Montering af udvendige rulleskodder og persienner

Under samme punkt på prislisten finder du tre systemer. De monteres på næsten samme måde, men de passer til forskellige behov.

Udvendige rulleskodder

En rulleskodde består af aluminiumslameller, der ruller op på en aksel i en kassette over vinduet. De almindelige lameller er fyldt med skum, som dæmper lidt støj og varme. De kraftigere, såkaldt ekstruderede lameller er massive aluminiumsprofiler og bruges, hvor sikkerheden også betyder noget. En rulleskodde kan gøre rummet næsten helt mørkt, og derfor vælges den især til soveværelser. Ulempen er, at du ikke kan se ud, og at der kommer meget lidt lys ind, når den er rullet ned.

Udvendige persienner

En udvendig persienne har løse lameller, som kan vippes. Du kan altså skygge for solen og samtidig lukke dæmpet lys ind. De mest almindelige lameller er formet som et C eller et Z og fås i forskellige bredder. Z-lameller overlapper bedre, når de er lukket, og giver mere mørke. Persienner er følsomme over for vind og skal trækkes op, når det blæser kraftigt. I Danmark, hvor vinden ofte står hårdt ind fra kysten, får motoriserede persienner derfor tit en vindsensor, der selv trækker dem op.

Screens

En screen er et kraftigt, vævet stof, der ruller op i en kassette og kører i føringsskinner med lynlås langs kanten. Lynlåsen holder stoffet fast i skinnen, så det ikke blafrer i vinden og ikke lukker insekter ind. Du kan se ud gennem en screen, den skygger godt, og den ser moderne ud. Den passer til store glaspartier og terrassedøre. Den mørklægger dog ikke helt, medmindre du vælger et særligt mørklægningsstof.

Før du bestiller, skal det være afklaret, hvor kassetten og skinnerne skal sidde. Det påvirker facadens udseende, hvor meget arbejde monteringen kræver, og om der opstår kuldebroer.

Påbygget montering på facaden

Kassetten skrues fast på facaden over vinduet, og skinnerne monteres på facaden ved siden af vinduet. Det er den hurtigste løsning på et færdigt hus, hvor man ikke vil røre ved murværk eller isolering. Kassetten er synlig, så form og farve vælges, så de passer til vinduerne eller facaden. På blank mur afhænger forankringen af stenens og fugernes tilstand, og montøren vælger, om der bores i stenen eller i fugen. Er facaden efterisoleret udvendigt, skal der forankres gennem isoleringen og ind i det bærende murværk, med afstandsbeslag eller særlige ankre til isolerede facader. Et anker, der kun sidder i isolering eller puds, holder ikke.

Montering i lysningen

Kassetten sættes ind under overliggeren, og skinnerne monteres i lysningen, altså vinduesåbningens sider. Facaden ser renere ud, men vinduets lysåbning bliver mindre svarende til kassettens højde. Lysningen skal være dyb nok til kassetten, og den må ikke være for skæv. I mange danske murstenshuse sidder vinduet ret langt fremme i muren, så det er ikke altid, der er plads.

Indbygget kassette i isoleringen

Kassetten skjules i isoleringen eller i overliggeren, og udefra ses kun en smal sprække. Det er en pæn løsning, men den skal planlægges, før facaden efterisoleres, eller før vinduerne sættes i. Kassetten skal selv være isoleret, ellers opstår der et koldt område over vinduet. Nogle systemer har kassetten bygget ind i vinduet, så den monteres sammen med det. På en færdig, efterisoleret facade vælges den indbyggede kassette kun sjældent, fordi den betyder indgreb i facaden og efterfølgende reparation.

Betjeningen afgør, hvor bekvem afskærmningen er, og hvad der skal være forberedt i væggen.

• Gjord er enkel og kræver kun lidt vedligehold. Den passer til mindre rulleskodder. På store og tunge skodder bliver det hårdt at trække. Indvendigt skal der sidde en opruller, og gjorden skal føres gennem karmen eller væggen.
• Håndsving bruges til både persienner og rulleskodder. Stangen føres skråt gennem væggen eller karmen, og indvendigt sidder en leddelt stang. Det er driftssikkert, men stangen kan ses inde i rummet.
• Motor sidder skjult i akslen eller i persiennens topprofil. Den styres med en kontakt, en fjernbetjening eller via et smart home-system. Du kan indstille tider, styre flere vinduer samlet og koble sol- og vindsensorer på. Til store glaspartier og til persienner er motor i dag det almindelige valg.

En motor kræver et forsyningskabel frem til vinduet. Alt elarbejde og tilslutning til husets installation må kun udføres af en autoriseret elinstallatør. Montøren sætter typisk motoren i og indstiller den, men tilslutningen til husets el er elinstallatørens opgave. Trækkes kablerne bagefter, føres de ofte i en kanal eller i en rille, som så skal repareres med spartel, og maleren kan blive nødvendig til den sidste finish.

Selve monteringen går hurtigt, når alt er klar. Den største tidsspilder er, når det først på stedet viser sig, at noget mangler.

• Præcis opmåling. Afskærmningen produceres på mål, og målet kan ikke ændres bagefter. Opmålingen foretages normalt af leverandøren, som så også står inde for målene.
• Kabler til motor. Forsyningen skal helst ligge klar ved vinduet før monteringen, gerne i et flexrør, så kablet kan skiftes senere uden at bryde op.
• Adgang til vinduerne. I stueetagen er en stige nok. På højere etager monteres der fra vinduet, fra stillads eller fra en lift. Ved nybyggeri og efterisolering er det en fordel at montere, mens stilladset står.
• Plads indvendigt. Fjern gardiner, potteplanter og møbler ved vinduerne, så der er plads til at arbejde og bore.
• Strøm og plads til materialer. Montørerne skal bruge en stikkontakt og et lille område, hvor kassetter og skinner kan lægges.

Koordiner også med de andre håndværkere. Skal facaden efterisoleres, bør tømreren eller facadefirmaet og leverandøren af afskærmning tale sammen, før isoleringen sættes op, så ankre og eventuel indbygget kassette planlægges fra start. Skiftes vinduerne, kan afskærmningen ofte bestilles og opmåles samtidig.

Fremgangsmåden varierer efter typen, men grundtrinene ligner hinanden. Først kontrollerer montøren, at de leverede mål passer til åbningen, og at væggene er, som man regnede med ved opmålingen. Derefter markeres placeringen af kassetten og skinnerne. Skinnerne skal stå lodret og være parallelle med hinanden, ellers vil lameller eller stof gnide.

Så bores og forankres der. Ankrene vælges efter murværket: i massiv tegl og beton er en almindelig dyvel normalt nok, mens hullet tegl, gasbeton og letklinkerbeton kræver ankre, der er beregnet til netop det materiale. På en efterisoleret facade forankres der gennem isoleringen ind i den bærende væg, og hullerne tætnes, så der ikke trænger vand ind i isoleringen. Der bores kun i vindueskarmen, hvis vinduesproducenten tillader det. Ellers risikerer du at skade profilet og miste garantien på vinduet.

Derefter sættes kassetten eller det øverste bæreprofil op, og lameller eller stof føres ned i skinnerne. Ved håndsving eller gjord laves en gennemføring i væggen eller karmen, og betjeningen monteres indvendigt. Ved motor tilsluttes kablet, og endestopperne indstilles, altså hvor afskærmningen skal stoppe foroven og forneden. Er de indstillet forkert, presser motoren lamellerne ned mod bundstykket eller trækker dem for langt op.

Til sidst fuges de udvendige samlinger, dækslerne sættes på, og montøren kører afskærmningen op og ned nogle gange. Et almindeligt vindue tager normalt en til to timer. Store terrassedøre, en indbygget kassette eller besværlig adgang kan tage en halv dag. Fugemasse skal ifølge producenten bruge fra nogle timer til nogle dage for at hærde helt, så de friske fuger bør ikke spules med haveslangen de første timer.

Materialer ved kysten

Bor du tæt på vandet, påvirkes aluminium og beslag af salt og fugt. Pulverlakerede eller anodiserede overflader og rustfri skruer holder normalt bedre i det miljø. Spørg leverandøren, hvilken overflade der anbefales til din placering, og husk, at afskærmning ved kysten også bør skylles af med rent vand en gang imellem.

Det samme punkt på prislisten kan tage meget forskellig tid i praksis. Det bliver lettere med:

• Stueetage eller stillads, der allerede står
• Massivt, fast murværk uden hulrum
• Lige lysninger og en retvinklet åbning
• Kabel, der ligger klar ved vinduet
• Flere ens vinduer i træk, hvor arbejdet gentages

Det bliver sværere med:

• Høje etager uden stillads, hvor der skal bruges lift eller arbejdes fra vinduet
• Tyk efterisolering, der kræver lange ankre eller afstandsbeslag
• Gasbeton, letklinkerbeton og hullet tegl, der kræver særlige ankre
• Skæve lysninger, hvor skinnerne skal klodses op
• Store mål og tunge rulleskodder, hvor der skal to personer til
• Kabler, der skal trækkes bagefter, og riller, der skal repareres
• Nedtagning af gammel afskærmning

Mange fejl viser sig ikke med det samme, men først efter den første vinter eller den første kraftige storm.

• Forkert opmåling. Skinnerne passer ikke, kassetten er for kort, eller lamellerne når ikke ned til bundstykket. Det kan ofte kun rettes ved at få lavet en ny del.
• Skinner, der ikke er parallelle. Rulleskodden gnider, persiennen går skævt ned, og motoren bliver varm. Det giver støj og slid over tid.
• Forankring kun i isoleringen. Skinnerne løsner sig med tiden, og hele afskærmningen begynder at vibrere i vinden.
• Utætte huller i isoleringen. Vand trænger ind bag pudset, isoleringen bliver fugtig, og pudset kan revne i frost.
• Kuldebro ved kassetten. Der opstår et koldt område over vinduet, hvor fugt kondenserer indvendigt, og der kan komme skimmel.
• Kabel uden rør. Går motoren i stykker, kan kablet ikke skiftes uden at bryde væggen op.
• Forkerte endestop. Lamellerne presses ned i bundstykket eller rammer kassetten foroven.

Der sker også fejl ved brugen. Det ses ofte, at nogen kører en rulleskodde ned i frostvejr, mens den er frosset fast i skinnerne, så motoren eller lamellerne tager skade. Udvendige persienner lider, når de bliver hængende nede i blæsevejr. Bed montøren vise dig ved afleveringen, hvad afskærmningen kan tåle, og hvad den ikke kan.

Selve monteringen på facaden, især i højden, og tilslutningen af motoren skal du overlade til fagfolk. Men du kan selv lave en foreløbig opmåling og forberede arbejdet. Så får du et mere realistisk billede af, hvad der kan lade sig gøre, og det bliver lettere at sammenligne tilbud. Den endelige opmåling laver leverandøren alligevel, og det er leverandøren, der står inde for målene.

1. Måle vinduesåbningens bredde udefra mindst tre steder: foroven, på midten og forneden.
2. Måle åbningens højde i venstre side, på midten og i højre side og skrive den mindste værdi ned.
3. Kontrollere med et vaterpas, om lysningerne er lodrette og overliggeren vandret, og notere afvigelserne.
4. Måle lysningens dybde fra facaden til vindueskarmen for at se, om kassetten kan sidde i lysningen.
5. Undersøge, om facaden er efterisoleret, og vurdere isoleringens tykkelse ud fra lysningens dybde eller tegningerne.
6. Finde ud af, hvad murværket er lavet af, for eksempel ud fra tegninger eller gamle borehuller.
7. Tegne, i hvilken side betjeningen skal sidde, og hvor den nærmeste stikkontakt eller dåse er.
8. Tage billeder af hvert vindue ude og inde og sende dem til leverandøren sammen med målene.
9. Rydde pladsen ved vinduerne før monteringen og tage gardiner og gardinstænger ned, hvis de er i vejen.

Bed om at få hvert vindue vist ved afleveringen. Lad afskærmningen køre op og ned flere gange, og vip lamellerne på persiennerne. Lyt efter, om bevægelsen er jævn, og om noget skraber. Gå også udenfor og se, om skinnerne står lige, og om samlingerne er fuget.

• Mål og type svarer til bestillingen, også farven på kassette og skinner
• Føringsskinnerne er lodrette, parallelle og solidt forankret
• Afskærmningen kører jævnt, uden at gnide og uden unormal støj
• Lameller eller stof lander lige forneden og forsvinder helt op i kassetten
• På persienner vipper lamellerne ens i hele bredden
• På screens sidder stoffet fast i lynlåsen i hele højden og slår ikke folder
• Motoren stopper i de rigtige endestop, og fjernbetjening eller kontakt virker
• Vind- eller solsensor er indstillet og afprøvet, hvis den er en del af leverancen
• Gennemføringer i væggen og huller i isoleringen er tætnet
• Vinduerne kan åbnes normalt, og betjeningen er ikke i vejen
• Der er ryddet op, uden støv og materialerester
• Du har fået brugsanvisning, garantibevis og ved motor dokumentation fra elinstallatøren