Montering af tætningsbånd i hjørner

Hvorfor er det ikke nok bare at smøre membran i hjørnet? Et hjørne er der, hvor to konstruktioner mødes, og de opfører sig ikke helt ens. Væg og gulv bevæger sig lidt, når temperatur og fugt ændrer sig. Et nyt hus sætter sig, og et gulv med træbjælkelag eller en vådrumsvæg i gips arbejder mere, end mange tror. Membranen er kun elastisk op til en vis grænse. Når hjørnet bevæger sig igen og igen, kan den revne, og så siver vandet stille og roligt ind bag fliserne.

Båndet tager bevægelsen op uden at gå i stykker. Når vandet ikke kommer ind i underlaget, opstår der ikke et fugtigt hjørne bag fliserne. Pudsen skaller ikke af, fugen bliver ikke sort, og der kommer ikke skimmel, som er umulig at få væk. I en ejerforening eller andelsboligforening betyder det også, at naboen nedenunder ikke får vand i loftet. Derfor afgør netop dette lille trin, hvor længe badeværelset holder uden reparationer.

Tætningsbånd er ikke en selvstændig vådrumssikring, men en del af et samlet membransystem. Arbejdet følger derfor samme rækkefølge som membranen:

• Klargøring af underlaget: overfladen skal være fast, tør og fri for støv, fedt og rester af gammel klæber. Større ujævnheder og huller i hjørnet udbedres først.
• Primer: sugende underlag som puds, gips eller afretningslag primes med den primer, der hører til systemet, og skal tørre.
• Første lag membran: der smøres en stribe membran i hjørnet, lidt bredere end båndet.
• Båndet lægges i: båndet trykkes ned i den våde membran med midten præcis i hjørnet og glattes ud med spartel eller pensel, så der ikke er luft under det.
• Overdækning: når det har tørret efter producentens anvisning, dækkes båndet og hele fladen med flere lag membran, typisk to, så vådrumssikringen får den foreskrevne tykkelse.

Der må først sættes fliser op, når membranen er helt tør. Tørretiden står på produktet, og i et koldt og fugtigt rum bliver den længere.

Et lige bånd dækker et almindeligt hjørne. Til de mere komplicerede steder bruger man formstykker i samme materiale:

• Indvendige og udvendige hjørner: færdigformede stykker til de steder, hvor tre flader mødes. At klippe og folde et lige bånd i et hjørne er en unødvendig risiko.
• Rørmanchetter: små runde stykker med hul til vandudtagene ved blandingsbatteri og bruser.
• Gulvmanchet: et større kvadrat rundt om gulvafløbet eller linjeafløbet, som forbindes med membranen på gulvet.

Der findes bånd med en kant af fiberdug, som arbejdes ind i membranen, og selvklæbende bånd. Hvilken type du skal bruge, afhænger af membranen. Det sikreste er at bruge bånd og membran fra samme producent som ét system, fordi ingen står inde for en blanding af forskellige mærker. I Danmark er bruseniche uden brusekar med fald mod gulvafløb det almindelige, og her skal båndet slutte tæt til afløbets manchet. Til altaner og andre særligt belastede steder bør du vælge materialer, som producenten udtrykkeligt angiver til den slags brug.

Det enkleste er et lige, tørt og nyt underlag med nogle få lige hjørner. Arbejdet bliver især mere omfattende i disse tilfælde:

• Mange korte stykker, nicher, fremspring og udvendige hjørner
• Buede vægge eller skrå flader under taget
• Mange rørgennemføringer, som skal have manchetter
• Gammelt underlag efter nedrivning af fliser, som først skal renses og repareres
• Ny puds eller frisk gulvafretning, som skal have tid til at tørre
• Bruseniche med fald og linjeafløb, hvor detaljerne ved afløbet kræver ekstra omhu

I praksis opstår problemerne sjældent på de store flader, men netop i detaljerne:

• Båndet er spændt helt stramt: det har ingen reserve i hjørnet og river sig løs fra underlaget, når konstruktionen bevæger sig.
• Luftbobler og folder: under dem kan vandet løbe ind bag båndet.
• Manglende overlap: stykker, der støder op til hinanden, skal overlappe, typisk mindst fem centimeter eller efter producentens anvisning.
• Båndet limes på støv eller fugtigt underlag: det sidder kun fast i overfladen.
• Andet lag springes over: båndet ligger utildækket, og vådrumssikringen bliver for tynd.
• Membranen slutter for lavt: i brusenichen skal væggene sikres op til den højde, hvor vandet rammer, ikke kun ved gulvet.

En øvet gør-det-selv-person kan godt montere tætningsbånd, hvis du arbejder omhyggeligt og følger producentens vejledning. Ved linjeafløb, gulve med træbjælkelag eller tilslutning til et gammelt afløb er det en god idé at få en flisemurer til opgaven.

1. Skaf bånd, hjørner og manchetter fra samme system som membran og primer.
2. Rens og støvsug hjørnerne, og tjek at underlaget er tørt og fast.
3. Udbedr ujævnheder og huller i hjørnerne med egnet mørtel eller spartel, og lad det hærde.
4. Prim underlaget, og lad det tørre efter producentens anvisning.
5. Klip båndene til på forhånd med ekstra længde til overlap.
6. Sæt først hjørnestykker og manchetter, derefter de lige bånd.
7. Smør en stribe membran i hjørnet, lidt bredere end båndet.
8. Tryk båndet ned med midten i hjørnet uden at spænde det, og glat det ud fra midten mod kanterne.
9. Lad tilstødende stykker overlappe, og tryk samlingen godt ned med spartlen.
10. Smør bånd og hele fladen med andet lag, når første lag er tørt, og eventuelt et tredje lag efter producentens anvisning.
11. Lad det hele tørre helt, før du begynder at sætte fliser.

• Der er bånd i alle hjørner i brusenichen, rundt om badekarret og ved gulvafløbet
• I hjørnerne er der formstykker, ikke foldede lige bånd
• Der er manchetter rundt om vandudtag og gulvafløb
• Båndet sidder fast i hele sin flade uden bobler, folder eller løse kanter
• Samlingerne mellem båndene overlapper
• Båndene er dækket af membran, og der skinner ingen tørre pletter igennem
• Membranen i brusenichen går højt nok op ad væggen
• Membranen er helt tør, før fliserne sættes op