Forsatsvæg i gips

Forsatsvæg og skillevæg bliver tit blandet sammen. En skillevæg står frit i rummet og deler det op. En forsatsvæg følger den gamle væg og bruges mest til at rette op og skjule installationer. Skal du altså ikke ændre rumfordelingen, men gerne have en lige væg klar til maling, tapet eller fliser, er det det rigtige valg.

Løsningen uden isolering giver især mening i disse situationer:

• Gamle, ujævne pudsede vægge, som ellers skulle rettes op med meget arbejde
• Skjulte installationer, når du ikke vil eller kan hugge riller i muren
• En hurtig opgradering af en bolig, du bor i, uden vådt pudsearbejde og lang tørretid
• Gange, kontorer og rum uden særlige krav til lyd eller varme

Hvornår skal du vælge noget andet? Hvis støj fra naboen er problemet, hjælper et tomt hulrum kun lidt, og væggen kan endda lyde hul. Her er en forsatsvæg med mineraluld bedre. Vær også forsigtig med ydervægge. Efterisolering indefra kræver en gennemtænkt løsning med korrekt placeret dampspærre. Ellers kan der dannes kondens bag pladerne.

Opmåling og forberedelse

Først tjekker håndværkeren den gamle væg med laser eller en lang retskede og finder det sted, hvor den buler mest ud. Derfra fastlægges den nye vægflade. På gulv og loft afsættes linjer til skinnerne, og samtidig planlægges det, hvor installationerne skal gå, og hvor stikkontakter, afbrydere og tungere ophæng skal sidde.

Skelettet

Vandrette skinner (UW) skrues fast i gulv og loft med en tætningsliste under. I dem sættes lodrette stolper (CW), som regel med en afstand på cirka 60 cm, så pladesamlingerne lander på en stolpe. Skal der fliser på, eller skal væggen bære mere, sættes stolperne tættere efter producentens anvisning. Ved høje vægge fastgøres stolperne også til den gamle væg med beslag, så konstruktionen ikke svajer.

Beklædning og spartling

Pladerne skrues på stolperne, typisk med skruer for hver 20 til 25 cm. Ved gulvet efterlades en lille afstand, så pladen ikke suger fugt og kan arbejde. Derefter spartles samlingerne med fugebånd, skruehullerne spartles over, og det hele slibes. Afhængigt af hvor fin en overflade du ønsker, spartles der én eller flere gange. Skal væggen males med en blank maling eller ligger der skråt lys på den, betaler en helspartlet overflade sig.

• Skinner og stolper i passende bredde. Til forsatsvægge bruges normalt de smalle profiler, de bredere kun ved høje vægge eller tykke rør
• Almindelige gipsplader til tørre rum og vådrumsegnede plader til bad og køkken. Ved fliser i bruseområdet skal der også en vådrumsmembran på
• Et eller to lag plader. To lag er stivere og bedre, når der skal hænge hylder eller skabe på væggen
• Fastgjort eller fritstående skelet. Det fastgjorte er tyndere, det fritstående passer, hvor den gamle væg ikke er stærk nok at skrue i
• Skruer, bånd og spartel fra samme system, så alle dele passer sammen

Hurtigst går det med en lige, massiv væg i et rektangulært rum med almindelig lofthøjde og uden åbninger. Arbejdet trækker derimod ud ved:

• Vinduer, døre og nicher, hvor lysninger og hjørner skal klares
• Mange stikkontakter, afbrydere og gennemføringer til rør
• Høje lofter og blødt eller smuldrende underlag, der er svært at fastgøre i
• Forstærkninger til tunge ting, fx køkkenskabe, fjernsyn eller væghængt toilet
• En finere overfladefinish, som kræver mere spartling og slibning
• Arbejde i en beboet bolig, hvor der skal afdækkes, ryddes op og flyttes møbler

I praksis opstår problemet tit ikke under monteringen, men allerede i planlægningen. Glemmer man en stikkontakt eller en forstærkning, skal den færdige væg åbnes igen. Andre almindelige fejl:

• Stolper sat op uden at tjekke lod og flugt, så væggen bliver bølget
• For stor afstand mellem stolper eller skruer, så pladen giver sig og samlingerne revner
• Krydsfuger i stedet for forskudte samlinger
• Samlinger spartlet uden fugebånd, så revnerne viser sig efter maling
• Almindelige gipsplader i badeværelset eller plader, der står direkte på gulvet
• Ingen adgang til ventiler eller samlinger, der er endt bag væggen

Er du vant til at bruge værktøj, kan du godt bygge en forsatsvæg selv, hvis du har laser eller vaterpas, en skruemaskine med dybdestop og tålmodighed med spartlen. Elinstallationer skal dog laves og kontrolleres af en autoriseret elinstallatør, og vand og afløb af en VVS-installatør.

1. Tjek den gamle væg, find det sted, der buler mest, og fastlæg den nye vægflade.
2. Afsæt linjer til skinnerne på gulv og loft.
3. Sæt tætningsliste på skinnerne, og fastgør dem med dyvler, der passer til underlaget.
4. Sæt stolperne i med den anviste afstand, og ret dem op i lod.
5. Fastgør stolperne til den gamle væg med beslag, hvis væggen er høj.
6. Montér forstærkninger til tunge ting, og lad elinstallatøren trække installationerne.
7. Tag billeder af, hvor installationerne sidder, før væggen lukkes.
8. Skru pladerne på med en lille afstand ved gulvet, og forskyd samlingerne.
9. Spartl samlingerne med fugebånd, spartl skruehullerne, og slib efter tørring.
10. Grund overfladen før maling eller fliser.

Når du ser væggen efter, så lys langs den med en lommelygte fra siden. Skråt lys afslører ujævnheder, du ikke ser i almindeligt lys.

• Væggen er lige, og en lang retskede ligger an uden større mellemrum
• Pladen giver sig ikke og knirker ikke, når du trykker på den
• Samlinger og skruehoveder kan hverken ses eller mærkes
• Hjørner og overgange til loft og nabovægge er pæne og uden revner
• Pladerne står ikke direkte på gulvet
• I badeværelset er der brugt vådrumsegnede plader og membran, hvor der kommer vand
• Dåser til stikkontakter og afbrydere sidder fast og der, hvor de var planlagt
• Du har billeder eller en skitse af installationer og forstærkninger bag væggen
• Der er adgang til ventiler og inspektionslemme