Montering af trappetrin med stødtrin

Fremgangsmåden er næsten den samme med og uden stødtrin. Stødtrinene giver et ekstra arbejdstrin og mere tilpasning.

1. Hvert trin måles op for sig. En betontrappe har næsten aldrig ens trin eller rette vinkler. Tømreren måler højde, dybde, planhed og fugt i underlaget på hvert trin.
2. Delene tilpasses. Trinpladerne skæres efter trappens virkelige form, ikke efter tegningen. Stødtrinene tilpasses i højden, så de udligner små forskelle i betonen.
3. Underlaget forberedes. Betonen rengøres for støv og fedt og grundes. Større ujævnheder rettes op med spartel eller slibes ned.
4. Stødtrin og trinplader sættes op. Delene limes med en elastisk lim til træ på beton, typisk en polyurethan- eller MS-polymerlim. Afhængigt af underlaget suppleres limen med skjult mekanisk fastgørelse. Hvert trin tjekkes med vaterpas og belastes, til limen har sat sig.
5. Detaljerne gøres færdige. Afstanden ind mod væggen dækkes med en liste eller elastisk fugemasse, små fuger lukkes, og hvis trinene ikke er færdigbehandlede fra fabrikken, påføres lak eller olie.

På en ståltrappe lægges et elastisk mellemlag mellem træ og metal. Så overføres vibrationer ikke til træet, og trinet klaprer ikke.

I prislisten findes to lignende ydelser: montering af trætrin alene og montering af trin med stødtrin. Forskellen ligger i, hvad der bliver synligt bagefter.

• Kun trinplader: Træet lægges kun på den vandrette flade. Betonens forkanter skal så behandles på anden måde, fx med puds, spartel eller maling. Denne løsning er enklere og går hurtigere.
• Trinplader med stødtrin: Også den lodrette del beklædes med træ, så trappen fremstår som en helhed. Der skal måles og tilpasses mere, fordi samlingen mellem trin og stødtrin er tydelig og ikke må have en synlig fuge.

Hvorfor vælger mange stødtrin? De skjuler ujævne betonkanter, beskytter mod skrammer fra sko, er nemme at holde rene, og familier med små børn sætter pris på, at foden ikke kan smutte ind under trinet. Stødtrinene kan være i samme træ som trinene, i en kontrasterende træsort eller i lakeret MDF, der passer fint til hvide døre og karme.

Til trapper bruges hårdt træ, oftest eg, men også bøg eller ask. Eg tåler slid godt og har en tydelig åretegning. Bøg er lidt blødere og mere følsom over for fugt.

• Massive trin i ét stykke eller af limede lameller kan slibes ned og fornyes flere gange med årene.
• Lagdelte trin af flere lag træ er mere formstabile og slår sig mindre, så de egner sig godt til brede trin.

Trinplader er som regel omkring 30 til 40 mm tykke, mens stødtrin er tyndere. En tykkere plade er stivere og kan slibes flere gange, men hæver også hvert trin. Overfladen kan behandles med lak, der giver et slidstærkt lag, med olie, der bevarer det naturlige udseende, eller med hårdvoksolie som et kompromis. Tænk også på skridsikring, enten i lakken eller som riller langs forkanten.

Lettest er en lige trappe med plan, tør beton og trin i nogenlunde samme mål. Arbejdet tager derimod længere tid og bliver dyrere ved:

• Ujævn eller skadet beton, der skal rettes op og repareres på kanterne
• Nedtagning af gamle klinker, vinyl, tæppe eller tidligere trætrin
• Spindel- eller vinkeltrapper, hvor hvert trin har sin egen form
• Stødtrin, afrundede forkanter og tilslutning til et eksisterende gelænder
• Indbygget LED-belysning eller kantbeskyttelse i aluminium

En vigtig detalje, som tit bliver overset: Træbeklædningen hæver hvert trin med pladens tykkelse. Det nederste trin ved gulvet og det øverste ved den øverste etage bliver derfor anderledes, hvis man ikke har taget højde for det, da gulvene blev planlagt. Alle trin skal være lige høje. Selv få millimeters forskel mærker foden, og så snubler man.

De fleste problemer viser sig ikke med det samme, men først efter nogle måneder eller efter den første fyringssæson.

• Fugtigt eller støvet underlag. Limen hæfter ikke på hele fladen, der opstår hulrum under trinet, og trappen begynder at knirke.
• Træ, der ikke er akklimatiseret. Trinene bør ligge nogle dage i rummet, hvor de skal monteres. Luften bør have omkring 40 til 60 % relativ luftfugtighed, og der monteres først, når puds og gulvafretning er tørre.
• Hård eller universel lim. Træ arbejder, og hvis samlingen ikke er elastisk, revner den eller slipper.
• Ingen afstand til væggen. Træ udvider sig ved fugt, og hvis det ikke har plads, buler trinet eller revner.
• Sjusket opmåling. Få millimeters forskel mellem trinene kan mærkes, og folk snubler på trappen.

Gå trappen op og ned, både langsomt og i normalt tempo, og læg mærke til:

• Om noget trin knirker, giver sig eller bevæger sig, når du træder på det
• Om alle trin er lige høje, også det nederste og det øverste
• Om trinpladerne har samme udhæng over stødtrinene
• Om trinene er vandrette, og forkanterne ligger på linje
• Om samlingen mellem trin og stødtrin er uden synlig fuge
• Om der er afstand ved væggene, dækket af liste eller fugemasse
• Om overfladebehandlingen er jævn uden løbere og ubehandlede steder
• Om du har fået besked om, hvornår trappen kan belastes fuldt, og hvordan overfladen skal plejes