Lægning af parket i chevronmønster (fransk sildeben)

Ved første øjekast ligner de to mønstre hinanden. Forskellen ligger i enderne af lamellerne. Ved sildeben har lamellerne lige ender og lægges vinkelret på hinanden med en forskydning, så der opstår en takket linje. Ved chevron er enderne skåret skråt, som regel i 45° eller 60°, og lamellerne mødes i én spids. Resultatet er en ren pilelinje uden trin.

Chevronparket købes oftest færdigskåret fra fabrikken i to udgaver: venstre- og højrelameller. Gulvlæggeren skifter mellem dem efter en plan. På stedet skæres der mest langs vægge, ved overgange og omkring dørkarme.

Ved et pilemønster betyder undergulvet endnu mere end ved almindelig lægning, fordi enhver ujævnhed viser sig som en spids, der ikke mødes præcist. Undergulvet skal være plant, fast, uden revner og tørt.

• Planhed: som vejledende grænse nævnes ofte en afvigelse på omkring 2 mm under en 2 meter lang retskede. Er undergulvet dårligere, primer gulvlæggeren det og laver en gulvafretning med selvnivellerende spartel.
• Fugt: fugten måles med et instrument, enten med CM-metoden eller som relativ fugtighed i betonen. Grænseværdierne er strengere for anhydritgulve og for gulve med gulvvarme. Det er limens og parkettens producent, der bestemmer, hvilke værdier der gælder.
• Styrke og renhed: har undergulvet et svagt overfladelag, slibes det af, og derefter støvsuges der grundigt. Støv under limen er en af de almindelige årsager til, at lameller slipper.

Parketten bør ligge nogle dage, som regel mindst to, i det rum, hvor den skal lægges, så den kan vænne sig til rummets temperatur og luftfugtighed. På det tidspunkt skal vådt arbejde som pudsning og støbning være færdigt, og rummet skal have almindelig stuetemperatur.

1. Rummet måles op, væggenes vinkler tjekkes, og mønstrets hovedakse fastlægges, typisk i lysets retning eller langs rummets længste akse.
2. Aksen afsættes på undergulvet med laser eller snor, og der laves en plan for, hvordan mønstret skal fortsætte ind i de tilstødende rum.
3. Første række lægges løst ud, så kanterne ved væggene bliver symmetriske og der ikke opstår smalle stykker.
4. Limen fordeles med en tandspartel på et mindre felt, som kan nå at blive dækket, mens limen stadig er åben.
5. Venstre- og højrelameller lægges, så spidserne sidder præcist på aksen, og hver lamel trykkes godt ned.
6. Efter hver række tjekkes pilens retning, samlingernes tæthed og planheden, fordi en lille afvigelse vokser for hver ny række.
7. Kanterne tilskæres med en geringssav, og der efterlades en ekspansionsfuge ved væggene efter producentens anvisning.
8. Limen skal hærde, hvorefter gulvet slibes efter behov og færdigbehandles med lak eller olie, medmindre parketten har en færdig overflade fra fabrikken.
9. Fodlister og overgangsprofiler monteres.

Chevron limes næsten altid i fuld flade. Man bruger elastiske, vandfrie lime, oftest silanbaserede (MS-polymer) eller polyurethanlime. En vandbaseret lim kan få træet til at svulme og slå sig. Elastiske silanlime tåler træets naturlige bevægelser godt og er et almindeligt valg, også ved gulvvarme. Tokomponent polyurethan giver en meget stærk samling, men kræver præcis blanding. Forbruget afhænger af tandsparteltypen og undergulvets planhed, og det oplyser producenten.

Der findes også chevrongulve med kliksystem til svømmende lægning. I dette mønster er de dog mindre stabile og bevæger sig mere på store flader, og derfor foretrækker gulvlæggere at lime.

• Træsort: i Danmark lægges der mest eg, som er hård og forholdsvis formstabil. Ask, valnød og eksotiske træsorter kan også bruges, men kræver en grundigere vurdering.
• Massiv eller lamelparket: massivt træ kan slibes mange gange, men reagerer mere på ændringer i luftfugtigheden. Lamelparket er mere stabilt og bedre egnet til gulvvarme. Hvor mange gange gulvet kan renoveres, afhænger af slidlagets tykkelse.
• Lak eller olie: lak er mere slidstærk og lettere at gøre rent. Olie ser mere naturlig ud og kan repareres lokalt, men kræver løbende vedligeholdelse.

Har du gulvvarme, skal undergulvet varmes op og tørres efter en opvarmningsplan, som din VVS-installatør laver, inden der lægges parket. Efter lægningen skrues der langsomt op for varmen.

Undergulvets tilstand betyder mest. Et plant og tørt undergulv i ét rektangulært rum er den nemmeste opgave for en gulvlægger. Arbejdet tager derimod længere tid ved:

• Et ujævnt, revnet eller fugtigt undergulv, der skal rettes op eller tørre
• En kringlet indretning med nicher, søjler og mange dørkarme
• Et sammenhængende mønster gennem flere rum uden dørtrin
• Vægge, der ikke står vinkelret, så kanterne skal tilskæres uregelmæssigt
• Slibning og overfladebehandling på stedet i stedet for en færdig fabriksoverflade

De skrå snit giver mere spild end almindelig lægning, så det skal du regne med, når der bestilles materialer. Bor du i en ejerforening eller andelsboligforening, så tjek husordenen for, hvornår der må laves støjende arbejde, og om der er krav til trinlyd.

Som gør-det-selv-opgave er chevron svær. Uden geringssav, laser og erfaring med vinkellægning er risikoen for et skævt mønster stor, og en reparation betyder som regel, at en del af gulvet skal tages op igen.

• Forkert afsat akse: pilene drejer langsomt væk fra væggen eller sidder ikke midt i rummet.
• Limning på fugtigt eller ujævnt undergulv: der opstår hulrum, lamellerne lyder hule og slipper med tiden.
• Forkert lim: en vandbaseret eller for hård lim kan ikke følge træets bevægelser.
• Manglende ekspansionsfuge: gulvet kan løfte sig ved vægge og faste forhindringer.
• Ingen akklimatisering: træet ændrer mål efter lægningen, og der kommer revner i samlingerne.
• Limens åbne tid overskredet: lamellen lægges i tør lim og hæfter ikke i hele fladen.

Gå gulvet igennem i dagslys, og se også på det fra lidt afstand, for eksempel fra døren. Tjek:

• At pilene går lige i den aftalte retning, og at spidserne sidder på én linje
• At samlingerne i spidserne er tætte, uden synlige sprækker og højdeforskelle
• At lamellerne ikke lyder hule, når du banker let på dem, for det tyder på hulrum
• At kanterne ved væggene er symmetriske og uden smalle stykker
• At ekspansionsfugen er dækket af en fodliste, og at listerne sidder fast i væggen, ikke i gulvet
• At overgange til andre gulve er lige, og at profilerne sidder fast
• At overfladen er uden pletter, støv i lakken og ubehandlede steder
• At du har fået en fugtmåling af undergulvet, oplysning om limtypen og en vejledning i vedligeholdelse