Lægning af belægningssten 8 til 10 cm

Tykkelsen afgør, hvor meget belægningen kan bære. En tykkere sten fordeler vægten fra et hjul bedre ned i bunden, vipper mindre, når bilen bremser eller drejer, og holder sig længere i niveau.

• 4 cm: fortove, havegange og terrasser, hvor der kun gås eller køres med trillebør og plæneklipper
• 6 cm: arealer rundt om huset, hvor en personbil kører over en gang imellem, hvis bunden er god
• 8 cm: indkørsler og p-pladser, hvor personbiler holder hver dag
• 10 cm: arealer med varebiler eller servicekøretøjer, gårdspladser og arbejdsarealer

Det sker tit, at der lægges 4 cm sten i indkørslen, fordi "bilen jo kun holder der nogle gange". Efter et par vintre opstår der spor, hvor hjulene kører, og enkelte sten løsner sig. Vil du have både en gangsti og en indkørsel, kan du sagtens kombinere tynde og tykke sten. Overgangen mellem de to skal bare planlægges i højden fra starten.

1. Arealet afsættes med pæle og snor, og højder og fald fastlægges. Vandet skal løbe væk fra huset, typisk med et fald på omkring 1 til 2 %.
2. Muldjorden fjernes, og der graves ud. Til et fortov graves normalt cirka 20 til 30 cm, til et areal med biler groft sagt 30 til 60 cm, afhængigt af jordbund og belastning.
3. Bunden af udgravningen komprimeres. På lerjord eller blød jord lægges en fiberdug.
4. Bærelaget af stabilgrus eller knust materiale lægges ud i lag, og hvert lag komprimeres for sig med pladevibrator.
5. Kantstenene sættes i jordfugtig beton med bagstøbning, så de har støtte bagfra.
6. Afretningslaget af fint grus eller sand trækkes af med en rettholt, som regel i en tykkelse på 3 til 5 cm. Laget komprimeres ikke, før stenene lægges.
7. Stenene lægges i det valgte mønster, kanterne skæres til, og linjerne kontrolleres løbende.
8. Fugerne fyldes med fugesand, fladen vibreres med en pladevibrator med gummimåtte, og der fyldes fugesand på igen.

Til arealer med biler anbefales mønstre, hvor stenene låser godt i hinanden, for eksempel sildeben. Lige rækker i kørselsretningen skrider lettere fra hinanden under hjulene.

Hvorfor synker en belægning efter nogle år? Næsten altid på grund af bunden, ikke stenene. En tykkere sten redder ikke en dårlig bundopbygning.

Under et areal til biler består bunden normalt af disse lag:

• Bærelag af stabilgrus eller groft knust materiale, ved indkørsler typisk omkring 25 til 40 cm, ved fortove mindre
• Udjævningslag af en finere fraktion, som lukker overfladen af bærelaget
• Afretningslag af sand eller fint grus, som stenene lægges direkte på

Komprimer i lag og ikke hele tykkelsen på én gang. En pladevibrator virker kun ned til en vis dybde, så et for tykt lag forbliver blødt nederst og sætter sig senere. Til sten på 8 til 10 cm bruges en tungere vibrator end til et fortov. I Danmark spiller frost også en rolle: et velkomprimeret, drænende bærelag mindsker risikoen for, at belægningen løfter sig om vinteren. En god bund giver ikke efter under foden, og pladevibratoren efterlader ingen spor.

Lettest er et rektangulært areal på flad, fast grund, hvor både lastbil med grus og minigraver kan komme til. Mere arbejde og dermed en dyrere opgave bliver det typisk ved:

• Arealer med buer, trin og mange tilskæringer
• Tykke sten, som er tungere og tager længere tid at skære med en kraftigere maskine
• Lerjord eller vandlidende jord, hvor der skal graves dybere og drænes
• Dårlig adgang, hvor materialer skal bæres eller køres i trillebør
• Fjernelse af gammel beton eller asfalt og bortkørsel af jord
• Tilslutning til garage, dørtrin eller eksisterende fortov i præcis højde
• Afløbsrender og nedløbsbrønde

Før du graver, skal du vide, hvor der ligger kabler og rør i jorden, især gas, el og vand. Det gøres med en forespørgsel i Ledningsejerregistret (LER). Rammer du et gasrør under gravearbejdet, så gå i sikkerhed og ring til gasselskabets døgnvagt eller 112. Beskadigede elkabler må kun repareres af en autoriseret elinstallatør.

• For tyndt bærelag, eller jord i stedet for grus
• Hele bærelaget komprimeres på én gang
• Manglende eller for lavt satte kantsten, så kanterne skrider ud
• Forkert fald, så vandet bliver stående eller løber ind mod huset
• For tykt eller komprimeret afretningslag, så stenene ikke sætter sig rigtigt
• Små tilskårne stykker langs kanten, som knækker under et hjul
• Tynde sten på et areal, hvor der holder biler hver dag

Et mindre fortov eller en terrasse med tynde sten kan en fingernem husejer godt klare selv. Pladevibrator og stenskærer kan lejes. En indkørsel med sten på 8 til 10 cm bør du overlade til en brolægger eller anlægsgartner, fordi udgravning, komprimering af tykke lag og præcise højder kræver maskiner og erfaring.

1. Tjekke ledningsplaceringer via LER og afsætte arealet med snor.
2. Fjerne muldjorden og grave ud til den nødvendige dybde med fald væk fra huset.
3. Komprimere bunden af udgravningen.
4. Lægge grus ud i lag og komprimere hvert lag med pladevibrator.
5. Sætte kantstenene i beton og lade betonen hærde.
6. Fordele afretningslaget og trække det af med en rettholt langs styrerør uden at træde i det.
7. Lægge stenene ud fra en fast kant og løbende kontrollere linjer og niveau.
8. Skære kanterne med en stenskærer med vandkøling og bruge åndedrætsværn og beskyttelsesbriller.
9. Fylde fugerne med fugesand, vibrere fladen med gummimåtte under pladen og fylde fugerne op igen.

• Der er ingen synlige lavninger eller bølger, når du lægger en rettholt hen over
• Vandet løber væk efter regn og bliver ikke stående
• Faldet går væk fra huset, garagen og trapperne
• Kantstenene sidder fast, lige og på linje
• Stenene rokker eller klaprer ikke, når du træder på dem
• Fugerne er fyldte, ensartede og uden store mellemrum
• Tilskæringerne langs kanten er ikke for små eller afslåede
• Overgangen til garage, fortov og dørtrin er uden kant
• Der er ingen revner eller afslåede hjørner i overfladen