Beklædning med kløvet sten (hegn, sokkel)

Typisk beklæder man betonmure og murhegn, piller ved indkørsel og låge, lave havemure og husets sokkel, altså den nederste del af facaden lige over terræn. Det er netop soklen, der får mest at bære. Regnvand sprøjter op på den, sne bliver liggende op ad den hele vinteren, og ved fortov og indkørsel får den vejsalt. Puds revner og bliver grim med årene, mens sten klarer den belastning langt bedre.

En ting skal siges klart: Stenen isolerer ikke væggen mod fugt. Soklen skal have en fungerende fugtspærre, og vandet skal kunne løbe væk fra den. Beklædningen er et beskyttende og dekorativt lag og erstatter ikke fugtsikring.

Der findes to grundtyper:

• Kløvet natursten, for eksempel sandsten, skifer, kvartsit, kalksten eller travertin. Hvert stykke er forskelligt, farverne er levende, og overfladen ældes pænt. Stenene er tungere og har forskellig tykkelse, så det tager længere tid at sætte dem.
• Kunststen, altså støbt beton med farvepigment. De er lettere, har samme tykkelse og er nemmere at sætte. Mønstret gentager sig, men gode produkter er svære at skelne fra natursten.

Til sokkel og hegn skal du vælge sten, som producenten eller forhandleren udtrykkeligt angiver som frostsikre og egnede til udendørs brug. Bløde og sugende typer, for eksempel visse kalksten, kan med tiden skalle af i lag tæt ved jorden på grund af frost og salt. På en efterisoleret sokkel med EPS vælger man normalt lettere sten, og du skal altid tjekke, hvor meget vægt producenten af isoleringssystemet tillader.

Flisemureren tjekker først underlaget. Det skal være fast, tørt og bæredygtigt og fri for støv, gammel maling og mos. Ny beton skal have hærdet tilstrækkeligt, normalt omkring fire uger. Løs puds bankes af, og ujævnheder rettes op.

Ved soklen tager man stilling til underkanten. Beklædningen bør ikke gå ned i jorden uden fugtsikring. Normalt slutter den lidt over terræn, og langs huset lægges et bælte af singels eller sten, så regnvandet ikke sprøjter op på væggen.

Derefter klæbes stenene. Man bruger en fleksibel, frostsikker klæber til udendørs brug, normalt klasse C2 efter DS/EN 12004, til sten helst med betegnelsen S1. Der klæbes med dobbeltklæbning: Klæberen trækkes ud både på væggen og på bagsiden af stenen, så der ikke bliver hulrum. Det er nemlig i hulrummene, vandet samler sig, fryser om vinteren og river stenen løs. Man arbejder nedefra og op og blander sten fra flere pakker, så der ikke opstår farveplamager.

Beklædningen sættes enten med fuge, som udfyldes med fugemørtel til sten, når klæberen er hærdet, eller tørt med minimal fuge. Til sidst imprægneres stenen, hvis typen kræver det, så den suger mindre vand og får færre udblomstringer. På et hegn eller en mur er en afdækning med udhæng på toppen vigtig, ellers løber vandet ned bag beklædningen oppefra.

• En plan, fast flade uden vinduer og fremspring går hurtigt. Hvert hjørne, hver pille, åbning eller trappe betyder meget skæring.
• Hjørnesten: Findes der færdige hjørnestykker til den valgte sten, bliver hjørnerne hurtige og pæne. Ellers skal stykkerne skæres på skrå og sættes sammen i hånden.
• Natursten med forskellig tykkelse kræver mere klæber og tålmodighed end kunststen med ens tykkelse.
• Underlagets tilstand: Når gammel puds skal bankes af, flader rettes op eller en fugtig sokkel ordnes, er der meget arbejde, før den første sten sidder.
• Adgang og vejr: En tæt hæk, et bed helt op ad muren eller arbejde i kulde eller stærk varme gør det hele langsommere.

• Stenen klæbes kun med nogle få klatter klæber. Så bliver der hulrum bag den, og efter et par vintre falder den af.
• Der bruges almindelig indendørs klæber i stedet for en fleksibel, frostsikker klæber.
• Der klæbes på et støvet, vådt eller frossent underlag eller i direkte sol. Så skinddanner klæberen, før stenen er sat.
• Hegnet eller muren får ingen afdækning, så vandet løber ned i den øverste fuge og bag beklædningen.
• Soklen beklædes helt ned i jorden uden fugtsikring og uden afledning af vand.
• Stenene tages fra én pakke ad gangen uden at blive blandet, så væggen får striber i en anden farve.

Klæber skal normalt bruges ved temperaturer fra omkring +5 til +25 °C. De præcise betingelser står på emballagen.

En lav betonmur eller havemur kan du godt beklæde selv, hvis du har lidt tålmodighed og en vinkelsliber med diamantskive. Brug beskyttelsesbriller, åndedrætsværn og høreværn, når du skærer i sten.

1. Rens muren for støv, mos og løse dele, vask den eventuelt, og lad den tørre.
2. Læg stenene ud på jorden ved siden af muren, og bland stykker fra flere pakker.
3. Spænd en snor ud, eller tegn en vandret linje til første række.
4. Rør den fleksible, frostsikre klæber op efter vejledningen, og kun så meget, som du kan nå at bruge inden for den tid, der står på emballagen.
5. Træk klæberen ud med en tandspartel både på muren og på bagsiden af stenen.
6. Tryk stenen på plads med en let forskydning, så klæberen dækker hele bagsiden, og fjern den klæber, der presses ud.
7. Begynd med hjørnestykkerne, og fortsæt derefter med fladen nedefra og op.
8. Skær stykkerne til ved kanter og piller med vinkelsliberen.
9. Fug med fugemørtel til sten, når klæberen er hærdet, hvis du har valgt beklædning med fuge.
10. Sæt en afdækning med udhæng og drypnæse på toppen af muren.
11. Imprægner stenene efter producentens anvisning, når alt er helt tørt.

En efterisoleret sokkel eller en sokkel med fugtproblemer bør du overlade til en fagmand. En fejl her viser sig på hele væggen.

• Stenene lyder ikke hule, når du banker let på dem
• Ingen sten rokker eller har revnede kanter
• Farver og former er jævnt blandet uden tydelige plamager
• Fugerne er fyldte og uden revner, og der er ingen klæberester på forsiden af stenene
• Hjørnerne er pæne, og hjørnestykkerne flugter med fladen
• Hegnet eller muren har en afdækning med udhæng, og vandet løber væk fra beklædningen
• Soklens underkant slutter over terræn, og vandet løber væk fra huset
• Du har fået navnet på den klæber, fugemørtel og imprægnering, der er brugt