Udvendig solafskærmning: montagepris pr. m² 2026 og forløb

Vælg ikke udvendig solafskærmning kun efter udseendet. Gør dig først klart, hvad den skal kunne: Skal den holde rummet køligt, mørklægge helt, give privatliv eller skabe skygge på terrassen? Hver type løser sin egen opgave.

• Udvendige persienner (facadepersienner): med dem styrer du lyset meget præcist. Når du vipper lamellerne, bliver solen udenfor, men du har stadig dagslys og udsigt. De passer godt til stue, kontor og de store glaspartier i nyere huse. Ved kraftig vind skal de køres op.
• Udvendige rulleskodder: de mørklægger helt, beskytter vinduet og giver en følelse af tryghed. De gør sig godt i soveværelser, børneværelser og ved vinduer i stueplan. Lyset kan du til gengæld ikke dosere: de er enten nede eller oppe.
• Screens: de giver skygge, og du kan stadig se ud. Dugen kører i skinner i siderne, så den tåler vind bedre end persienner. Screens sidder typisk ved store glaspartier, terrassedøre med skydeparti og udestuer.
• Knækarmsmarkiser: de giver skygge over terrassen eller altanen, også hvor der ikke er plads til stolper. De beskytter mod sol, men ikke mod regn og blæst.
• Lamelpergolaer (bioklimatiske pergolaer): en fast konstruktion med drejelige lameller. Om sommeren giver den skygge og lader luften strømme, og når det regner, lukker lamellerne. Terrassen kan så bruges en stor del af året, men regn med, at det er en mindre byggeopgave og ikke bare et tilbehør til vinduet. Her er det typisk en tømrer eller en specialiseret montør, der står for opsætningen.
• Skodder, faste solafskærmningslameller og naturmåtter: skodder passer bedst til ældre huse og huse på landet, faste lameller til moderne facader og erhvervsbyggeri. Bambus- og sivmåtter er praktiske på pergolaer og ved udekøkkener.

Solen går gennem glasset, rammer gulv, møbler og vægge og bliver dér til varme. Den varme slipper ikke ud gennem glasset igen, og rummet bliver varmt som en bil, der holder i solen. En indvendig persienne eller et gardin fanger først strålerne bag glasset. Det bliver selv varmt og afgiver varmen til rummet. Mod blænding hjælper det, men det køler kun en smule.

Udvendig solafskærmning stopper solen, før den når glasset. Varmen bliver udenfor og ventileres væk i mellemrummet mellem afskærmningen og facaden. Derfor tegnes facadepersienner og screens ofte med fra starten i nye huse med store glasflader og ikke først bagefter. Overophedning om sommeren er et velkendt problem i mange nyere danske huse, netop fordi de er tætte, velisolerede og har meget glas mod syd og vest. Varmen kommer ind, men har svært ved at komme ud igen.

Verdenshjørnet betyder meget

• Syd: om sommeren står solen højt, så elementer over vinduet virker godt, for eksempel en markise, et tagudhæng eller vandrette lameller. Om vinteren går den lave sol ind under dem og varmer rummet, og det er netop ønskeligt i et dansk klima.
• Vest: her er det ofte svært. Om eftermiddagen og aftenen står solen lavt og skinner direkte ind, og i Danmark gør den det til sent på sommeraftenen, hvor dagens varme allerede har samlet sig i huset. Her hjælper kun lodrette løsninger foran hele vinduet, altså persienner, rulleskodder eller screens.
• Øst: morgensolen varmer soveværelserne op. Som regel er rulleskodder eller persienner, der styres efter klokken, nok.
• Ovenlysvinduer: på 1. sal under taget er de meget udsatte, fordi solen rammer dem næsten hele dagen. Der findes særlige udvendige markiser og rulleskodder til tagvinduer. En almindelig facadepersienne kan ikke bruges.

Både resultatet og prisen afhænger især af, hvor kassetten skal sidde, altså den kasse, som persiennen eller rulleskodden ruller op i. Det er kun enkelt, hvis du tænker solafskærmningen ind i god tid.

• Kassette i overliggeren eller skjult i muren: den gemmer sig over vinduet og ses ikke på facaden. Den skal dog planlægges allerede under råhuset, når overliggeren vælges, eller ved udskiftning af vinduer.
• Kassette i efterisoleringen: når facaden efterisoleres udvendigt, kan kassetten bygges ind i isoleringslaget. Den forbliver skjult, men isoleringen omkring den og overgangen til puds eller beklædning skal udføres omhyggeligt. Ellers opstår der en kuldebro, og pudsen revner.
• Påbygget kassette: den monteres direkte på vinduesrammen, ofte sammen med et nyt vindue. Den er overkommelig, og der skal ikke hugges i muren. Til gengæld belaster den rammen, gør glasfladen lidt mindre og kan som regel ses indefra.
• Påsat kassette: den skrues fast på facaden over vinduet og dækkes af en afdækning i metal. På eksisterende huse, for eksempel et muret parcelhus fra 60'erne eller 70'erne, er det den almindelige løsning, når du ikke vil røre ved murværket eller isoleringen. Kassetten er synlig, så vælg en farve, der passer til vinduerne eller facaden.

I praksis sker det ofte, at folk først tænker på solafskærmning, når de er flyttet ind, facaden er færdig, og vinduerne sidder. Så er der kun den påsatte kassette tilbage og riller til kablet. Planlægger du solafskærmningen samtidig med vinduesudskiftning eller efterisolering, kan den laves skjult, og du slipper for at reparere facaden bagefter.

Manuel betjening med håndsving eller snor er billigere og virker også uden strøm. Har du store vinduer, bor du på en højere etage, eller vil du styre flere vinduer på én gang, er motor mere bekvemt. Med motor vælger du mellem to systemer:

• Fortrådet betjening med kontakt: hver motor har sin egen kontakt på væggen. Det er enkelt og driftssikkert, men der skal trækkes kabel fra kontakten til motoren.
• Radiostyring: motoren har en indbygget modtager, og du styrer den med fjernbetjening, vægsender eller mobilen. Motoren skal kun have strøm, og betjeningen behøver ikke sidde ved vinduet. Du kan styre afskærmningen i grupper og koble den på et smarthome-system.

Til motoriseret solafskærmning er automatik en god investering. En vindsensor kører afskærmningen op ved kraftig vind, en solsensor kører den ned, når solen bager, og et ur styrer den efter tidspunktet. Huset skygger så også, når du er på arbejde eller på ferie, og det er netop det, der betyder noget, når det bliver varmt om sommeren. I et land med så meget vind som Danmark er vindsensoren næsten lige så vigtig som selve motoren.

Tilslutning af motoren og ny strømforsyning må kun udføres af en autoriseret elinstallatør, ikke af dig selv. Når du planlægger, så gør dig klart, i hvilken side af vinduet motoren skal sidde, for kablet skal komme ud i den side. Bygger du nyt, så aftal kabeludtaget med leverandøren af solafskærmningen, før der pudses eller lukkes af.

Det kan være svært at sammenligne to tilbud på solafskærmning, fordi hvert firma stiller prisen op på sin egen måde. Et godt tilbud bør tydeligt angive:

1. Type solafskærmning, nøjagtige mål og antal
2. Materiale og profil på lamellerne eller type af dug
3. Type kassette og hvordan den fastgøres til facaden
4. Betjeningsform, type motor og betjeninger samt eventuelle sensorer
5. Farve på lameller, kassette og styreskinner
6. Montering, og om den omfatter el-tilslutningen, eller om en elinstallatør laver den separat
7. Nedtagning og bortskaffelse af den gamle afskærmning
8. Stillads eller lift, hvis det drejer sig om vinduer på højere etager
9. Leverings- og monteringstidspunkt samt garanti på både produkt og montering

Mangler noget af det i tilbuddet, så spørg, før du skriver under. Det, der typisk kommer oveni bagefter, er el-arbejdet, afpudsning eller tætning omkring kassetten og stillads.

Producenten oplyser for hvert produkt en vindmodstandsklasse. For persienner og rulleskodder fastlægges den efter DS/EN 13659, for markiser og screens efter DS/EN 13561. Klassen gælder for en bestemt størrelse, og større elementer tåler mindre. Skader opstår i praksis især ved sommerbyger og tordenvejr med kraftige vindstød, hvor afskærmningen er blevet nede, og ingen er hjemme. Kystnære huse og åbne grunde på landet er særligt udsatte. En vindsensor forhindrer det på en pålidelig måde.

Når det fryser, skal du ikke køre afskærmningen, før lameller eller dug er tøet op. Motoren kan rive fastfrosne lameller ud af skinnerne eller blive overbelastet. Danske vintre med skiftende frost og tø giver netop den slags isdannelse. Nyere motorer har overbelastningsbeskyttelse, men med ældre motorer skal du være forsigtig.

Gør-det-selv-guide: almindelig vedligeholdelse af solafskærmning

Det meste af vedligeholdelsen kan du klare selv. Du skal bruge en blød børste, lunkent vand og lidt tid en gang i sæsonen.

1. Vaske lameller og dug med lunkent vand, et mildt rengøringsmiddel og en blød børste, uden stærke rengøringsmidler og uden højtryksrenser.
2. Rense styreskinnerne for støv, blade og insekter en gang i sæsonen, da det får afskærmningen til at gå trægt.
3. Undlade at smøre lameller og skinner med olie, for så klæber støvet endnu mere.
4. Rulle markisedugen op kun, når den er tør. Skal den køres ind våd, så køre den ud igen efter regnen og lade den tørre, ellers begynder den at mugne.
5. Lade markiserne være kørt ind om vinteren og kontrollere bærebånd og stigebånd på persiennerne, da de slides først.

Når du modtager arbejdet, så afprøv hvert eneste element, ikke kun et enkelt som stikprøve. Gå denne liste igennem:

• Afskærmningen kører jævnt op og ned hele vejen uden at gå trægt og uden lyde fra styreskinnerne
• I nederste position ligger den lige ned mod vindueskarmen, og lamellerne er parallelle uden skæve lameller
• Persiennerne vipper ensartet i alle positioner
• Motorens endestop er indstillet, så afskærmningen ikke støder mod kassetten eller vindueskarmen
• Alle betjeninger, grupper, ure og sensorer, der står i tilbuddet, virker
• Overgangen mellem kassette, skinner og facade er pænt afsluttet og tætnet, og facaden er ikke beskadiget
• Vinduer, karme og omgivelser er rengjort
• Du har fået vejledning, garantibevis og ved radiostyring også parrede fjernbetjeninger

Skriv alle mangler ned i en afleveringsprotokol. At indstille endestop og parre fjernbetjeninger tager kun få minutter for montøren, mens han er på stedet. Senere betyder det endnu en kørsel.