Indmuring af badekar

Et indbygget badekar står på justerbare ben og er i sig selv ret ustabilt. Når der kommer vand og en person i, giver det lidt efter eller flytter sig en smule. Den bevægelse river silikonefugen mellem kar og fliser i stykker. Så løber der vand ind i revnen, og med tiden opstår der skimmel eller fugt i væggen under karret.

Indmuringen har derfor to opgaver. Den ene er teknisk: fronten låser karret fast og forhindrer, at det flytter sig. Den anden er udseendet: ben, vandlås og afløbsrør bliver skjult, og karret glider ind i resten af badeværelset.

Fritstående badekar, altså dem der står frit i rummet som et møbel, mures ikke ind. De er lavet til at se pæne ud fra alle sider.

Først sættes karret på benene, rettes op i vater og tilsluttes afløbet. Først derefter begynder selve opmuringen. Håndværkeren tjekker, at vandlåsen er tæt, og at benene er spændt fast, for bagefter kan man kun komme til dem gennem inspektionslemmen.

Så bygges frontvæggen og eventuelt en endevæg, hvis karret ikke står i en niche mellem to vægge. Væggen bygges, så karrets kant hviler på den eller ligger lige over den, og så der er plads til, at fliserne senere kan skubbes ind under kanten. I væggen spares der et hul ud til inspektionslemmen, typisk ud for vandlåsen.

Herefter kommer primer, vådrumsmembran og fliser. Det er en god idé at bruge et samlet system fra samme producent, så primer, membran og tætningsbånd passer sammen. Husk også, at membranen skal gå med på gulvet og væggene bag og under karret, ikke kun på fronten. Til sidst lukkes fugen mellem kar og fliser med sanitetssilikone. Ved et akrylkar er det smart at fuge, mens karret er fyldt med vand. Så er det belastet og sætter sig lidt, og fugen revner ikke, når vandet lukkes ud.

Gasbetonblokke

Det er det mest brugte materiale. Blokkene er lette, kan skæres med en almindelig sav og tilpasses nemt karrets mål, og de limes med tyndlagsmørtel. De dæmper også lidt af lyden, når vandet løber i. Gasbeton suger dog fugt, så den skal altid primes og have vådrumsmembran.

Mursten eller letbetonblokke

De vælges, hvor væggen skal bære mere, for eksempel hvis der skal være en bred hylde ovenpå. De er stærke og tåler fugt bedre, men de er tungere, og opmuringen tager længere tid. Ved én lav væg er vægten sjældent et problem, heller ikke i en etagebolig.

Vådrumsplader på skelet

Plader beregnet til vådrum, ofte cementbaserede, på et skelet af stål eller aluminium er en hurtig og let løsning, fx ved skæve eller usædvanlige former. Almindelige gipsplader hører ikke til så tæt på vandet. Pladerne tåler færre stød end blokke, og membranen er her endnu vigtigere. Skelettet skal være solidt fastgjort i både gulv og væg, ellers revner fliserne med tiden.

Beton og støbte løsninger

De ses i specielle badeværelser, hvor karret er sænket ned i et trin eller er en del af en større muret konstruktion. Det bliver meget stærkt, men det er besværligt og kræver forskalling og længere tid til hærdning.

• Karrets form og placering: et kar i en niche mellem tre vægge skal kun have en front, mens et hjørnekar eller et asymmetrisk kar kræver mere tilskæring og flere vægge.
• Gulv og vægge: skæve vægge og et ujævnt gulv betyder mere udretning, før fliserne kan sidde pænt.
• Adgang til afløbet: hvis vandlåsen sidder et uheldigt sted, eller afløbsrøret skal ændres, tager det længere tid. Ændringer på afløbet er en opgave for en VVS-installatør.
• Hylder og afsatser: hvis fronten skal udvides til en hylde eller et trin, kræver det mere arbejde og materiale.
• Typen af inspektionslem: en magnetisk lem, der beklædes med de samme fliser, kræver mere præcision end en simpel plastlem.

• Karret mures inde uden inspektionslem, så man skal slå fliser ned, når vandlåsen stopper til eller lækker
• Et akrylkar får ikke støtte efter producentens anvisning og står kun på benene, så bunden giver efter, når det belastes
• Der mangler tætningsbånd mellem karrets kant og væggen, så vandet løber ned bag karret
• Gasbetonen flisebelægges uden primer og membran og suger fugt
• Der fuges med silikone, mens karret er tomt, og fugen revner efter første bad
• Væggen bygges helt op under kanten uden at regne fliserne med, så der ikke er plads til at skubbe dem ind

Hvis du er vant til at bruge værktøj, kan du godt klare en enkel front selv. Lad helst en VVS-installatør tilslutte afløbet, eller få i det mindste tilslutningen tjekket, før du begynder at mure.

1. Stille karret på benene, rette det op med vaterpas og spænde låsemøtrikkerne.
2. Tilslutte vandlåsen, fylde karret med vand og tjekke, at samlingerne er tætte.
3. Montere tætningsbånd i overgangen mellem karrets kant og væggen efter producentens anvisning.
4. Måle højden under karrets kant og trække tykkelsen af lim og fliser fra.
5. Skære gasbetonblokkene til i den rigtige højde og længde.
6. Lime blokkene på gulvet med tyndlagsmørtel og løbende tjekke, at væggen er lige og i lod.
7. Spare et hul ud til inspektionslemmen ud for vandlåsen og sætte rammen i.
8. Lade mørtlen hærde efter producentens anvisning.
9. Prime væggen og påføre vådrumsmembran med tætningsbånd i hjørner og ved overgangen til gulvet.
10. Sætte fliser på væggen og skubbe den øverste række ind under karrets kant.
11. Fuge fliserne og fylde karret med vand, når fugemassen er tør.
12. Lukke fugen mellem kar og fliser med sanitetssilikone og først tømme karret, når silikonen er hærdet.

• Karret flytter sig ikke og knirker ikke, når det belastes
• Fronten er lige og i lod, og fliserne buler ikke og lyder ikke hule, når du banker let på dem
• Inspektionslemmen kan åbnes, og du kan se vandlåsen gennem hullet
• Silikonefugen er sammenhængende, uden bobler og hæfter godt til både kar og fliser
• Der kommer ikke vand frem under eller bag karret efter en prøvefyldning og tømning
• Flisefugerne er ensartede, og den øverste række sidder pænt under karrets kant