Vådrumsmembran i badeværelset under fliser

Bruseområdet får mest vand, især et niveaufrit brusebad med gulvafløb eller rende. Her lægges membranen på hele brusegulvet og på væggene mindst så højt, som vandet sprøjter. I praksis går man som regel op over bruserhovedet.

Hvorfor skal der membran under badekarret, når karret holder på vandet? Vandet løber ned ad fliserne og finder vej gennem fugen mellem kar og væg. Så havner det under karret, hvor ingen ser det. Derfor får gulvet under karret, væggen bag karret og et bælte af væggen over kanten også membran.

Ved håndvask og toilet er der mindre vand, men et bælte på væggen bag håndvasken er en god idé. Gulvet får normalt membran i hele badeværelset og trækkes op ad væggene hele vejen rundt. Så kan vand fra et oversvømmet gulv ikke løbe ind i væggene eller ud i rummet ved siden af.

Bor du i lejlighed, i en ejerforening eller andelsboligforening, beskytter membranen også boligen under dig. Netop i etageboliger kan et utæt badeværelse hurtigt blive en sag for flere end dig selv.

• Flydende membran (dispersionsbaseret): en færdigblandet masse i spand, som rulles eller males på. Den er nem at arbejde med og er derfor det, de fleste gør-det-selv-folk og flisemurere bruger i almindelige badeværelser.
• Tokomponent cementbaseret membran: blandes af pulver og en flydende del. Den er mere robust og egner sig til steder med konstant fugt, for eksempel et brusebad uden bakke eller et wellnessrum.
• Membranbaner og folier i system: limes på underlaget, har en ensartet tykkelse og kræver ikke ventetid mellem lagene. De passer godt, hvor man vil videre hurtigt, eller hvor underlaget ikke kan vente længe på at tørre.

Til alle typer hører tætningsbånd til hjørner og samlingen mellem væg og gulv, hjørnestykker og manchetter til rørgennemføringer og gulvafløb. Brug materialer fra ét system fra samme producent, også primer og flisemørtel. Så er du sikker på, at delene virker sammen. Membraner under fliser vurderes efter den europæiske standard DS/EN 14891, og det står normalt på emballagen.

Omfanget og hvor krævende opgaven er, og dermed også prisen, afhænger især af disse ting:

• Underlagets tilstand: et plant, fast og tørt underlag skal kun primes. Ujævnheder, rester af gammel flisemørtel eller smuldrende puds betyder ekstra arbejde med spartel eller gulvafretning.
• Typen af underlag: gipsplader, letbeton, vådrumsplader og anhydritgulve kræver hver den rigtige primer. Anhydrit skal desuden være tørt nok, og det bør måles. I ældre huse med træbjælkelag skal gulvet være stift nok, før der lægges membran og fliser, ellers revner det hele.
• Rummets form: hvert hjørne, hver niche, hver installationsvæg og hver rørgennemføring er en ekstra detalje med bånd eller manchet.
• Type af brusebad: et brusebad med bakke er enklere. Et niveaufrit brusebad med rende kræver præcis tilslutning til afløbet og et omhyggeligt udført fald.
• Areal: membran kun omkring bruser og badekar er mindre arbejde end hele gulvet og væggene i fuld højde.

En øvet amatør kan godt male en flydende membran på. Det vigtigste er tålmodighed, og at du holder dig nøje til producentens tørretider. Er du usikker på tilslutningen til gulvafløb eller rende, så lad en flisemurer klare netop den detalje.

1. Fjern gamle fliser, rester af flisemørtel og løs puds.
2. Udjævn større ujævnheder, og lad reparationerne tørre.
3. Støvsug fladen, og rens den for støv, fedt og snavs.
4. Påfør den primer, der passer til underlaget, og lad den tørre.
5. Læg tætningsbånd i hjørner, kanter og samlingen mellem væg og gulv ned i det første lag membran.
6. Sæt manchetter på rørgennemføringer og en tætningsmanchet på afløb eller rende.
7. Påfør det første lag membran på hele fladen, og lad det tørre efter vejledningen.
8. Påfør det andet lag, gerne på tværs af det første, så der ikke er tynde steder.
9. Kontroller, at laget er sammenhængende, uden huller, bobler og gennemsigtige pletter.
10. Vent, til membranen er helt hærdet, og sæt først derefter fliser med en fleksibel flisemørtel.

• Manglende bånd i hjørnerne: i hjørnet bevæger underlaget sig, og membranen alene revner.
• Ét tyndt lag: producenterne foreskriver normalt to lag og en vis mindste tykkelse, som ét lag ikke når op på.
• Ingen primer: membranen sidder dårligt fast og kan skalle af sammen med fliserne.
• Membran kun på gulvet: vandet fra bruseren løber ned ad væggene, og uden membran på væggene trænger det ind i dem.
• Membranen ikke ført helt ind til afløbet: ved niveaufri brusebade er det en hyppig årsag til vandskader.
• Fliser på en våd membran: membranen når ikke at hærde, og flisemørtlen kan skade den.

Se membranen efter, før fliserne dækker den. Bagefter er en fejl svær at finde. Gå denne liste igennem:

• Laget er sammenhængende og jævnt i farven uden gennemsigtige pletter
• Der er tætningsbånd i hjørnerne og i samlingen mellem væg og gulv
• Rørgennemføringer har manchetter, og afløb eller rende er tilsluttet med tætningsmanchet
• Membranen i bruseområdet går op over bruserhovedet
• Gulvet har membran også under badekarret, og membranen er trukket op ad væggene
• Membranen har ingen bobler, revner eller afskallede steder
• Flisemureren kender det anvendte system og bruger den flisemørtel, producenten anbefaler til det