Efterisolering af hus: hvad prisen består af, valg af system og de hyppigste fejl

Kort fortalt

Prisen på udvendig efterisolering består af isolering, klæbemørtel, dyvler, armeringslag med glasfibernet, puds, arbejdsløn og stillads. Men det er ikke materialet, der afgør resultatet. Det afgørende er, om firmaet følger systemleverandørens monteringsvejledning: nok klæbeflade, dyvling først når mørtlen er hærdet, diagonal armering ved vindueshjørner og pudsning ved de rigtige temperaturer. De fleste reklamationer opstår netop i de detaljer. Aktuelle priser pr. m², beregnet ud fra den løbende prisliste, finder du på siden Facadeisolering.

Hvad består prisen på efterisolering af huset af?

Når en massiv ydervæg isoleres udvendigt med puds, bruger man et facadeisoleringssystem med pudsløsning, internationalt kaldet ETICS: isoleringspladerne limes og dyvles på væggen, dækkes med et armeringslag af mørtel med indlagt glasfibernet, og til sidst kommer grunder og tyndpuds. Systemet er testet som en helhed. Klæbemørtel, net, armeringsmørtel og puds bør derfor komme fra samme leverandør, i Danmark for eksempel Weber, Sto eller Rockwool, og leverandørens monteringsvejledning bør være en del af aftalen.

1. Bærende væg (murværk)
2. Klæbemørtel: ved EPS en randstreng og klatter midt på pladen
3. Isoleringsplade (EPS eller mineraluld)
4. Dyvel, sat efter at klæbemørtlen er hærdet, et sted hvor pladen er limet
5. Armeringslag: mørtel med glasfibernet tæt ved overfladen
6. Grunder
7. Tyndpuds
8. Sokkelprofil (startprofil)

Har dit hus hulmur, er det billigste første skridt som regel hulmursisolering, hvor granulat blæses ind i hulrummet. Udvendig isolering med puds giver mest mening ved massive mure, ved huse, hvor facaden alligevel skal renoveres, eller hvor hulmuren allerede er isoleret, og du vil længere ned i varmeforbrug.

En stor del af prisen er arbejdsløn, ofte omkring en tredjedel af den samlede sum. Materialedelen vokser med isoleringstykkelsen og pudstypen: silikone- og silikatpuds er dyrere end akrylpuds, men holder sig renere og tåler fugt bedre. Når du sammenligner tilbud, så tjek altid, at systemopbygningen er den samme, ikke kun slutsummen.

Som pejlemærke ligger arbejdsprisen for et komplet system med EPS, altså limning og dyvling af plader, armeringslag med net og tyndpuds, ifølge NUMIQ's prisliste for Danmark på ca. 690 til 870 kr. pr. m² afhængigt af region. Det omfatter hjælpematerialer, men ikke isolering, klæbemørtel, net, puds og stillads. Med mineraluld er arbejdet en smule dyrere. Priserne på de enkelte trin finder du på siden Facadeisolering.

Hvad påvirker ellers prisen

• Facadens areal og udformning: mange vinduer, hjørner, karnapper og altaner betyder mere tilskæring, flere lysninger og flere detaljer.
• Husets højde: ved flere etager vokser stilladset og monteringstiden.
• Underlagets tilstand: løs puds, fugtigt murværk eller store ujævnheder skal udbedres, før pladerne limes. Er underlaget ikke bæredygtigt eller plant nok, skal systemet dyvles ud over limningen.
• Isoleringstype og tykkelse: mineraluld, hvid EPS eller grå EPS med grafit, mere om det nedenfor.
• Detaljer: isolering af lysninger og overliggere, sokkelisolering, nye sålbænke, inddækninger, flytning af tagrender og udhæng, der skal forlænges.
• Region og tidspunkt: i hovedstadsområdet, i de store byer og i højsæsonen er arbejdsløn som regel højere.

Hvordan posterne slår igennem på prisen pr. m², kan du se på siden Facadeisolering.

Hvorfor stilladset kan løfte prisen markant

Den hyppigste skjulte udgift er leje af stillads. Den afregnes efter facadeareal og lejeperiode, så hver uges forsinkelse kan ses i budgettet. Tjek før du skriver under, om stilladset er med i tilbuddet eller faktureres for sig, og hvem der betaler for forlænget leje, hvis vejret forsinker arbejdet. Netop her opstår der ofte misforståelser mellem bygherre og firma. Står stilladset på fortov eller offentlig vej, kræver det desuden tilladelse fra kommunen.

En vejledende pris for dit hus, med arbejde, materialer og stillads, kan du beregne med NUMIQ's online beregner til facadeisolering, der arbejder med aktuelle priser.

Mineraluld eller EPS: hvilket materiale passer til dit hus?

Valget af isolering påvirker ikke kun prisen, men også husets egenskaber i årtier. Man sammenligner især varmeledningsevnen (lambdaværdien, jo lavere, jo bedre isolerer den), brandegenskaber, diffusionsåbenhed og lydisolering.

Hvornår mineraluld er det oplagte valg

I Danmark er mineraluld det mest udbredte materiale til udvendig efterisolering af boliger. Den er ubrændbar, og ved højere bygninger og etageboliger stiller brandreglerne ofte krav om ubrændbar isolering i facaden. Hvad der gælder for dit hus, afgør den projekterende. Mineraluld har gode lydisolerende egenskaber, som du mærker ved en befærdet vej. Og den er meget diffusionsåben, så fugt fra murværket lettere kan slippe ud, en fordel ved ældre huse af massivt murværk. Arbejdet er mere krævende: plader uden fabriksbelægning skal have et tyndt lag klæbemørtel skrabet ind på bagsiden, før mørtlen påføres, og lamelplader limes på hele fladen.

Hvornår EPS kan være en god løsning

Facade-EPS er billigere end mineraluld, let og nem at bearbejde. På et almindeligt parcelhus i en eller to etager kan det være en fornuftig løsning, hvis systemet er godkendt til formålet og tykkelsen er rigtig. En prissammenligning mellem systemer med EPS og mineraluld finder du på siden Facadeisolering.

Uanset materiale gælder det, at fugtproblemer skal løses først. Har huset fugt, så find årsagen, for eksempel utætte rør, som en autoriseret VVS-installatør kan udbedre, ellers lukker du fugten inde bag isoleringen.

Brandsikkerhed ved EPS

EPS er brændbart. I et pudssystem er det dækket af armeringslag og puds, men ved højere bygninger skal det forhindres, at en brand breder sig op ad facaden fra etage til etage. I praksis gøres det med brandbælter af ubrændbar mineraluld, som indbygges vandret i EPS-facaden, for eksempel ud for etagedæk, over vinduer og omkring åbninger. Båndet forhindrer, at flammer fra et vindue brænder gennem isoleringen og op til de øverste etager. Hvor båndene sidder, hvor brede de er, og hvornår de er påkrævet, fremgår af systemets godkendelse og af brandreglerne. Ved etageboliger, ved byggeri tæt på naboen og ved flugtveje skal løsningen projekteres på forhånd, for det er dyrt at ændre en færdig facade.

Er grå EPS merprisen værd?

Grå EPS indeholder grafit og isolerer bedre end hvid EPS ved samme tykkelse. Den er relevant ved renovering, hvor facaden ikke må flytte sig for langt ud foran vinduesrammer og sålbænke. Den har dog en svaghed: I direkte sol bliver pladerne varme og kan slå sig. Leverandørerne kræver derfor solafskærmende net på stilladset, allerede før pladerne limes op.

Hvilken isoleringstykkelse skal du vælge?

Tykkelsen betyder mere for resultatet end mærket på systemet. Ved udvendig efterisolering af boliger i Danmark bruges i dag typisk 150 til 200 mm, og ved energirenovering med tilskud lander man ofte på omkring 200 mm for at opfylde kravene til ydervæggen. Med grå EPS kan lidt mindre give samme effekt. Et tyndere lag sparer kun lidt, for arbejde, stillads og puds koster det samme, men huset taber mere varme i hele isoleringens levetid.

Tag udgangspunkt i en energikonsulents vurdering eller husets energimærke, som viser den rentable tykkelse for netop dit hus. Ved renovering skal du også tænke på, om en tykkere isolering kan nå ud til vinduerne, ind under tagudhænget og hen til skel eller nabohus, og om der bliver plads nok i lysningerne. Ved ældre vinduer, der sidder yderst i muren, er der tit ikke plads til selv en tynd isoleringsstrimmel. Så er det tidspunktet at overveje nye vinduer, gerne flyttet ud i isoleringslaget, før facaden isoleres.

Hvordan varierer efterisoleringen efter hustype?

Omfanget og dermed prisen afhænger især af, hvor meget facade der skal isoleres. Facadearealet er ikke det samme som boligarealet: ved et hus i to plan er der som regel mere facade end grundareal på én etage, men vinduer og døre trækkes fra. Den aktuelle pris pr. m² finder du på siden Facadeisolering, og facadearealet kan du beregne ud fra tegningerne eller få målt op.

Det klassiske parcelhus i ét plan fra 1960'erne og 1970'erne har relativt lidt facade og klarer sig med et lavt stillads. Til gengæld kræver det opmærksomhed ved sokkel, tagudhæng og terrassedøre, og udhænget skal ofte forlænges, så det stadig beskytter den tykkere væg.

Et hus i to plan eller en ældre villa kræver stillads hele vejen rundt, og kvaliteten afgøres af detaljerne ved vinduer, altan og tagfod.

Et hus i tre plan eller et hus på skrånende grund har et stort facadeareal og længere stilladsleje. Her vælges oftere tykkere isolering, og brandkrav bør afklares tidligt. Ved rækkehuse og dobbelthuse kommer tilslutningen til naboens facade oveni.

Hvordan foregår efterisoleringen trin for trin?

1. Besigtigelse og forberedelse. Opmåling af facaden, vurdering af murværket og ved større projekter eller tilskudsansøgning en energikonsulent og et energimærke. Om efterisoleringen kræver byggetilladelse eller anden godkendelse, skal du spørge kommunen om. Det gælder især, hvis huset er bevaringsværdigt, ligger i et område med bevarende lokalplan eller servitutter, eller hvis isoleringen kommer tæt på skel.

2. Kontrol og forberedelse af underlaget. Væggen skal være ren, bæredygtig og fri for fedt. Mange monteringsvejledninger anbefaler en enkel prøve: lim et stykke isolering på ca. 10 × 10 cm op og riv det af, når mørtlen er hærdet. Går bruddet i isoleringen og ikke i vedhæftningen til underlaget, er underlaget i orden. Løs puds skal bankes af og repareres, og sålbænke, lamper, nedløbsrør og paraboler afmonteres.

3. Soklen og startprofil. Nederst på facaden monteres en sokkelskinne eller et startprofil, og sokkelzonen isoleres med et materiale, der tåler fugt og opsprøjt fra terræn.

4. Limning af plader. Ved EPS påføres klæbemørtlen som en vulst langs pladens kant, ca. 5 til 8 cm bred, og med nogle klatter i midten, så mindst 40 % af pladens flade er limet. På et plant underlag kan der også limes på hele fladen med tandspartel. Pladerne sættes i forbandt, og der må ikke være samling i vindueshjørnerne, så pladerne skæres til i L-form omkring dem. Fuger op til ca. 4 mm fyldes med fugeskum i pladens fulde tykkelse, bredere fuger må ikke forekomme, ellers indsættes en strimmel isolering.

5. Dyvling og slibning. Dyvlerne sættes først, når klæbemørtlen er hærdet, ved cementbaseret mørtel som regel efter 2 til 3 dage, og kun hvor pladen er limet. Antal og placering fastlægges i en dyvelplan efter underlag, bygningshøjde og vindlast. Derefter slibes ujævnheder ned, så fladen er plan.

6. Armeringslag. Først forstærkes hjørner med hjørneprofiler, og i hjørnerne ved vinduer og døre indlægges diagonale netstrimler, typisk omkring 30 × 20 cm. Derefter påføres armeringsmørtel på hele fladen, nettet trykkes ind med overlæg og dækkes vådt i vådt, så det ligger i den yderste del af laget og ikke kan ses.

7. Grunder og slutpuds. Når armeringslaget er tørt, typisk efter nogle dage, kommer grunder og slutpuds, og bagefter monteres sålbænke, lamper og nedløbsrør. Alt vådt arbejde skal ske inden for leverandørens temperaturområde. For de fleste systemer er det fra +5 °C til omkring +25 °C for luft og underlag, og nogle pudstyper kræver en højere minimumstemperatur. I bagende sol, regn og hård vind pudses der ikke, hvilket i Danmark gør vejret til den største usikkerhed i tidsplanen.

Mørke facadefarver: hvad du skal være opmærksom på

En mørk facade ser moderne ud, men på en isoleret væg er den en teknisk risiko. En mørk overflade optager mere solstråling, og under det tynde puds ligger isolering, så varmen ikke kan ledes ind i murværket. Overfladen bliver derfor langt varmere om sommeren end ved en lys farve. Puds og armeringslag udvider sig om dagen og trækker sig sammen om aftenen, hvilket giver revner, og EPS bliver blød ved høje temperaturer og kan deformeres.

Leverandørerne begrænser derfor farverne efter lysreflektionsværdien HBW, som står ved hver farve i farvekortet. Baumit og Caparol angiver farver med en HBW på mindst 20 som anvendelige uden begrænsning på isolerede facader. Mørkere farver tillades kun med særlige pudser og malinger med pigmenter, der også reflekterer den infrarøde del af strålingen. Vil du have en mørk facade, så vælg den som en del af systemet, og få leverandørens bekræftelse på, at den kan bruges på netop det system.

Hvorfor en isoleret facade bliver grøn, og hvordan du forebygger det

Grønne eller mørke pletter på en isoleret facade er alger og svampe. Det er ikke en fejl ved isoleringen, men fysik: En godt isoleret væg lukker kun lidt varme ud indefra, så overfladen køler ned om natten, ofte under lufttemperaturen. På den kolde puds dannes dug, og fugten bliver siddende til langt hen på formiddagen. Mest udsatte er nordvendte facader, facader tæt på træer, hække og vand, huse uden tagudhæng og ikke mindst huse i det fugtige kystklima, som store dele af Danmark har.

Risikoen mindskes med silikone- eller silikatpuds med beskyttelse mod alger og svampe, tilstrækkeligt tagudhæng, sålbænke der fungerer, og afstand mellem beplantning og facade. Mineralsk tykpuds, der optager og afgiver fugt, er et alternativ uden biocider. Beskyttelsen vaskes langsomt ud af regnen, så den er ikke permanent. Har algerne først sat sig, renses facaden med lavt tryk og et algemiddel og behandles derefter med en beskyttende maling. En skarp højtryksstråle ødelægger pudsen.

Det sker i praksis: de hyppigste fejl

Udvendig efterisolering laves kun én gang i mange år, og kvaliteten påvirker boligkomforten i årtier. Fagartikler om skader på pudsede isoleringssystemer beskriver igen og igen de samme fejl. De fleste kan ikke ses, når pudsen først er på, så det betaler sig at holde øje undervejs.

Mørtel kun i klatter. Mangler kantvulsten, kan luft cirkulere bag pladerne, pladerne bukker, og med tiden tegner deres omrids sig på facaden. Den modsatte fejl er mørtel, der presses ud over pladens kant og ind i fugerne, hvor den danner kuldebroer.

Dyvling i våd mørtel eller dårligt placerede dyvler. En dyvel, der sættes, før mørtlen er hærdet, trækker pladen ud af mørtelsengen. Dyvler, der er forsænket for dybt, så tallerkenen synker ind, og hullet fyldes med mørtel, viser sig senere som lyse eller mørke prikker, fordi de køler anderledes af end omgivelserne. Sætter montøren færre dyvler, end planen kræver, kan isoleringen rive sig løs i en storm, og vestkysten giver ingen rabat på vindlasten.

Revner ved vindueshjørner. Det typiske billede er en skrå revne fra et vindueshjørne. Den opstår, når en pladesamling ligger i hjørnet af åbningen, eller når den diagonale netstrimmel mangler. Reparationen betyder udskæring og ny armering, og den kan næsten altid ses bagefter.

EPS for længe i solen. Ubeskyttet EPS nedbrydes i overfladen af UV-lys. Går der mere end ca. to uger mellem limning og armering, kræver monteringsvejledningerne, at fladen slibes. Springes det over, hæfter armeringslaget dårligere.

For tyndt armeringslag. Mørtel, der er trukket for tyndt ud, eller net, der ligger direkte på isoleringen, gør ikke sit arbejde, og facaden bliver mere udsat for revner og haglskader. Lagtykkelsen kan kontrolleres på en prøve, for eksempel ved hullet til en udendørslampe.

Uløst fugt. Fugt, der lukkes inde bag isoleringen, giver med tiden skimmel og skader på pudsen. Løs altid årsagen først, uanset om fugten kommer fra jorden, et utæt tag eller utætte vinduer. Ved større renoveringer kan du med fordel kombinere efterisoleringen med et tjek af elinstallationen og med malerarbejde indvendigt, for flere fag på én gang sparer stillads og koordinering.

Uisolerede lysninger og overliggere. Kuldebroer ved vinduer og altaner er også efter isoleringen et svagt punkt. Fagartikler anbefaler mindst 3 til 4 cm isolering i lysningerne, hvilket ofte ikke kan lade sig gøre ved gamle vinduer. Løsningen er nye vinduer før isoleringen eller et tyndt højtydende isoleringsmateriale.

Det strides bygherrer og firmaer oftest om

• Hvad der er med i prisen. Stillads, lysninger, sålbænke, sokkel, forlængelse af udhæng, ned- og genmontering af nedløbsrør og lamper. Står det ikke i tilbuddet, kan firmaet senere fakturere det som ekstraarbejde.
• Planhed og udseende. En bølget facade i skråt lys eller pladesamlinger, der tegner sig. Det hjælper, hvis aftalen henviser til leverandørens monteringsvejledning, og hvis der er aftalt en kontrol af planheden med retholt før pudsning.
• Vejr og tidsplan. Hvem der betaler for forlænget stilladsleje, og hvad der sker, hvis regn ødelægger pudsen kort efter påføring.
• Revner efter den første vinter. Firmaet forklarer dem gerne med bevægelser i huset, bygherren med dårligt arbejde. Fotos af vindueshjørner og dyvling før armeringen er det bedste bevis i sådan en sag.

Kan du få tilskud til efterisolering?

I Danmark er den statslige Energirenoveringspuljen åben for ejere af helårsboliger, og den dækker blandt andet udvendig isolering af massive og lette ydervægge, men ikke hulmursisolering. Puljen administreres via Energistyrelsen, og vejledninger og ansøgning findes på sparenergi.dk. Tilskuddets størrelse, kravene og fristerne kan ændre sig, og puljen lukker, når midlerne er brugt, så tjek altid de aktuelle betingelser på den officielle side, før du planlægger.

For tilskud gælder typisk de samme principper: Isoleringen skal opfylde bestemte krav til ydervæggens isoleringsevne, der skal ofte foreligge et gyldigt energimærke, og projektet må ikke være gået i gang, før du har fået tilsagn. Går du i gang for tidligt, mister du retten til tilskuddet. Det betaler sig derfor at have tilbud og dokumentation klar i god tid.

Tjekliste før du skriver under

• Står der et konkret system i tilbuddet (leverandør, isoleringstype, tykkelse, pudstype), og er leverandørens monteringsvejledning en del af aftalen?
• Er stillads, sokkelisolering, lysninger, sålbænke, forlængelse af udhæng, ned- og genmontering af elementer på facaden og bortskaffelse af affald med i prisen?
• Har firmaet en dyvelplan, og hvem afgør, om underlaget er bæredygtigt og plant nok?
• Er tidsplan, fremgangsmåde ved dårligt vejr og garanti aftalt?
• Ved du, hvem der løser fugt, løs puds og andre fejl i underlaget, og hvordan?
• Har du spurgt kommunen, om der kræves tilladelse, og har du ved tilskud fået tilsagn, før arbejdet starter?
• Har du sammenlignet tilbuddet med de aktuelle priser på siden Facadeisolering?

Det skal du tjekke undervejs og ved afleveringen

• Før armering: kantvulst af mørtel på pladerne (kan ses, når der skæres plader), plader i forbandt, ingen samlinger i vindueshjørner, fuger fyldt med skum, dyvler i niveau med overfladen.
• Hjørner ved åbninger: diagonale netstrimler i hvert vindues- og dørhjørne og hjørneprofiler på udvendige hjørner. Tag billeder af dem.
• Planhed: læg en to meter lang retholt flere steder, og se på facaden i skråt lys om morgenen eller aftenen.
• Puds: ensartet struktur og farve, ingen synlige overgange mellem arbejdsafsnit og ingen plader eller dyvler, der tegner sig.
• Detaljer: sålbænke med udhæng og fald væk fra vinduet, pæne afslutninger ved tag og sokkel og tætte tilslutninger til vinduesrammerne.
• Dokumenter: følgesedler på materialer, dokumentation for det anvendte system, garantibevis og fotodokumentation af de enkelte faser, som du ofte også skal bruge til udbetaling af tilskud.

Kan det betale sig at efterisolere huset?

Ved et ældre, uisoleret hus med massive mure er udvendig efterisolering som regel et af de tiltag, der påvirker varmeforbruget mest. Udført ordentligt sænker det varmeregningen, giver bedre komfort, fordi væggene ikke længere føles kolde, og øger husets værdi. Skal du skifte til varmepumpe, får du dobbelt gavn, fordi den kører mere effektivt med lavere fremløbstemperatur i et velisoleret hus. Hvor hurtigt investeringen tjener sig hjem, afhænger af husets stand, energipriserne og et eventuelt tilskud, og det giver energimærket et godt bud på.

Det vigtigste er at vælge den rigtige tykkelse, vælge materiale efter huset og ikke efter den laveste pris og frem for alt at bruge et erfarent firma med referencer fra lignende opgaver. Ved større renoveringer kan du også tænke koordinering med andre fag ind, for eksempel nye vinduer, arbejde med gipsplader indvendigt eller fornyelse af installationer.

FAQ - Ofte stillede spørgsmål

Hvad koster det at efterisolere et parcelhus udvendigt?

Det afhænger af facadeareal, isoleringstype og tykkelse, puds, stillads og underlagets tilstand. Aktuelle priser pr. m², beregnet ud fra den løbende prisliste, finder du på siden Facadeisolering.

Hvor tyk skal isoleringen være?

Ved udvendig efterisolering af boliger bruges typisk 150 til 200 mm, ofte omkring 200 mm ved energirenovering med tilskud. Den præcise tykkelse fastlægges ud fra energimærket eller en energikonsulents beregning.

Mineraluld eller EPS: hvad er bedst?

I Danmark er mineraluld det mest brugte, fordi den er ubrændbar, lyddæmpende og diffusionsåben. EPS er billigere og kan være en fornuftig løsning på lave huse, hvis systemet er godkendt til formålet.

Hvilke tilskud kan jeg søge?

Den statslige Energirenoveringspuljen dækker blandt andet udvendig isolering af ydervægge. Betingelserne kan ændre sig, så tjek dem på sparenergi.dk. Du skal have tilsagn, før arbejdet går i gang.

Hvor lang tid tager det at efterisolere et parcelhus?

Et almindeligt parcelhus isoleres færdigt på 3 til 5 uger inklusive stillads og afsluttende arbejder. Ventetiden, mens mørtlen hærder og armeringslaget tørrer, kan ikke forkortes, og vejret kan skubbe tidsplanen.

Hvornår på året er det bedst at efterisolere?

Den bedste periode er fra sent forår til tidligt efterår, når temperaturen er stabil. Leverandørerne angiver for vådt arbejde som regel fra +5 °C til omkring +25 °C for luft og underlag, de præcise værdier står i produktbladet. I frost pudses der ikke.

Kan det betale sig at efterisolere et hus fra før 1960?

Ved ældre huse med massive, uisolerede mure giver udvendig efterisolering som regel den største gevinst. Før arbejdet skal fugt løses, og det skal kontrolleres, at den gamle puds sidder fast. Ved huse med hulmur er hulmursisolering det naturlige første skridt.

Hvornår har efterisoleringen tjent sig hjem?

Det afhænger af husets udgangspunkt, energipriserne, opvarmningsformen og et eventuelt tilskud. Energimærket giver et godt bud på besparelsen, og udførelsesprisen kan du sammenligne med prislisten på siden Facadeisolering.

Må en isoleret facade være mørk?

Ja, men kun i farver og materialer, som systemleverandøren godkender. Uden begrænsning er det typisk farver med en HBW på mindst 20, mørkere kun med særlige pudser og malinger, der reflekterer infrarød stråling.

Hvordan undgår man alger på facaden?

Det hjælper med silikone- eller silikatpuds med algebeskyttelse eller mineralsk tykpuds, godt tagudhæng, sålbænke der fungerer, og afstand mellem træer, buske og facade. Er algerne der, renses facaden skånsomt og behandles med et algemiddel.

Beregn prisen på efterisolering af dit hus

Prisen afhænger af mange faktorer: husets højde, facadens areal og udformning, isoleringstype, puds, region og underlagets tilstand. Aktuelle priser pr. m² finder du på siden Facadeisolering.

Til en første beregning for dit hus kan du bruge NUMIQ's online beregner til facadeisolering. Når du har angivet isoleringssystem, tykkelse, facadeareal og pudstype, får du en vejledende pris med arbejde, materialer og stillads. Uden registrering og gratis.

Start beregneren