Montering af indvendig vindueskarm

I prislisten regnes monteringen pr. løbende meter, altså efter længden på den færdigmonterede karm. Ved et almindeligt vindue i en lejlighed tager det typisk under en time at sætte én karm. Det tager længere tid ved gamle, skæve mure, eller hvis den gamle karm først skal brydes ud.

Opmåling og tilskæring

Tømreren måler bredden på åbningen, dybden fra vinduesrammen ud til væggens forkant og tjekker, om lysningerne står i lod. I ældre huse og etageejendomme kan åbningen ofte være en centimeter eller to bredere forrest end bagest, så der måles flere steder. Derefter skæres pladen i længde og dybde. Normalt regnes der med et fremspring foran væggen på cirka 2 til 4 cm og med små sideflige, de såkaldte ører, der går lidt forbi lysningens kant og ind på væggen.

Skæringen sker med en skarp klinge beregnet til laminat eller plast, helst med en dyksav og styreskinne. Så flosser kanten ikke. Ved spånplade eller MDF skal de skårne kanter, der bliver skjult, forsegles med fugemasse eller lak, så de ikke suger fugt.

Klargøring af underlaget

Underlaget skal være fast, tørt og nogenlunde plant. Løs puds, gamle mørtelrester og støv fjernes. Større ujævnheder rettes op med mørtel eller kiler. Med vaterpas fastlægger tømreren højden, så karmen sidder tæt under vinduesrammen eller går ind i notten eller under karmprofilen, hvis vinduet har en.

Placering og limning

Pladen lægges først tørt på plastkiler eller klodser og tjekkes med vaterpas. En indvendig vindueskarm skal ligge vandret eller med et meget svagt fald ind mod rummet, aldrig ud mod vinduet. Derefter limes den. Oftest bruges lavtekspanderende PU-skum eller monteringslim, for eksempel på MS-polymerbasis.

Skummet lægges i striber, ikke som en sammenhængende flade. Mens det hærder, belastes karmen, for eksempel med sandsække, spande med vand eller en stiver op mod overliggeren. Uden belastning løfter skummet pladen, og karmen kommer til at vippe eller ligge skævt. Belastningen bliver typisk liggende i nogle timer efter skumproducentens anvisning, gerne til dagen efter.

Afslutning

Til sidst sættes endekapper på, hvis systemet har dem, og fugerne lukkes. Fugen mellem karm og vinduesramme lukkes med en elastisk fugemasse, typisk silikone eller akrylfuge i vinduets farve. Fugen mod pudset væg laves normalt med overmalelig akrylfuge, så maleren kan male den sammen med væggen. Beskyttelsesfolien på oversiden bør først fjernes, når alt andet arbejde i rummet er færdigt.

Den vigtigste beslutning, du skal træffe, er materialet. Det påvirker udseendet, holdbarheden og måden, karmen monteres på.

Laminatbelagt spånplade eller MDF

Den mest udbredte type. En kerne af spånplade eller MDF er belagt med et slidstærkt laminatlag, og forkanten er som regel afrundet med såkaldt postforming. Der findes mange dekorer, fra hvid til træ- og stenimitation, og de tåler almindelig brug fint. Det svage punkt er vand: Hvis det trænger ind i en skåret kant eller gennem en skadet overflade, svulmer kernen op, og det kan ikke repareres. Derfor skal kanterne have endekapper og omhyggeligt lukkede fuger.

Plastkarm med kamre

En hul PVC-profil med indvendige ribber. Den er let og tåler fugt, så den passer godt i badeværelse, køkken eller i et vindue med mange planter. Den føles lidt billigere at røre ved, mørke farver kan udvide sig mere i direkte sol, og den ridses lettere af skarpe genstande. Endekapperne skal høre til systemet, ellers kan man se de hule kamre.

Massivt træ

Karme i limet massiv eg, bøg eller fyr passer godt i træhuse, sommerhuse og ældre lejligheder med trævinduer. I mange danske etageejendomme fra før krigen sidder der netop malede trækarme, og mange vælger at bevare det udtryk. Træ er pænt, og det kan slibes og fornyes. Men træ arbejder: Det ændrer mål, når luftfugtigheden skifter. Derfor skal der være en lille bevægelsesfuge ved lysningerne, en god overfladebehandling med olie, lak eller maling på alle sider og jævnlig vedligeholdelse.

Natursten og kompositsten

Marmor, granit eller kompositsten er meget slidstærke, men tunge, og de monteres som regel af en stenhugger eller stenfirma frem for en tømrer. Denne side handler om de karme, tømreren monterer: laminat, plast og massivt træ.

Dybde og tykkelse

Laminat- og plastkarme fås typisk i tykkelser omkring 2 cm og i dybder fra smalle til meget dybe. I Danmark er murene ofte tykke hulmure, især efter efterisolering, så vinduet kan sidde langt inde, og karmen skal være tilsvarende dyb. En dyb karm, der rager langt ud over væggen, har brug for bedre understøtning, ellers bøjer den med tiden. Ved større dybder end normalt kan det betale sig at spørge tømreren om konsoller eller støtter nedefra.

Hvorfor sidder radiatoren næsten altid under vinduet? Den varme luft stiger op langs glasset og danner en slags varmeskærm, der modvirker kold træk fra vinduet og dug på ruden. Vindueskarmen må ikke blokere den skærm.

• Karmen bør ikke dække hele radiatoren. Normalt anbefales det, at der er fri plads mellem karmens forkant og radiatoren, så luften kan strømme op.
• Har du brug for en dyb karm over radiatoren, findes der varianter med fræsede ventilationsslidser eller rist.
• En for dyb karm over radiatoren giver dug nederst på vinduet, skimmel i hjørnerne og et rum, der er sværere at varme op.

Den anden ting er byggefugt. Ny puds eller udretningsmørtel under karmen skal være tør, før karmen sættes. Hvis en spånpladekarm monteres på et vådt underlag, trækker fugten op i kernen nedefra. I nybyggeri og efter større murerarbejde kan det tage noget tid, især om vinteren, så det er værd at planlægge efter.

Vindueskarmen er en af de sidste opgaver omkring vinduet. Hvis noget springes over inden, er det svært at rette bagefter.

• Vinduet er sat og fastgjort. Rammen skal sidde fast, og fugen mellem ramme og mur skal være udfyldt og lukket.
• Tætning på indersiden. Ved en god vinduesmontering lukkes fugen mod rummet med et damptæt fugebånd eller en tæt elastisk fuge. Den skal gå ubrudt hele vejen rundt, også under karmen. Hvis den skæres over eller rives løs, når karmen monteres, kan fugtig rumluft trænge ind i fugen, og med tiden kan der komme fugt og skimmel omkring vinduet.
• Lysningerne er klar. Oftest sættes karmen, når lysningen er grovpudset, men før den sidste spartel og maling. Så kan fugen mod væggen gøres pæn. Er lysningerne allerede malet, kan karmen stadig monteres, men regn med lidt reparation bagefter.
• Radiator og el er på plads. Skal radiatoren udskiftes eller flyttes, bør VVS-installatøren være færdig først. Skal en stikkontakt under vinduet flyttes, skal det altid gøres af en autoriseret elinstallatør.
• Adgang til vinduet. Gardiner, planter og møbler under vinduet er fjernet, og der er plads til at skære.

Bor du i ejerlejlighed eller andelsbolig, er udskiftning af den indvendige karm et almindeligt indvendigt arbejde i din lejlighed. Hvis den gamle karm skal brydes ud, kan det dog give støv og larm, så det er en god idé at give naboerne besked.

Selvom prislisten regner pr. løbende meter, kan den konkrete montering være mere eller mindre krævende.

Lettere situationer

• Nybyggeri eller ny puds med lige lysninger, der står i lod
• Standarddybder uden særlig tilpasning
• Vinduer med karmprofil eller not, som karmen passer præcist ind under
• Flere ens vinduer i træk, hvor pladerne kan skæres samtidig

Sværere situationer

• Udbrydning af en gammel karm, især i beton, terrazzo eller marmor, som ses i mange ældre etageejendomme
• Skæve eller ujævne lysninger, der kræver præcis tilskæring efter skabelon
• Tykke mure og meget dybe karme, der skal samles eller understøttes
• Hjørnevinduer, karnapper og buede vinduer, hvor karmen skal samles i vinkel
• Udskæringer omkring radiatorrør eller andre forhindringer
• Et ujævnt eller smuldrende underlag, der først skal repareres

I ældre bygninger kan gamle fugemasser og plader indeholde sundhedsskadelige stoffer, blandt andet asbest og PCB i fuger fra visse årtier. Er du i tvivl, så få materialet undersøgt, før der skæres eller brydes. Fjernelse af asbest og PCB skal overlades til et firma med den rette uddannelse og det rette udstyr.

De fleste problemer med en vindueskarm viser sig ikke på monteringsdagen, men efter nogle uger eller efter den første vinter.

• Skum sprøjtet ud over hele fladen uden belastning. Skummet løfter pladen, karmen bøjer op i en bue eller slipper rammen.
• Karm uden understøtning. Pladen ligger kun på skum og fjedrer, når man læner sig på den. Senere revner fugen ved rammen, eller pladen knækker.
• Fald mod vinduet. Vand fra urtepotter eller kondens løber ind mod rammen, under karmen og ind i muren.
• Ubehandlede skærekanter på spånplade. Karmen svulmer op i hjørnerne ved vindue eller væg, og laminatet skaller af.
• Manglende bevægelsesfuge ved massivt træ. Træet udvider sig om sommeren, presser mod lysningen og kan bule op eller få pudsen til at revne.
• Hård fugemasse i stedet for elastisk. Fugen mellem ramme og karm revner ved de første temperaturskift.
• Beskadiget tætning under vinduet. Der kommer fugt og skimmel omkring vinduets nederste del, ofte først efter flere år.
• Radiatoren er dækket. Ruden dugger om vinteren, og rummet bliver sværere at varme op.
• For kort fremspring eller for korte ører. Der bliver en synlig sprække ved væggen, som er svær at skjule bagefter.

Selve monteringen af én karm tager som regel fra en halv time til cirka en time. I en hel lejlighed med flere vinduer er det typisk en dags arbejde. Det tager længere tid, hvis gamle karme skal brydes ud, eller underlaget skal rettes op, fordi mørtlen så skal tørre, før karmen kan sættes.

Monteringsskum eller lim hærder efter producentens anvisning normalt på nogle timer og har som regel fuld styrke dagen efter. Silikone eller akrylfuge skal have cirka et døgn, før du kan røre ved den eller male den. Indtil da skal du ikke sætte urtepotter eller tunge ting på karmen og ikke læne dig på den.

Har du en sav med styreskinne, et vaterpas og lidt tålmodighed, kan du godt selv skifte en indvendig vindueskarm. Mest tid går med præcis opmåling og skæring, ikke med selve limningen. Gå ikke i gang, hvis der skal ændres på el eller radiatorrør, og stop, hvis du har mistanke om asbest eller PCB i de gamle fuger.

1. Måle bredden på åbningen både forrest og bagest, dybden fra ramme til væggens forkant, og tjekke om lysningerne står i lod.
2. Lægge fremspring foran væggen (cirka 2 til 4 cm) og sideører til målene og skrive dem ned.
3. Lave en skabelon af pap ved skæve lysninger og overføre omridset til pladen.
4. Skære pladen med en skarp klinge og skære laminatet fra den side, savens producent anbefaler, så kanten ikke flosser.
5. Forsegle skjulte skærekanter på spånplade eller MDF med fugemasse eller lak.
6. Rense underlaget for støv og løs puds, rette større ujævnheder op og lade det tørre.
7. Tjekke at tætningen under vinduet er hel og undgå at skære i den.
8. Lægge pladen tørt på plastkiler og indstille den med vaterpas.
9. Tage pladen op, lade kilerne blive liggende, fugte underlaget efter skummets anvisning og lægge lavtekspanderende skum i striber.
10. Lægge karmen tilbage, trykke den ind mod rammen og tjekke med vaterpas igen.
11. Belaste karmen jævnt og lade skummet hærde efter producentens anvisning, gerne til dagen efter.
12. Sætte endekapper på, hvis systemet har dem.
13. Lukke fugen mod rammen med elastisk fugemasse og fugen mod væggen med overmalelig akrylfuge.
14. Fjerne beskyttelsesfolien, når fugen er hærdet, og reparere pudsen omkring karmen.

Kontrollen tager ikke lang tid. Du skal bruge et vaterpas, dine øjne og din hånd. Tjek karmen, når skum og fuger er hærdet, gerne i dagslys.

• Karmen er vandret eller har et svagt fald ind mod rummet, aldrig mod vinduet
• Den fjedrer eller vipper ikke, når du trykker på forkanten
• Pladen ligger tæt mod vinduesrammen i hele længden uden sprække
• Fugen mod rammen er lavet med elastisk fugemasse, lige og ubrudt
• Fugen mod væggen er lukket og kan males
• Fremspringet foran væggen er ens i hele længden
• Sideører og endekapper er pænt monteret uden åbne kamre eller synlige snit
• Overfladen er fri for ridser, afskallet laminat og skumrester
• Der stikker ikke skum frem under karmen, og tætningen under vinduet er ikke synligt beskadiget
• Der er plads over radiatoren, så den varme luft kan strømme op
• Der er ryddet op, og du ved, hvornår karmen må belastes