Gipsloft på skrå og nedhængt loft i tagetagen

Arbejdet minder om et almindeligt gipsloft. Forskellen er, at underlaget er en tagkonstruktion af træ, og træ arbejder hele tiden med temperatur og fugt. Derfor skrues gipspladerne ikke direkte og stift på spærene. De monteres på bøjler og profiler, der kan optage de små bevægelser.

1. Tjekke tagkonstruktionen: træet skal være tørt, spærene faste, og der må ikke være tegn på utætheder eller skadedyr.
2. Lægge isolering, som regel mineraluld, mellem spærene, så hele hulrummet er fyldt ud uden sprækker.
3. Montere nedhængsbøjler på spærene, sætte CD-profiler i bøjlerne og UD-profiler langs kanterne. Afstanden mellem profilerne følger pladetypen og leverandørens vejledning, typisk omkring 40 til 50 cm.
4. Lægge et ekstra lag isolering under spærene, mellem profilerne. Det dækker træet og mindsker kuldebroer.
5. Sætte dampspærren op på den varme side, altså ind mod rummet, tape alle samlinger og slutte den tæt til gavle, vinduer og gennemføringer.
6. Skrue pladerne på profilerne med forskudte samlinger og affase de skårne kanter, så de kan spartles.
7. Spartle samlingerne med armeringsstrimmel, slibe og gøre fladen klar til maleren.

Skal der også trækkes el, er et installationslag en god idé. Det er et hulrum på nogle centimeter mellem dampspærren og gipspladen, hvor kabler og dåser til lamper kan ligge. Så skal dampspærren ikke gennembrydes for hver eneste indbygningsspot.

I beboede tagetager bruger man normalt gipsplader på cirka 12,5 mm. Hvor der er mere fugt, for eksempel over et badeværelse, vælges en imprægneret plade. Er der brug for bedre brandmodstand, bruges brandgipsplader, nogle gange i to lag. To lag plader hjælper samtidig mod støj fra regn og blæst, hvilket mange sætter pris på i et soveværelse under taget.

• Skrå flader følger spærene og ender ved remmen eller ved en lav skunkvæg
• Vandret nedhængt loft hænges op under hanebånd eller loftbjælker og danner den flade del af loftet
• En kombination af de to er det mest almindelige. Det vigtige er, at knækket mellem skråvæg og vandret loft er lige, og at samlingen er udført rigtigt

Profiler, bøjler, skruer og spartel bør komme fra samme system. Det lyder som en detalje at blande dele fra forskellige leverandører, men det er ofte netop årsagen til revner eller et loft, der hænger, et par år senere.

Hvor meget arbejde et skråt loft kræver, varierer meget fra tagetage til tagetage. Det samme antal kvadratmeter kan være hurtigt overstået eller tage langt længere tid.

• Det går lettere med lige og regelmæssige spær, en enkel tagform, god adgang og en isolering, der allerede er på plads
• Skæve spær eller spær med ujævn afstand skal rettes op først, og det tager tid
• Hvert ovenlysvindue, hver kvist, skorsten og gennemføring betyder flere tilskæringer, hjørner og detaljer
• Mange huller til lamper, højttalere eller ventilation forlænger både montage og spartling
• En smal trappe eller adgang kun gennem en loftslem gør det besværligt at bære pladerne op
• En højere spartelkvalitet, for eksempel til blank maling eller kraftigt sidelys fra et ovenlysvindue, kræver mere spartling og slibning

Skal tagetagen ikke kun beklædes, men også efterisoleres, bliver opgaven tilsvarende større end en ren beklædning.

I en tagetage viser fejlene sig ofte ikke med det samme. Loftet ser pænt ud, men efter den første vinter dukker der revner eller fugtige pletter op. Hvorfor sker det så tit? Som regel på grund af en af disse ting:

• Stiv montage direkte på spærene uden bøjler: træets bevægelser går over i pladerne, og samlingerne revner
• For få bøjler eller for stor afstand mellem profilerne: loftet hænger eller vibrerer, når nogen går på loftet ovenover
• Huller og utapede samlinger i dampspærren: fugtig luft fra rummet trænger ind i isoleringen, kondenserer, og der kan komme skimmel
• Stift spartlet samling mellem skråvæg og gavl: her er en skillestrimmel eller fugemasse næsten altid den bedre løsning
• For meget hast: plader monteret i et fugtigt rum lige efter pudsning eller gulvafretning, eller maling på spartel, der ikke er tør

I praksis sker det ofte, at der bores huller til lamper efter pladerne er sat op, og så bliver dampspærren punkteret. Derfor er det klogt at aftale placeringen af lamper og føringsveje, før gipsen kommer op.

Alt elarbejde til lamper og stikkontakter i loftet skal udføres af en autoriseret elinstallatør. Det gælder også tilslutningen af indbygningsspots. Selve monteringen af loftet foregår fra et stillads eller stabile platforme, ikke fra en stige, der er stillet op ad et spær. Når du arbejder med mineraluld, er handsker, langærmet tøj og støvmaske en god idé, fordi fibrene klør og irriterer luftvejene.

Når du skal se arbejdet efter, så gå loftet igennem både i dagslys og med kunstigt lys. Hold gerne en lampe, så lyset falder skråt hen over fladen. Så træder ujævnheder og dårligt spartlede samlinger tydeligt frem.

• Fladerne er plane uden synlige bølger eller nedbøjninger, og en 2 meter lang retskede viser ikke større afvigelser end den aftalte kvalitet tillader
• Knækket mellem skråvæg og vandret loft er lige i hele længden
• Samlingerne er spartlet uden revner, og ingen skruer stikker frem
• Overgangene til gavle og skillevægge har skillestrimmel eller fugemasse
• Omkring ovenlysvinduerne er der pænt, lysningen er lige, og dampspærren er sluttet tæt til vinduet
• Hullerne til lamper sidder de aftalte steder og har rene kanter
• Håndværkeren kan forklare den anvendte opbygning: type isolering, dampspærre og plader
• Der ligger ikke affald tilbage på loftet eller i isoleringen, og der er ingen beskadigede stykker folie