Skæring i armeret betonelement op til 15 cm

På denne side er to ydelser samlet, og de adskiller sig mest ved, hvor tyk betonen er. Tykkelsen bestemmer, hvilken maskine der bruges, om det er nok at skære fra den ene side, og hvor lang tid arbejdet tager.

• Skæring op til 10 cm handler i praksis mest om tyndere elementer og skillevægge. Det kan være en ny dør i en skillevæg, en større åbning eller at skære en gammel stålkarm fri.
• Skæring op til 15 cm gælder tykkere elementer. I etageboliger bygget med betonelementer er det ofte bærende vægge, og derfor skal statikken tages endnu mere alvorligt her.

Du behøver ikke gætte dig til tykkelsen. Den kan måles i en eksisterende åbning, for eksempel ved en dørkarm. Alternativt kan den findes på bygningens tegninger, som ejerforeningen, andelsboligforeningen eller administratoren normalt har liggende.

Hvorfor er det her det vigtigste spørgsmål i hele opgaven? En bærende væg tager vægten fra etagerne ovenover. Skærer man et hul i den uden en beregning, kan der komme revner og nedbøjning over åbningen. I værste fald bliver stabiliteten i en hel opgang påvirket.

Hvordan kender du forskel? Som tommelfingerregel er bærende vægge tykkere end skillevægge, men tykkelsen alene siger ikke nok. Et sikkert svar får du kun fra tegningerne og en rådgivende ingeniør med erfaring i statik. Skal der skæres i en bærende væg, bestemmer ingeniøren, hvor stor åbningen må være, og hvor den skal sidde. Som regel tegner ingeniøren også en forstærkning i stål, for eksempel en ramme eller et overligger af stålprofiler.

1. Firmaet ser stedet, måler elementets tykkelse og får ingeniørens beregning, hvis væggen er bærende.
2. Åbningen tegnes præcist op på væggen efter døren eller vinduet, med den luft der skal være til karm eller ramme.
3. Der tjekkes for el, vand, gas og varmerør i skærelinjen. Installationerne afbrydes eller flyttes.
4. Ved en bærende væg stamper man loftet af med stempler, før der skæres, og stålforstærkningen monteres efter ingeniørens anvisning.
5. Rummet dækkes af med plast, og gulvet beskyttes mod vand og slam.
6. Elementet skæres vådt med diamantklinge. Er det tykt, skæres der ofte fra begge sider, og snittene skal mødes præcist. I hjørnerne bores der nogle gange kerneboringer, så snittet ikke løber ud over åbningen.
7. Den udskårne blok deles i mindre stykker, der kan bæres sikkert ud. Stykkerne må aldrig falde ukontrolleret ned på gulvet.
8. Til sidst fjernes slammet, kanterne gøres pæne, og affaldet køres væk.

Håndholdt diamantsav er det mest almindelige valg i lejligheder. Den er let at flytte, kan bruges i små rum og skærer ret rent med vandkøling. Til et tyndere element op til 10 cm er det ofte nok at skære fra én side. Ved op til 15 cm arbejder man som regel fra begge sider.

Vægsav på skinne bruges til større åbninger, og når kanten skal være helt lige. Skinnen styrer saven, så snittet bliver præcist og vibrationerne mindre.

Kerneboring passer til runde huller til rør, kabler og ventilation og til hjørnerne i firkantede åbninger. Selve døråbningen laves ikke på den måde.

Vinkelsliber med diamantskive er kun til små tilpasninger og efterskæring. Den når ikke dybt, støver meget, og kanterne bliver grovere.

• Elementets tykkelse. Tykkere beton betyder langsommere arbejde, mere slid på klingen og oftere skæring fra begge sider.
• Bærende væg. Så kommer der ingeniør, afstivning og montering af stålforstærkning oveni.
• Adgang. En smal gang, en høj etage uden elevator eller lidt plads omkring væggen gør både forberedelsen og udbæringen længere.
• Vand og strøm på stedet. Våd skæring kræver vandtilslutning og opsugning af slam. Mangler det, skal det løses på anden vis.
• Installationer i væggen. At flytte et kabel eller et rør er en opgave for sig. Elarbejde må kun udføres af en autoriseret elinstallatør, vand og varme af en VVS-installatør, og gas altid af en autoriseret gasinstallatør.
• Affald. Armeret beton er tungt og hører ikke til i dagrenovationen. Det skal bortskaffes som bygge- og anlægsaffald efter kommunens sorteringsregler. I byggeri fra ca. 1950 til 1977 er det klogt at få fugerne undersøgt for PCB, før der skæres.

• At skære uden ingeniør. I praksis ser man ofte, at en væg bliver regnet for en skillevæg, bare fordi den "ser tynd ud". Det er langt sværere at rette skaderne bagefter end at få en beregning på forhånd.
• Upræcis opmærkning. Er der ingen luft til karmen, skal der efterskæres. Er åbningen for stor, skal den mures til igen.
• Overskårne installationer. Kabler og rør i et element kan ikke ses udefra, så føringsvejene skal undersøges først.
• Snit, der løber ud over hjørnerne. Klingen laver et snit uden for åbningen, som svækker elementet unødigt. Det undgår man ved at bore hjørnerne eller skære dem færdige i hånden.
• Tør skæring i en beboet bolig. Det fine betonstøv kommer alle steder hen og er skadeligt at indånde. Våd skæring eller udsugning med et egnet filter er et must.
• En blok uden understøtning. Et tungt stykke beton kan ødelægge gulvet eller skade nogen, hvis det falder ned på én gang.
• At glemme naboerne. Betonskæring larmer. Giv besked i god tid, og overhold husordenen.

Se åbningen efter i godt lys og med et vaterpas i hånden, før du afleverer opgaven som godkendt. Ved en bærende væg er det en god idé, at ingeniøren også er med.

• Åbningens mål svarer til aftalen og giver plads til karm eller ramme
• Kanterne er lodrette og vandrette, tjekket med vaterpas
• Snittene fra begge sider mødes uden trin, og der er ingen snit uden for åbningen i hjørnerne
• Der er ingen nye revner eller afslåede stykker i elementet omkring åbningen
• Stålforstærkningen sidder som beskrevet i ingeniørens beregning
• Installationerne omkring åbningen er hele og virker
• Slam og støv er fjernet, og gulv og møbler er ikke beskadigede
• Affaldet er kørt væk, og du har fået ingeniørens beregning med i dine papirer