Nedbrydning af keramiske vægfliser

Et godt stykke arbejde følger en fast rækkefølge. Hvis et trin bliver sprunget over, mærker du det senere: enten på væggen eller på oprydningen.

1. Forberedelse af rummet: badekar, håndvask, gulv og karme dækkes af, og dørene til resten af boligen lukkes tæt med plastfolie. Spejle, skabe, armaturer og afdækninger på stikkontakter tages ned.
2. Afbrydelse af vand og strøm: vandet lukkes, og sikringen til rummet slås fra. Derefter undersøges det, hvor kabler og rør løber.
3. Fjernelse af fliserne: fliserne hugges af fra en kant eller et hjørne, lidt ad gangen. Det sker med hammer og mejsel eller med en mejselhammer med flad mejsel.
4. Rengøring af væggen: rester af fliseklæb eller mørtel fjernes, alt efter hvad der skal ske bagefter.
5. Bortskaffelse af affald: skårene lægges i kraftige sække og køres væk som byggeaffald.

Hvorfor begynder man ved en kant? Den første flise er den sværeste at få af. De næste har en fri kant, så mejslen kan glide ind under dem, og væggen får færre slag.

På et mindre område, fx en stribe fliser bag køkkenbordet, er en hammer og en bred mejsel ofte nok. Det går langsommere, men du har bedre kontrol og slår ikke unødigt hul i væggen.

Et helt badeværelse klares som regel med en let mejselhammer og en flad eller bred spademejsel. En tung nedbrydningshammer hører ikke hjemme i en lejlighed. Den ødelægger let puds, mursten og installationer, og i etagebyggeri generer larmen naboerne unødigt.

Skal en del af fliserne blive siddende, skærer man først grænsen op med en vinkelsliber med diamantklinge. Så knækker fliserne præcis dér, hvor de skal, og ikke to rækker længere henne.

To lige store vægge kan tage meget forskellig tid. Det afgør især, hvad fliserne sidder fast i, og hvad der er bag dem.

• Fliser i et tyndt lag fliseklæb falder forholdsvis let af, men klæbet bliver siddende på væggen og skal slibes eller hugges af.
• Fliser sat i mørtel ses ofte i ældre huse og lejligheder. De sidder i et tykkere lag og fjernes tit sammen med mørtlen helt ind til murværket. Bagefter skal væggen rettes op.
• Fliser på gipsplader kræver forsigtighed. Pladens papir rives let i stykker, og nogle gange er det enklere at skifte pladen end at reparere den.
• Flere lag, hvor nye fliser engang er sat oven på gamle, betyder mere arbejde og mere affald.
• Brusenichen har som regel en vådrumsmembran under fliserne. Den bliver ødelagt ved nedbrydningen, og der skal laves en ny under de nye fliser.
• Adgang og bortskaffelse: en lejlighed højt oppe uden elevator, en smal gang eller meget inventar i rummet gør arbejdet langsommere.

I væggene i bad og køkken løber der vand, afløb og strøm. Elkabler går normalt lodret eller vandret fra stikkontakter og afbrydere, men i ældre byggeri passer det ikke altid. En ledningssøger hjælper, og omkring installationerne skal du hugge forsigtigt. Bliver et kabel beskadiget, skal det repareres af en autoriseret elinstallatør. Et ramt vandrør er en opgave for en VVS-installatør.

Når fliser hugges ned, opstår der fint støv med kvarts, som er skadeligt for lungerne. Brug derfor en åndedrætsmaske af klasse FFP2 eller højere, beskyttelsesbriller, kraftige handsker og lange ærmer, for skårene er skarpe som glas. Har du mistanke om gamle asbestholdige plader bag fliserne, eller er huset fra en periode, hvor asbest var almindeligt, så stop arbejdet og få materialet undersøgt. Asbest skal fjernes af en specialiseret virksomhed.

Bor du i en ejerforening eller andelsboligforening, så læs husordenen. Den fastsætter ofte, hvornår der må laves larmende arbejde. Det er også en god idé at give bestyrelsen og naboerne besked i god tid.

Har du et mindre område, en muret væg og tålmodighed, kan du godt klare det selv. Er der tale om gipsvægge, mange installationer eller fliser sat i mørtel i et helt badeværelse, er det ofte klogere at ringe efter en flisemurer eller en håndværker med erfaring i nedbrydning.

1. Luk for vandet, og slå sikringen til rummet fra.
2. Tag inventar og afdækninger på stikkontakter og afbrydere af.
3. Dæk badekar, gulv og døre med plastfolie, og åbn vinduet.
4. Tag åndedrætsmaske, briller og handsker på.
5. Find kabler og rør med en ledningssøger, og marker dem på fliserne.
6. Skær grænsen op med vinkelsliberen, hvis en del af fliserne skal blive siddende.
7. Slå den første flise i et hjørne eller ved en kant i stykker, og fjern skårene.
8. Før mejslen ind under de næste fliser i en lav vinkel, og bræk dem af én ad gangen.
9. Arbejd kun med håndværktøj og forsigtigt omkring installationerne.
10. Hug eller slib klæbrester af, og bær løbende affaldet ud i sække.
11. Støvsug væggen, og bank på pudsen for at finde hule steder.

• For kraftigt værktøj ødelægger puds og murværk, og pludselig skal hele væggen repareres.
• Blind hugning tæt på installationer ender med et punkteret rør eller et overskåret kabel.
• Klæbrester på væggen gør, at de nye fliser ikke sidder lige og hæfter dårligere.
• Undervurderet affaldsmængde: fliser er tunge, der bliver flere sække end forventet, og de må ikke smides i dagrenovationen.
• Ingen buffer i planen: under de gamle fliser dukker der tit hul eller fugtig puds op, som skal udbedres.

Mindre mængder byggeaffald kan som regel afleveres på genbrugspladsen efter kommunens sorteringsregler. Ved større mængder bestiller man en container.

• Fliserne er fjernet i hele det aftalte område, og grænsen til de bevarede fliser er lige
• Der er ingen klæbrester på væggen, som kan genere de nye fliser
• Pudsen lyder ikke hul, når du banker på den, og eventuelle hule steder er markeret eller fjernet
• Vand- og elinstallationer er uskadte, og der drypper ikke noget, når vandet åbnes igen
• Inventar, badekar og gulv er uden ridser og revner
• Affaldet er kørt væk, og rummet er fejet og støvsuget
• Det er aftalt, hvem der klargør underlaget til de nye fliser