Nedrivning af rørkasse ved faldstammer på toilet

I ældre etageejendomme er rørkassen enten en del af det oprindelige badeværelse, eller også er den muret eller bygget op senere. Den skal mest af alt se pæn ud: den skjuler rørene og giver en flade, man kan sætte fliser på. Problemet opstår, når nogen skal ind til rørene. Bag kassen sidder ofte afspærringsventiler, vandmålere og nogle gange også elkabler.

De typiske grunde til at rive rørkassen ned er:

• Ejerforeningen eller andelsboligforeningen skal have udskiftet faldstammer, og VVS-installatøren skal have fri adgang til rørene
• Du laver nyt badeværelse eller toilet og flytter rundt på toilet, håndvask eller bruser
• Rørkassen er gennemvåd, har skimmel, eller der er kommet skadedyr i den
• Den gamle konstruktion sidder løst, og der er risiko for, at dele af den falder ned af sig selv

Ofte laves arbejdet samtidig med nedtagning af fliser, fjernelse af badekar eller nedrivning af hele det gamle badeværelse. Planlægger du det hele på én gang, skal byggeaffaldet kun bæres ud én gang, og de nye installationer kan forberedes uden at skulle bryde noget op igen.

1. Koordinering med foreningen. Faldstammer og vandrør er fælles for ejendommen, så tidspunktet aftales med ejerforeningen, andelsboligforeningen eller administratoren. Skal vandet lukkes for hele strengen, sørger foreningen eller dens VVS-installatør for det, og naboerne får besked i god tid.
2. Klargøring af rummet. Toilettet, eventuelt håndvasken og fliserne på rørkassen tages ned. Gulv og dør dækkes af, og åbninger til resten af boligen lukkes med plastfolie mod støv.
3. Undersøgelse af materiale og indhold. Rørkassen åbnes forsigtigt et lille sted, så man kan se, hvad den er lavet af, og hvad der præcis sidder bagved. Først derefter vælges værktøjet.
4. Selve nedrivningen. Kassen tages ned oppefra og nedad i små stykker. Ved mursten bruges mejsel og en let borehammer med lav slagkraft, ved gips og træ er en kniv, en sav og et koben nok. Tæt på rørene arbejdes der med håndkraft, ikke med en stor nedbrydningshammer for fuld kraft.
5. Udbæring og bortskaffelse. Affaldet kommes i solide sække og køres til genbrugspladsen eller hentes af en vognmand. Det hører ikke hjemme i ejendommens almindelige affaldscontainere.
6. Rengøring og kontrol. Rummet støvsuges, og rør, ventiler og de omkringliggende vægge tjekkes, så næste håndværker kan gå i gang.

Materialet afgør, hvor meget støv og affald der kommer, og hvor forsigtigt der skal arbejdes.

• Mursten eller tegl ses ofte i ældre murede ejendomme. Nedrivningen støver meget, der kommer mere affald, og tæt på rørene skal der arbejdes lidt ad gangen
• Gasbeton eller letbeton er forholdsvis let at skære og hugge i, men sidder godt fast i mørtlen, så kanterne skal renses af bagefter
• Spånplade, laminatplader eller træ kan som regel skilles ad i stykker uden meget støv
• Gipsplader på stålskelet er det letteste: pladerne skæres op, og profilerne skrues af

Pas særligt på i ældre ejendomme, hvor faldstammen kan være af eternit, altså asbestcement. Sådan et rør må ikke skæres, knækkes eller slibes. Har du mistanke om asbest, skal arbejdet stoppes, og materialet skal undersøges. Kun en virksomhed, der er uddannet og udstyret til asbestarbejde, må fjerne det.

Hvor krævende opgaven er, og dermed hvad den koster, afhænger især af:

• Materialet: en muret rørkasse giver mere arbejde end en let inddækning
• Om kassen er muret sammen med væggene omkring den eller står for sig selv
• Hvor mange rør der er bag den, og i hvilken stand de er: gamle, rustne rør kræver stor forsigtighed
• Rummets størrelse: på et lille toilet er det svært at have plads til både værktøj og affald
• Etage og elevator, fordi affaldet skal bæres ned
• Om du selv har ryddet rummet og taget toilet og håndvask ned, eller om håndværkeren skal gøre det

Viser det sig, at rørene ligger dybere inde i væggen, kan det være nødvendigt også at hugge lidt af murværket omkring. Det er klogt at tale om den mulighed allerede, når du aftaler opgaven med håndværkeren.

En rørkasse er normalt ikke bærende, men det skal tjekkes inden nedrivningen, især hvis det er uklart, hvordan væggene omkring er bygget. Er du i tvivl om, hvorvidt noget bærer, så lad en ingeniør se på det.

Bag rørkassen kan der også ligge elkabler. Afbrydelse og ændringer af el må kun laves af en autoriseret elinstallatør. Ligger der et gasrør i skakten, må det ikke beskadiges, og ingen andre end en fagmand må røre ved det. Lugter du gas, så stop arbejdet med det samme, luft ud, rør ikke ved kontakter, forlad rummet og ring til gasdistributørens vagttelefon eller 112.

Tænk også på fremtiden. Den nye inddækning skal give adgang til ventiler og vandmålere, typisk gennem en inspektionslem. I nogle ejendomme har installationsskakten også betydning for brandsikringen mellem lejlighederne, så det er en god idé at tale den nye løsning igennem med foreningen.

• At rive ned i blinde uden at vide, hvad der sidder bag kassen, med risiko for et gennemboret eller revnet rør
• At bruge en kraftig nedbrydningshammer helt tæt på gamle faldstammer, som ikke tåler vibrationerne
• At gå i gang uden at have aftalt noget med foreningen, så ingen kan lukke for vandet, hvis noget går galt
• At undervurdere mængden af affald: selv en lille muret rørkasse fylder mange sække
• At rive ned uden en plan for den nye inddækning og for, hvor inspektionslemmen skal sidde

• Rørkassen er fjernet i det aftalte omfang, og kanterne på væggene er renset for mørtelrester
• Faldstamme, afgreninger og fittings har ingen revner, skrammer eller løse samlinger
• Når vandet er lukket op igen, drypper det ingen steder, og afløbet er tæt
• Afspærringsventiler og vandmålere er hele og kan betjenes
• Elkabler i skakten er ubeskadigede eller sikret af en autoriseret elinstallatør
• Affaldet er båret ud og kørt væk, og der er ikke efterladt rod på trappen eller i fællesarealerne
• Rummet er støvsuget og klar til næste arbejde