Gipsvæg med Habito/Diamant-plader (ekstra stærk)

Begge plader er gipsplader med øget hårdhed. Sammenlignet med en almindelig plade er de tungere, overfladen tåler mere, og kernen er stærkere. Forskellen ligger i, hvad pladen især er lavet til.

• Diamant er en alsidig hård plade. Den passer, hvor du ønsker bedre lyddæmpning og en mere robust væg, for eksempel i soveværelset, børneværelset eller på kontoret.
• Habito er endnu stærkere og er især udviklet til ophæng. Ifølge producenten kan du hænge lette og mellemtunge ting direkte i pladen uden at lede efter en stolpe. Hvor meget ét ophængspunkt kan bære, står i producentens tekniske datablad.

Ved du allerede, at der skal hænge køkkenskabe, en reol eller tungere teknik på væggen, så kig på Habito. Skal væggen bare være mere stille og robust uden den store belastning, rækker Diamant som regel.

En hård plade gør ikke mirakler alene. Det er hele opbygningen, altså alle lagene tilsammen, der afgør resultatet.

• Stålskelet af skinner langs gulv, loft og vægge samt lodrette stolper. I Danmark står stolperne typisk med cirka 60 cm imellem, målt fra midte til midte. Ved tung belastning eller fliser sættes de tættere.
• Akustisk tætningsbånd under alle skinner og stolper, der rører gulv, loft og vægge. Båndet dæmper vibrationerne, så de ikke går videre ud i huset.
• Mineraluld i hulrummet. Ulden opsuger lyden, som ellers ville runge i et tomt hulrum som i en tromme.
• Beklædning i ét eller to lag på hver side. To lag giver mærkbart bedre lyddæmpning og styrke. Samlingerne i andet lag forskydes i forhold til første lag.

Hvorfor hjælper vægt mod støj? En tung plade sættes mindre i svingninger af lyden og sender derfor mindre energi videre til den anden side. Derfor dæmper to lag hårde plader med isolering tale og fjernsyn tydeligt bedre end en let væg.

1. Vægtens placering måles op, afmærkes på gulvet og overføres til loftet med laser eller lod.
2. Tætningsbåndet sættes på skinnerne, som skrues fast i gulv og loft. Derefter monteres de yderste stolper mod væggene.
3. Stolperne sættes i med den afstand, systemet foreskriver. Ved døre bruges forstærkede stolper omkring karmen.
4. El- eller vandinstallationer i hulrummet forberedes. Hvor der skal hænge tunge ting, monteres en forstærkning, hvis systemet kræver det ved den belastning.
5. Den ene side beklædes. Mineralulden lægges ind uden huller og uden at blive presset sammen, og så beklædes den anden side.
6. Ved dobbelt beklædning sættes andet lag op med forskudte samlinger.
7. Hjørneprofiler monteres, samlinger og skruehuller spartles efter producentens system, og kanten hele vejen rundt fuges med elastisk fugemasse.
8. Når spartlen er tør, slibes den, overfladen grundes og gøres klar til maleren.

Skal der gå et faldstamme eller rør gennem væggen, som man senere skal kunne komme til, tænker man også en inspektionslem ind fra starten.

Hårde plader er tungere end almindelig gips, sværere at skære i og kræver skruer, der er beregnet til netop den type plade. En almindelig gipsskrue går ofte ikke ordentligt i eller knækker. Arbejdet tager derfor længere tid, og det kræver to personer at håndtere pladerne.

Opgaven bliver mere omfattende ved:

• Høje rum og skæve lofter eller gulve
• Dobbelt beklædning og høje krav til lyddæmpning
• Døråbninger, hjørner, skråvægge og tilslutning mod vinduer
• Mange installationer, stikkontakter og forstærkninger i væggen
• Besværlig adgang, for eksempel når pladerne skal bæres op ad trapper

Til gengæld går det lettere i et plant, tørt og ryddet rum med en klar plan for installationerne, og når det på forhånd er aftalt, hvor møblerne skal hænge.

Stikkontakter og ledninger i væggen må kun installeres af en autoriseret elinstallatør.

• Manglende tætningsbånd eller en fast forbindelse til loft og vægge, som leder lyden videre
• Et hulrum uden mineraluld eller uld med huller, så en stor del af lyddæmpningen går tabt
• For stor afstand mellem stolperne, så væggen fjedrer og samlingerne revner
• For få skruer, skruehoveder der ikke er forsænket, eller almindelige skruer i stedet for skruer til hårde plader
• Stikkontakter på begge sider af væggen lige over for hinanden, som skaber et akustisk hul
• En fast tilslutning til et loft, der kan give sig. Her laves en glidende tilslutning
• Spartling i hast uden tilstrækkelig tørretid, som giver hårfine revner bagefter

Er du vant til at bruge værktøj, kan du godt selv bygge en enkel væg uden dør i et rum med almindelig loftshøjde. Regn med tunge plader og mere støv, når du skærer. Lad en autoriseret elinstallatør stå for alt el i væggen.

1. Tjek producentens systemopbygning og de foreskrevne skruer til den plade, du har valgt.
2. Afmærk væggens placering på gulv, væg og loft.
3. Sæt tætningsbånd på, og skru skinner og de yderste stolper fast.
4. Sæt stolperne op med den afstand, producenten angiver, og tjek dem med vaterpas.
5. Beklæd den første side. Skær pladerne med sav eller en kniv med ekstra knivblade, og brug åndedrætsværn, når du skærer.
6. Læg mineraluld i hele hulrummet uden huller.
7. Beklæd den anden side. Ved to lag forskydes samlingerne.
8. Spartl samlinger og skruehuller, fug kanten hele vejen rundt med elastisk fugemasse, og lad det tørre grundigt.
9. Slib, grund og mal.

• Væggen står lodret og plant og fjedrer ikke synligt, når du trykker på den
• Der er en sammenhængende elastisk fuge hele vejen rundt uden sprækker
• Skruehovederne er forsænkede og spartlede
• Samlingerne er glatte uden revner, bobler eller strimler, der stikker frem
• Hjørnerne er beskyttet af hjørneprofiler, og kanterne er lige
• En dør i væggen går let, og karmen sidder fast
• Du har en tegning eller fotos af installationer og forstærkninger i væggen
• Stikkontakter og afbrydere er tilsluttet af en autoriseret elinstallatør og sidder ikke lige over for hinanden