Kerneboring af hul op til 10 cm i betonelement

En diameter op til 10 cm dækker en stor del af de gennemføringer, man har brug for i en bolig. Typiske eksempler:

• Varmepumpe og aircondition: Kølerørene, kondensslangen og kablet mellem inde- og udedel kan som regel samles i et hul på omkring 6 til 8 cm
• Mindre afløb: Afløb fra håndvask, køkkenvask eller vaskemaskine i de små dimensioner, for eksempel når køkken eller bad flyttes en væg længere hen
• Vand og varme: Isolerede rør eller rør i kappe, der skal gennem en væg. Det kan også være fjernvarmerør, der føres videre til et andet rum
• El og svagstrøm: Et tomrør til kabler, antenne eller netværk mellem rum. Selve installationen udføres af en autoriseret elinstallatør
• Mindre ventilation: En badeværelsesventilator eller en friskluftventil med et smalt rør

Hvorfor bore i stedet for at hugge? Når armeret beton hugges, brækker den ujævnt. Der springer stykker af på begge sider, og hullet ender næsten altid større end nødvendigt. En diamantkrone skærer en præcis cylinder ud. Samtidig slipper bygningen for de rystelser, som naboerne i et etagebyggeri ellers ville høre flere etager op og ned, og betonen omkring hullet forbliver intakt.

Prislisten har også en separat post for kerneboring af hul op til 15 cm i betonelement, med egen side og egen pris. Valget afhænger af den udvendige diameter på det, der skal igennem, ikke af rørets nominelle dimension. Hullet skal som regel være nogle millimeter og op til et par centimeter større end røret. Så er der plads til isolering, kappe eller manchet og til tætningen bagefter.

• Op til 10 cm rækker til varmepumper, mindre afløb, vand- og varmerør og kabler. Kronen er lettere, kører hurtigere og belaster stativ og motor mindre, og der skæres mindre beton ud. Risikoen for at ramme et armeringsjern er også mindre, men den kan aldrig udelukkes helt.
• Op til 15 cm skal du bruge til større kloakrør, emhætte, kraftigere ventilationsrør eller decentral ventilation med varmegenvinding. Hvis røret selv er omkring 10 cm i diameter, bliver hullet næsten altid større end den lille variant tillader.
• Indgrebet i konstruktionen vokser med diameteren. Ved 15 cm skæres der oftere flere armeringsjern over, og en statiker ser strengere på sådan et hul i et bærende element. Ved 10 cm er vurderingen typisk enklere, men den er aldrig en selvfølge.
• Tid og udstyr: En større krone borer langsommere, kræver en kraftigere motor og en fastere forankring og giver mere boreslam, der skal suges op.

Det sker ofte, at kunden bestiller et lille hul og først ved monteringen opdager, at det isolerede rør ikke kan komme igennem. Man kan godt bore samme sted igen med en større krone, men det er ekstra arbejde, og kanterne bliver sjældent lige så pæne. Få derfor den nøjagtige diameter bekræftet af VVS-installatøren eller montøren af varmepumpen, før der bores.

Vurdering af placeringen

I danske betonelementbyggerier er mange vægge og dæk bærende. Dækkene er ofte huldæk, altså elementer med langsgående kanaler og forspændte stålliner i ribberne mellem kanalerne. Hullet skal placeres i en kanal og ikke i en ribbe, så linerne ikke skæres over. Det er opgaven for en statiker eller rådgivende ingeniør at vurdere, om et hul i et bærende element må ligge det ønskede sted, om det skal flyttes, og hvad der skal ske, hvis kronen rammer armering. Især ved huldæk og bærende vægge kan det betale sig at få en kort vurdering, inden borestativet sættes op.

Tjek for ledninger og rør i væggen

Der løber ofte elkabler i betonelementer, og nogle steder også vand, varme eller gas. Før der bores, skal stedet tjekkes med en ledningsdetektor og en armeringsscanner fra begge sider af væggen. Se også efter, hvor kronen kommer ud: I rummet ved siden af kan der sidde en stikkontakt, et køkkenskab eller en afbryder. Ved boring i dæk skal du vide, hvad der er under hos naboen.

Tæt på gasrør bores der ikke uden aftale med en autoriseret gasinstallatør. Hvis du på noget tidspunkt lugter gas, skal du ikke tænde eller slukke for noget. Forlad boligen og ring til gasselskabets døgnvagt eller 112.

Plads og beskyttelse af boligen

Boreholdet skal have plads til stativet og til at arbejde. Der bores med vand, så gulve og møbler på begge sider skal beskyttes, og strømmen skal tages fra en stikkontakt med HPFI-relæ, eller fra borerens egen bærbare fejlstrømsafbryder. Ved en ydervæg skal der være adgang udefra, hvis nogen skal holde en plade eller gribe borekernen. Giv naboerne besked om tidspunktet, og overhold de arbejdstider, der står i husordenen for ejerforeningen eller andelsboligforeningen.

Ved huller op til 10 cm er fremgangsmåden stort set altid den samme. Forskellen ligger især i, om der bores i væg eller dæk, og om hullet går ud gennem en isoleret facade.

1. Afmærke hullets centrum efter aftale med VVS-installatøren og kontrollere udgangen på den anden side igen.
2. Scanne stedet for ledninger og tæt armering og eventuelt flytte hullet nogle centimeter.
3. Forankre borestativet. Som regel bores et mindre hul til en ankerbolt i betonen. På glatte flader kan der bruges en vakuumplade.
4. Indstille vinkel eller fald. Til kondensvand fra en varmepumpe skal hullet have et let fald udad, typisk et par grader.
5. Tilslutte vand til kronen og gøre vandsuger eller opsamlingsring klar til slammet.
6. Starte langsomt og med let tryk, til kronen har lavet et spor og ikke længere vandrer.
7. Bore jævnt med ensartet tryk. Rammer kronen armering, ændrer lyden og hastigheden sig, og så følges det, der er aftalt med statikeren.
8. Lette trykket lige før gennembrud, så betonen ikke springer af på bagsiden, eller bore færdig fra den anden side.
9. Tage borekernen ud. Betoncylinderen sidder nogle gange fast i kronen og skal bankes fri.
10. Afmontere stativet, lukke ankerhullet, suge slammet op og tørre af.

Selve boringen gennem et almindeligt element tager i denne størrelse som regel fra få minutter til et par kvarter. Det afhænger af tykkelsen, og af hvor meget jern kronen møder. Opstilling, forankring og oprydning tager ofte længere tid end boringen. Skal der laves flere huller i samme bolig, giver det derfor god mening at samle dem på én dag, selv om hvert hul afregnes for sig.

Boring i dæk

Ved boring i dæk arbejder boreren over hovedet, og vandet løber ned ad kronen. Der bruges en opsamlingsring med sug, og gulvet holdes afdækket. Lige så vigtigt er det, hvad der sker under dækket: Borekerne og vand falder ned hos naboen. Der bores ikke i dæk uden aftale med naboen og uden afdækning af rummet nedenunder. Ved huldæk skal kanalen findes præcist, og det er statikeren, der afgør, hvor der må bores.

Ydervæg og efterisolering

Ydervægge i elementbyggeri er ofte sandwichelementer: en ydre betonplade, isolering og en indre bærende plade. Har facaden fået efterisolering, bliver væggen endnu tykkere. Kronen skal være lang nok til at nå igennem hele tykkelsen i ét forløb. Isoleringen i midten flænses under boringen, så hullet renses til bagefter, og gennemføringen skal tætnes omhyggeligt. Ellers trænger regnvand ind, og der opstår en kuldebro.

Vådboring eller tørboring, stativ eller håndholdt

I armeret beton bores der næsten altid vådt. Vandet køler diamantsegmenterne, fører det knuste materiale væk og binder støvet. Tørboring i beton giver fint støv med kvarts, som er skadeligt for lungerne. Kronen bliver også varm og slides hurtigere. Tørboring bruges kun undtagelsesvis, når vand ikke må komme i kontakt med omgivelserne, og så med kraftig udsugning og åndedrætsværn.

Små diametre op til 10 cm kan i blødere materialer bores håndholdt. I et armeret betonelement bruger en erfaren borer dog som regel stativ. Rammer en håndholdt maskine et armeringsjern, kan den gå fast med et ryk og vride sig ud af hænderne. Hullet bliver skævt, og kronen tager lettere skade. Stativet holder retning og fald, og trykket bliver jævnt.

Selv med samme diameter kan ét hul være rutine og et andet en krævende opgave. Det hjælper typisk med:

• Fri adgang til væggen og plads til stativet
• En almindelig tykkelse på indervæggen, der i mange elementbyggerier ligger omkring 15 cm
• Et præcist afmærket sted, hvor placeringen er afklaret på forhånd
• Stikkontakt og vand i nærheden
• Flere huller på samme dag

Det gør arbejdet sværere:

• En tyk sandwichfacade med efterisolering, hvor der skal bruges en længere krone
• Tæt armering, som sinker boringen og slider kronen
• Et hul tæt ved loftet, i et hjørne eller ved en dørkarm, hvor stativet er svært at forankre
• Boring i dæk over hovedet med afdækning hos naboen
• Et skråt hul eller et nøjagtigt angivet fald
• En møbleret bolig, hvor møbler, gulve og fliser skal beskyttes
• Arbejde i højden eller fra stillads, for eksempel ved udedelen til en varmepumpe

Hold øje med samlingerne mellem elementerne. En elementsamling er ikke et godt sted til et hul, for her sidder fugebeton, samlingsarmering og ofte facadens fugetætning. Hullet placeres som regel i elementets flade, i passende afstand fra kanterne.

Boreren laver kun hullet. Hvad der skal igennem, og hvordan det lukkes, er et andet fags opgave. Derfor bør alt være aftalt på forhånd.

• Før boringen: VVS-installatøren eller montøren af varmepumpen fastlægger placering, diameter og fald, den autoriserede elinstallatør oplyser, hvor kablerne ligger, og statikeren vurderer placeringen i bærende elementer
• Lige efter boringen: VVS-installatøren sætter rør, kappe eller gennemføring i og udfylder mellemrummet efter formålet, for eksempel med fugemasse, manchet eller mørtel
• Ved ydervægge: Ydersiden tætnes mod indtrængende vand, og facaden omkring gennemføringen udbedres, så vandet ledes væk fra hullet
• Til sidst: Maleren spartler og maler omkring hullet, eller flisemureren lukker op til fliserne. Et kerneboret hul er rent, så udbedringen er normalt lille

Går hullet gennem en brandadskillelse, for eksempel ind til en installationsskakt eller ud til trappeopgangen, skal gennemføringen ofte tætnes med brandhæmmende materiale. Få det afklaret med installatøren, før arbejdet går i gang.

• For lille diameter. Det isolerede rør kan ikke komme igennem, og isoleringen rives op under montagen. Senere kondenserer der vand på røret, eller der dannes skimmel i hullet.
• Ukontrolleret udgang. Kronen kommer ud i et køkkenskab, i en stikkontakt eller i naboens fliser. Udbedringen koster mere end hele hullet.
• Kondensvand uden fald. Vandet fra varmepumpen bliver stående i hullet, løber ind ad væggen, og der kommer vandmærker på indersiden.
• Afskallet bagside. Uden lettet tryk til sidst springer et stykke beton af på den anden side, og hullet skal repareres.
• Overskåret armering uden aftale. Det kan ikke ses med det samme, men i et bærende element er det et indgreb i konstruktionen. I et huldæk kan en overskåret line svække dækket.
• Utæt gennemføring i ydervæg. Når det regner, trænger vand ind i elementets isolering, og om vinteren opstår der et koldt og fugtigt sted.
• Vand gennem dækket. Bores der i dæk uden opsamling af slam, siver vandet ned til naboen og sviner loftet til.

Selve boringen i et armeret betonelement bør du overlade til en erfaren borer med stativ. En stor del af forberedelsen kan du til gengæld sagtens klare selv, og det gør dagen hurtigere og mere sikker for alle.

1. Få den nøjagtige diameter, placering og eventuelle fald oplyst af VVS-installatøren eller montøren.
2. Markere hullets placering med blyant på begge sider af væggen og tage et billede af det.
3. Tjekke på den anden side, om der sidder stikkontakter, afbrydere, skabe eller rør i nærheden.
4. Flytte møbler væk, så der er mindst en til to meter fri plads omkring stedet.
5. Dække gulvet med plast og et lag pap eller afdækningsplader på begge sider.
6. Fjerne billeder, gardiner og løse ting fra væggen.
7. Finde en stikkontakt med HPFI-relæ og en vandhane, som boreren kan bruge.
8. Aftale med naboen, hvis der bores i dæk eller gennem en fælles væg, så rummet nedenunder eller ved siden af også kan dækkes af.
9. Give opgangen besked om tidspunktet og holde dig inden for husordenens arbejdstider.

Hullet kan tjekkes med det samme, der skal ikke noget tørre. Du skal bruge en tommestok og et vaterpas. Mål diameteren, og sammenlign med det aftalte. Gå om på den anden side, og se på udgangen: Hullet skal sidde det rigtige sted, med hele kanter og uden større afskalninger. Ved et hul til kondensvand kan du lægge vaterpasset i bunden eller hælde lidt vand i og se, om det løber udad. Spørg også boreren, om kronen ramte armering, og hvor mange jern der blev skåret over. Den oplysning hører til dokumentationen af ændringerne i boligen. Blev armeringen undgået ved at flytte hullet, så tjek, at den nye placering stadig passer installatøren.

• Diameteren svarer til det aftalte, og røret kan komme igennem med isolering
• Placering og udgang på den anden side stemmer med planen
• Hullet er lige eller har det aftalte fald, ved kondensvand udad
• Kanterne på begge sider er hele uden større afskalninger
• Der er ingen rester af borekerne eller isolering i hullet
• Ankerhullet fra stativet er lukket
• Slammet er suget op, og gulv og møbler er uden skader
• Der er ingen vandspor eller skader hos naboen, hvis der er boret i dæk eller fælles væg
• Boreren har oplyst, om og hvor meget armering der er skåret over
• Ved ydervæg er det aftalt, hvem der tætner gennemføringen og hvornår