipsvæg? Uld er blød og fylder hulrummet helt ud uden sprækker. Den er ubrændbar og dæmper lyd meget bedre. Flamingo er stiv, leder snarere lyden videre og passer normalt ikke ind i en gipskonstruktion.

Fremgangsmåden er stort set den samme i en skillevæg og på en tagetage. Forskellen ligger mest i detaljerne:

1. Skelettet af skinner og stolper sættes op, og den ene side beklædes med gipsplader.
2. En autoriseret elinstallatør trækker kabler og sætter dåser i hulrummet. Installationerne skal være færdige, før ulden kommer i.
3. Ulden skæres lidt bredere end den frie afstand mellem stolperne, som regel cirka en centimeter. Så klemmer den sig fast og glider ikke ned.
4. Ulden sættes i nedefra og op. Pladerne eller måtterne skal ligge tæt mod hinanden, uden sprækker og uden at blive presset unødigt sammen.
5. Rundt om dåser, rør og kabler skæres ulden til, så der ikke opstår tomme felter.
6. På tagetagen eller ved en ydervæg monteres dampspærren på rumsiden. Samlingerne tapes, og folien sluttes tæt til vægge, bjælker og gennemføringer.
7. Til sidst beklædes den anden side med gipsplader.

Isoleringens tykkelse følger normalt stolpernes bredde. En væg med stolper på 45 mm får uld i omtrent samme tykkelse, bredere stolper får tykkere uld. Hulrummet skal fyldes helt. Et halvt lag giver et mærkbart dårligere resultat.

• Glasuld er let, nem at skære og fuldt tilstrækkelig til almindelige skillevægge og tagetager
• Stenuld er tungere og tættere og vælges, hvor der er brug for bedre brandmodstand eller bedre lyddæmpning
• Akustikplader og -måtter er lavet direkte til skillevægge og er nemme at klemme fast mellem stolperne
• Ruller passer til tagetager og lofter, hvor de lægges mellem og under spærene

Ved brandklassificerede vægge er det ikke kun ulden, der afgør sagen, men hele systemet. Type af isolering, densitet og pladeopbygning bestemmes af systemleverandøren eller projektet, som regel efter de relevante DS/EN-standarder. Skal væggen have en bestemt brandmodstand, skal opbygningen følges præcis.

Lettest er en lige væg med jævn stolpeafstand, hvor ulden bare skal sættes ind i de færdige felter. Mere tid går der med:

• Mange kabler, dåser og rør, som ulden skal skæres til omkring
• Uregelmæssig stolpeafstand, hvor hvert stykke skal skæres efter mål
• Skråvægge, hjørner og felterne mellem spærene på tagetagen
• Arbejde over hovedet i lofter, hvor ulden skal sikres mod at falde ned
• Tilslutning af dampspærren omkring ovenlysvinduer, skorstene og bjælker
• Flere lag isolering eller en større krævet tykkelse

I praksis ser man ofte, at isoleringen sidder i væggen, men ikke virker, som den skal. De mest almindelige årsager er:

• Sprækker mellem stykkerne eller tomme felter ved stolperne, hvor både lyd og varme slipper igennem
• Uld, der er presset for hårdt sammen og derfor isolerer dårligere
• Uld, der er skåret for smal, glider ned med tiden og efterlader et hulrum øverst i væggen
• Manglende eller hullet dampspærre på tagetagen eller samlinger, der ikke er tapet
• Stikkontakter placeret lige over for hinanden på hver side af væggen, så der opstår et akustisk hul
• Manglende tætningsbånd under skinnerne, så væggen sidder stift mod loft og gulv, og lyden løber gennem konstruktionen

At sætte uld i en skillevæg eller en forsatsvæg inde i et rum kan en øvet hjemmefikser godt klare. El-arbejdet skal en autoriseret elinstallatør stå for, og tagetagen med dampspærre bør du overlade til en fagmand som en tømrer, fordi det er detaljerne, der afgør resultatet. Brug handsker, beskyttelsesbriller, åndedrætsværn og tøj med lange ærmer, når du arbejder med mineraluld.

1. Tjek, at alle installationer i væggen er færdige og godkendt af elinstallatøren.
2. Mål den frie afstand mellem stolperne i flere højder.
3. Skær ulden med en lang, skarp kniv på et underlag, lidt bredere end målet.
4. Sæt ulden i felterne nedefra og op, og klem den let fast mellem stolperne.
5. Læg stykkerne tæt mod hinanden, og husk sprækkerne ved gulv og loft.
6. Skær ulden til omkring dåser og rør, og fyld små huller med afskæringer.
7. Før hånden hen over væggen, inden den lukkes, og tjek, at der ikke mangler uld, og at den ikke stikker ud over stolperne.
8. Ryd afskæringer og støv op, og luft godt ud.

Se isoleringen efter, før den anden side lukkes. Bagefter kan du ikke se ind i væggen:

• Hulrummet er fyldt i hele flade og højde, uden sprækker ved stolperne
• Ulden sidder fast af sig selv og hverken bøjer eller glider ned
• Tykkelsen passer til stolpebredden eller den aftalte opbygning
• Der er ingen tomme felter omkring dåser og installationer
• Der sidder tætningsbånd under skinnerne
• På tagetagen er dampspærren hel, samlinger og tilslutninger er tapet, og folien er ikke revet i stykker
• I brandvægge er der brugt præcis det materiale, systemet foreskriver