Montering af bærende stålkonstruktion (svejset)

En stålkonstruktion dimensioneres ikke efter øjemål. Profilernes størrelse, måden de forankres på, og om en enkelt bjælke er nok, eller om der skal en hel ramme til, fastlægger en rådgivende ingeniør i sine beregninger og tegninger. Ingeniøren ser på, hvad væggen er lavet af (betonelement, mursten, letbeton eller gasbeton), hvor meget den bærer fra etagerne ovenover, og hvor hullet sidder i forhold til elementets kanter og andre huller.

Svejsning er varmt arbejde med åben ild og gnister. Det skal udføres af en kvalificeret svejser, og i Danmark kræver forsikringsselskaber typisk, at den, der udfører varmt arbejde, har gennemført et kursus i varmt arbejde. Inden svejsningen fjernes brændbare materialer, der står en ildslukker klar, og bagefter holdes der øje med stedet i et stykke tid, så gløder ikke når at blusse op.

Den præcise rækkefølge bestemmer ingeniøren. I elementbyggeri monteres stålet ofte først, når hullet er skåret. Andre steder sættes bjælken ind først, og så skæres væggen ud under den. Et almindeligt forløb ser sådan ud:

1. Hullet og profilernes placering tegnes op efter tegningen, og væggen undersøges for kabler og rør.
2. Loftet eller væggen over det kommende hul afstives med byggestøtter, hvis ingeniøren foreskriver det.
3. Hullet skæres med vægsav eller wiresav, og hjørnerne bores ud med kerneboring, så der ikke opstår revner.
4. Hullets kanter rengøres for støv og løse betonstykker.
5. Stålprofilerne sættes op på den ene eller begge sider af væggen og rettes ind i lod og vater.
6. Der bores huller til ankre eller gennemgående bolte, og profilerne forankres efter tegningen.
7. Profilerne svejses sammen i hjørnerne til en ramme, og svejsningerne renses for slagge.
8. Mellemrummet mellem stål og væg udstøbes med svindfri mørtel, så profilet ligger an over hele fladen.
9. Støtterne fjernes, når mørtlen er hærdet, og konstruktionen er kontrolleret.
10. Stålet males med rustbeskyttende maling, især svejsningerne, og overfladen gøres klar til puds, spartel eller beklædning.

Stålprofiler

Til bjælker og rammer bruges valsede profiler. U-profiler (for eksempel UNP eller UPE) ses meget ved betonelementer, fordi de kan lægges på begge sider af væggen og spændes sammen med bolte. I- og H-profiler (IPE, HEB) vælges ved større spænd og større belastning, hvor der skal en stivere bjælke til. Vinkeljern bruges mest ved mindre huller eller som supplerende dele. Hvilket profil og hvilken størrelse afgøres af beregningen, ikke af hvad der tilfældigvis ligger på lageret.

Forankring

Profilerne fastgøres til væggen med kemiske ankre, mekaniske ankre eller gennemgående gevindstænger, der spændes fra begge sider. Kemiske ankre holder godt i beton og massivt murværk, men kræver rene borehuller og den hærdetid, producenten angiver. I hulsten bruges ankerhylstre af net, ellers løber limen ud i hulrummene.

Svejsninger og rustbeskyttelse

Svejsningen gør de enkelte profiler til én stiv enhed. Svejsningerne skal være gennemgående der, hvor tegningen kræver det, ikke kun punktsvejst. Bagefter renses og males samlingerne, fordi det netop er ved svejsningen, rusten typisk starter.

To huller, der ligner hinanden, kan være meget forskellige at arbejde med. Arbejdet bliver især mere omfattende og dermed dyrere ved:

• Større spænd og tungere profiler, som skal bæres ind og holdes på plads under montagen
• Tykke betonvægge med tæt armering
• Afstivning over flere etager eller støtter, der skal stå længe
• Trange forhold, en lille lejlighed uden plads at arbejde på, eller en elevator, profilerne ikke kan være i
• Kabler og rør i væggen, der først skal flyttes. El flyttes af en autoriseret elinstallatør, vand og varme af en VVS-installatør
• En kompliceret rammeform eller skrå og uregelmæssige lysninger

Omvendt går det lettere med en klar ingeniørtegning, et ryddet og afdækket rum, adgang med materialerne helt hen til stedet og en aftale med naboerne i ejerforeningen eller andelsboligforeningen om, hvornår der må støjes og svejses.

• Et svagere eller andet profil end det, ingeniøren har beregnet, bare fordi det lå klar
• Hullet skæres uden afstivning, eller snittene føres forbi hjørnerne, så elementet svækkes og revner
• Profilet ligger ikke an mod væggen over hele fladen, fordi mellemrummet ikke er udstøbt
• Ankre sat i urensede borehuller eller belastet, før limen er hærdet
• Punktsvejsninger i stedet for gennemgående svejsninger og hjørner, der ikke er svejst helt
• Svejsning uden afdækning, så gulve bliver brændt, og røg trænger ind til naboerne
• Manglende rustbeskyttelse, især på svejsninger og steder, der bagefter forsvinder under puds
• Arbejde i et uopvarmet rum uden hensyn til temperaturen, så mørtel og lim ikke hærder rigtigt

Gå disse punkter igennem ved afleveringen, helst før konstruktionen bliver pudset eller beklædt:

• Profilerne svarer til ingeniørens tegning i type, størrelse og placering
• Bjælken eller rammen står i vater og flugter med væggen
• Ankre eller bolte er sat i det foreskrevne antal og spændt
• Svejsningerne er gennemgående, uden revner og uden rester af slagge
• Mellemrummet mellem stål og væg er udstøbt, og profilet står ikke ud nogen steder
• Alt stål, også svejsningerne, er malet med rustbeskyttelse
• Der er ingen nye revner i væggen over eller omkring hullet
• Støtterne er først fjernet, efter mørtlen er hærdet, og efter aftale med ingeniøren eller den ansvarlige på pladsen
• Området er tjekket efter svejsningen, uden gløder og brændte pletter
• Du har ingeniørens beregninger og tegninger samt dokumentation for det udførte arbejde