Beklædning med natursten, kunstig sten eller teglstrimler

Natursten skæres eller kløves af naturlige bjergarter som granit, skifer, sandsten eller kalksten. De er tunge, og hver sten er forskellig. Med det rette valg kan de holde i årtier udendørs. Ikke alle sten tåler dog frost, og det betyder meget i det danske klima med mange skift omkring frysepunktet. Sandsten suger vand og bliver hurtigt snavset uden imprægnering. Marmor egner sig bedst indendørs, fordi det med tiden bliver mat udenfor. Spørg forhandleren, om stenen er frostbestandig, før du køber.

Kunstig sten støbes i forme, som efterligner rigtig sten meget tæt. Strimler af beton kan bruges både ude og inde. Strimler af gips er lettere og nemmere at arbejde med, men hører kun hjemme i tørre rum, altså hverken i badeværelset eller på facaden. Fordelen ved kunstig sten er lavere vægt, ensartede mål og nemmere tilskæring.

Teglstrimler, også kaldet klinkerstrimler, er tynde skiver af brændt ler, som ligner almindelige mursten. De suger meget lidt vand, tåler frost og er nemme at holde rene. De bruges ofte på facader, sokler og skorstene og indendørs i den rå, industrielle stil. Der findes også hjørnestykker, så et hjørne ser ud, som om det er muret. I Danmark, hvor teglfacader er udbredte, bruges strimlerne tit til at få en pudset væg til at passe til resten af huset.

Én ting bliver ofte overvurderet: En tynd stenbeklædning isolerer stort set ikke. Den beskytter væggen og giver den et nyt udseende, men den kan ikke erstatte efterisolering.

1. Kontrol og forberedelse af underlaget. Flisemureren fjerner løs puds, støv og gammel maling. Han kontrollerer, om væggen er plan, og retter større ujævnheder op. Underlaget skal være fast, rent og tørt.
2. Primer og fugtspærre. Et sugende underlag får en primer. På en sokkel, der får fugt nedefra fra jorden, skal der være en fugtspærre eller et vandtæt lag.
3. Planlægning af mønstret. Stykkerne lægges først ud på jorden og blandes fra flere pakker, så der ikke opstår farvestriber på væggen. Der afsættes en vandret linje, og hjørnernes placering markeres.
4. Opklæbning. Klæbet fordeles med en tandspartel på væggen og udendørs også på bagsiden af stenen. Den metode kaldes dobbeltklæbning, og den forhindrer hulrum, hvor vand kan fryse. På facader bruges et fleksibelt, frostbestandigt fliseklæb, og til tunge sten et klæb beregnet til store og tunge emner.
5. Tilskæring og hjørner. Stykkerne skæres til omkring vinduer, døre og kontakter. Hjørner laves med hjørnestykker eller med skiftevis overlap, så snittet ikke kan ses.
6. Fugning. Når klæbet er hærdet, som regel efter cirka et døgn og efter producentens anvisning gerne længere, fyldes fugerne. Fugemørtlen skal passe til materialet og være egnet til udendørs brug, hvis beklædningen sidder ude.
7. Rengøring og beskyttelse. Rester af mørtel tørres af, før de når at tørre ind. Natursten og nogle typer kunstig sten imprægneres efter producentens anbefaling.

En plan, sammenhængende væg uden vinduer er en enkel opgave for flisemureren. Arbejdet tager længere tid og bliver mere krævende ved:

• En opdelt flade med mange hjørner, vindueslysninger og udskæringer
• Uregelmæssig natursten, som lægges som en mosaik, hvor hver sten skal udvælges og tilpasses
• Et dårligt underlag, der først skal repareres, rettes op med spartel eller tørres ud
• Arbejde i højden, hvor der skal stilladser til
• Beklædning på en efterisoleret facade, hvor systemleverandørens anvisninger skal følges
• Vejret, som udendørs begrænser arbejdet til tørre og ikke for kolde dage

Har huset fået udvendig efterisolering med puds, er det godt at vide, at ikke alle systemer kan bære tunge sten. Producenten af isoleringssystemet bestemmer, hvilken beklædning og hvilken vægt systemet tåler, og om der skal ekstra dyvler til. Lettere kunstig sten eller teglstrimler er i de tilfælde ofte det fornuftige valg.

• Klæbning med klatter i stedet for fuld dækning, så der opstår hulrum, og frosten gradvist river beklædningen løs
• Almindeligt indendørs klæb brugt på facade eller sokkel
• En sokkel uden fugtspærre og en beklædning, der går helt ned i jorden, så vandet suges op
• Kunstig sten af gips i et fugtigt rum
• Arbejde i direkte sol, i frost eller lige før regn; klæbets producent angiver typisk et temperaturområde på cirka 5 til 25 °C
• Stykker fra samme pakke sat ved siden af hinanden, så væggen ser plettet ud
• Indtørrede mørtelrester på forsiden, som næsten ikke kan fjernes fra porøs sten

I praksis sker det tit, at problemet ikke skyldes selve beklædningen, men manglende dilatationsfuger. På store flader og ved overgange mellem forskellige materialer skal der være en elastisk fuge, så beklædningen kan bevæge sig uden at revne.

Vil du beklæde en væg i stuen eller området omkring pejsen med let kunstig sten i en højde, du kan nå fra en stabil stige, kan du sagtens klare det selv. Facaden, soklen med fugtspærre og arbejde fra stillads bør du overlade til en flisemurer. Ved en pejs skal du overholde afstandene til ildstedet efter pejseproducentens anvisning og bruge et klæb, der tåler varme.

1. Kontrollér, at væggen er fast, tør og plan, og fjern løs puds.
2. Undersøg hos producenten, hvor meget vægt en gipsvæg kan bære, hvis du skal beklæde gips.
3. Prim væggen, og lad primeren tørre efter anvisningen.
4. Læg strimlerne ud på gulvet, og bland dem fra flere pakker.
5. Tegn en vandret linje til første række med et vaterpas.
6. Bland klæbet efter anvisningen, og fordel det med tandspartel kun på det areal, du når at beklæde.
7. Tryk strimlerne fast med en let drejning, og kontrollér løbende, at fladen er plan.
8. Skær strimlerne til med en vinkelsliber med diamantklinge, og brug beskyttelsesbriller, støvmaske og høreværn.
9. Tør klæbrester af forsiden med det samme med en fugtig svamp.
10. Fyld fugerne, når klæbet er hærdet, og glat dem med et fugejern.
11. Prim eller imprægnér overfladen, hvis producenten anbefaler det.

• Rækkerne er vandrette, og væggen er plan set fra siden uden fremstående stykker
• Der lyder ikke hult, når du banker let på stenene, hvilket ellers afslører hulrum bagved
• Farver og former er fordelt jævnt uden striber og pletter
• Fugerne er fyldte, lige dybe og uden revner
• Hjørnerne er pæne uden synlige snit
• Stykkerne er skåret præcist til omkring vinduer, sålbænke og kontakter
• Soklen har fugtspærre, og beklædningen ender ikke direkte i jorden
• Dilatationsfugerne er fyldt med elastisk fugemasse
• Der sidder ingen indtørrede rester af klæb eller mørtel på overfladen
• Du har fået navnet på det anvendte klæb, fugemørtlen og imprægneringen til eventuelle reparationer