Afretningslag

Afretningslaget er ikke et bærende lag. Belastningen fra mennesker og biler bæres af bærelaget af stabilgrus eller skærver nedenunder. Afretningslaget har kun én opgave: at give et præcist og ensartet leje, som stenene presses lidt ned i, når de vibreres, så de sætter sig fast.

Det betyder noget vigtigt: Afretningslaget må ikke bruges til at udligne store huller eller buler i bærelaget. Er laget en centimeter tykt ét sted og ti centimeter en meter længere henne, presses det tykke sted mere sammen med tiden, og belægningen synker der. Plan og fald skal derfor laves allerede i bærelaget. Afretningslaget finjusterer kun og skal have samme tykkelse over hele fladen.

I praksis bruger man oftest knust materiale i en fin fraktion, typisk omkring 2 til 4 eller 5 mm. De kantede korn kiler sig ind i hinanden, lader vandet løbe igennem og flytter sig ikke under belægningen. Nogle producenter af belægningssten tillader også en fraktion med finstof helt ned til nul, fx stenmel. Den er lettere at trække af, men dræner dårligere.

• Knust materiale 2 til 4 mm: den sikre løsning til fortov, terrasse og indkørsel
• Materiale med finstof (stenmel): rart at arbejde med, bedst til arealer med let belastning
• Rundt sand eller bakkesand: kornene glider mod hinanden, derfor frarådes det under belægning, der skal tåle biler
• Materiale med ler eller muld: uegnet, det holder på vandet, og frosten kan løfte belægningen om vinteren

Hvis producenten af dine sten angiver en bestemt fraktion og lagtykkelse i det tekniske datablad, så følg den. Det har ofte betydning, hvis du senere skal gøre en reklamation gældende.

Gå først i gang, når bærelaget er komprimeret, har det rigtige fald, og kantstenene er sat. Faldet til afvanding ligger ved belægninger normalt omkring 1 til 2 %, altid væk fra huset.

På bærelaget lægges afretningsskinner eller stålrør, som indstilles i højden, så oversiden af dem angiver overfladen af afretningslaget. Materialet fyldes ud mellem dem og trækkes af med en lang, lige lægte. Når skinnerne er taget op, fyldes sporene ud og glattes med en murske eller et glittebræt.

Man træder ikke på det afrettede lag. Stenene lægges fra den færdige belægning og fremad. Afretningslaget komprimeres ikke for sig selv før lægningen. Det komprimeres først sammen med belægningen, når stenene er lagt og fugerne fyldt, med en pladevibrator med gummimåtte. Stenene synker her nogle millimeter, og det skal du regne med allerede, når du indstiller højden.

Efter vibreringen er afretningslaget som regel omkring 3 til 5 cm tykt. Et tyndere lag kan ikke udligne små afvigelser, et tykkere lag presses ujævnt sammen.

Nemmest er en rektangulær flade med ensartet fald, et godt komprimeret bærelag og plads til at køre med trillebør. Så kan afretningslaget trækkes af hurtigt og i ét stræk.

Mere tid tager det ved:

• Flader med flere fald, render og afløb, hvor faldretningen skifter
• Buer, trapper og områder omkring dæksler og husmure
• Et ujævnt bærelag, der først skal rettes op
• Dårlig adgang, hvor materialet skal bæres i hånden gennem haven
• Regnvejr, hvor det afrettede lag bliver opblødt og skal laves om

Det er typisk de samme forhold, der afgør, hvor meget arbejde brolæggeren regner med i tilbuddet.

• Ujævnt bærelag udlignes med tykkere afretningslag: efter et års tid opstår der lavninger de steder
• Man går på det afrettede lag: fodsporene bliver liggende under belægningen som små huller
• For meget på én gang: hele gårdspladsen trækkes af, så kommer regnen, eller en kat løber hen over i nattens løb, og lejet er ødelagt
• Forkert materiale: sand med muld eller rundt korn, der flytter sig under bilhjulene
• Forkert højde: man glemmer, at stenene synker ved vibreringen, og den færdige flade ender under kantsten eller dørtrin
• Vibrering uden gummimåtte: overfladen og kanterne på stenene tager skade

Til en terrasse eller et fortov kan du godt lave afretningslaget selv, hvis bærelaget er færdigt og komprimeret. Du skal bruge to stålrør eller lige skinner, en lang aftrækningslægte, vaterpas, snor og rive.

1. Kontrollér plan og fald på det komprimerede bærelag med snor og lægte, og ret større afvigelser i bærelaget først.
2. Læg rørene parallelt med en afstand, der er lidt kortere end aftrækningslægten.
3. Indstil højden på rørene, så fladen ender i den planlagte højde og med det planlagte fald, når stenene er lagt og vibreret.
4. Fyld let fugtigt materiale ud mellem rørene, og fordel det med riven.
5. Træk materialet af med lægten hen over rørene med en savende bevægelse, og skub overskuddet videre.
6. Løft rørene forsigtigt op, fyld sporene ud, og glat dem med murske eller glittebræt.
7. Gør kun så stor en flade klar, som du kan nå at lægge sten på samme dag.
8. Læg belægningen fra den færdige flade, og træd ikke på afretningslaget.

Når belægningen ligger, kan du ikke se afretningslaget. Kontrollér det derfor før lægningen, og hold derefter øje med, hvordan belægningen opfører sig:

• Afretningslaget har samme tykkelse over hele fladen og ingen fodspor
• Materialet er rent, uden muld, rødder og større sten
• En lægte på to meter lagt på afretningslaget og senere på belægningen viser ingen tydelige mellemrum
• Regnvand løber i den planlagte retning, og der bliver ikke stående vandpytter
• Stenene vipper ikke og knirker ikke, når du træder på dem
• Den færdige belægning flugter med kantsten, dørtrin og dæksler
• Fugerne er fyldt helt op efter vibreringen