Optagning af belægningssten

Problemet ligger sjældent i selve stenene. Det ligger i underlaget. Hvis fladen bølger, der står vandpytter, eller stenene vipper, skyldes det næsten altid dårligt komprimeret stabilgrus, manglende afvanding eller kantsten, der har givet sig. Nye sten oven på det samme underlag løser derfor ikke problemet.

Andre typiske grunde:

• Sætninger i hjulsporene eller over en gammel udgravning
• Ny vand-, kloak- eller elledning eller et dræn
• Ændret form på fladen eller en større parkeringsplads
• Gamle sten skal skiftes til en anden type

Ledninger i jorden

Under belægningen kan der ligge gas-, vand- og elledninger, ofte mere overfladisk end man tror. Skal du grave efter optagningen, så lav en graveforespørgsel i Ledningsejerregistret (LER), før du går i gang. Så får du oplysninger fra ledningsejerne om, hvor deres ledninger ligger. Hvis du rammer et gasrør, skal du straks forlade stedet. Brug hverken åben ild eller elektriske kontakter, og ring til gasselskabets døgnvagt eller 112. Skader på elledninger udbedres kun af en autoriseret elinstallatør, skader på gasledninger kun af en autoriseret gasinstallatør.

Der er to måder at gøre det på, og det er en god idé at vide på forhånd, hvilken du vil have.

Skånsom optagning til genbrug

Stenene tages op i hånden, én ad gangen, med et koben eller en stentang. Det tager længere tid, men de fleste sten forbliver hele. Metoden giver mening, når belægningen stadig er pæn og stærk, og du vil lægge den samme sted igen eller bruge den til en mindre sti i haven.

Hurtig fjernelse og bortskaffelse

Er stenene revnede, falmede, eller skal de alligevel udskiftes, er der ingen grund til at gå forsigtigt til værks. På større flader bruges en minigraver eller en læssemaskine, der tager stenene op sammen med underlaget og læsser dem direkte på bilen eller i containeren. Det går hurtigt, men stenene knækker undervejs.

Kantsten

Kantstenene holder hele fladen samlet. Derfor står de normalt i et betonleje med en støtte af beton på siden. At få dem op minder mere om nedbrydning: Betonen skal slås i stykker, så kantstenen kan løsnes og trækkes op. En kantsten er tung, så løft den aldrig alene.

To flader af nogenlunde samme størrelse kan være meget forskellige at arbejde med, og det påvirker også prisen. Det afhænger især af:

• Hvordan stenene ligger: I sand og stabilgrus kommer de let op, i beton eller mørtel skal de brydes løs
• Fugernes tilstand: Fuger fulde af mos, rødder og fastbrændt snavs holder stenene hårdere fast
• Stenenes tykkelse og form: Tykke sten til kørearealer og sten med komplicerede låseformer er sværere at få op
• Adgangen: En smal passage mellem hus og hegn betyder, at alt skal bæres ud i hånden i stedet for med maskine
• Om kantsten, trin eller afløbsrender også skal fjernes
• Hvad der skal ske med materialet: Sortering, stabling på paller og bortkørsel af affald er et arbejde for sig

Optagne sten, grus og beton er byggeaffald. Det skal i container, til genanvendelse eller på genbrugspladsen efter kommunens regler for sortering. At smide det i skoven eller ved et vandløb er ikke tilladt.

En mindre flade, der ligger i sand og grus, kan du sagtens klare selv. Du skal bruge et koben eller to kraftige skruetrækkere, en gummihammer, en stentang, solide handsker, sikkerhedssko og beskyttelsesbriller. Vent med at grave dybere end sandlaget, til du har svar på din graveforespørgsel.

1. Tag et billede af fladen oppefra, så du har lægningsmønsteret.
2. Rens fugerne for ukrudt og snavs, og fugt dem gerne, hvis de sidder hårdt fast.
3. Start i kanten, helst et sted hvor kantstenen mangler, eller hvor en sten allerede er beskadiget.
4. Løsn den første sten ved at banke på den med gummihammeren, og vip den op fra to sider på én gang. Lykkes det ikke, så ofr den og tag den op i stykker.
5. Tag de næste sten op en ad gangen fra kanten og indad med stentangen eller kobenet, uden hårde slag.
6. Rens hver sten for sand med det samme, og sorter dem i hele, beskadigede og knækkede.
7. Stil de hele sten på kant på et plant underlag eller en palle, tæt sammen og med undersiden samme vej.
8. Dæk de stablede sten til, så de ikke bliver snavsede, og så der ikke skyller jord ind mellem dem.
9. Skrab det gamle sand væk, når stenene er oppe, og se på, hvordan stabilgruset under ser ud.

Arbejd to sammen ved tunge sten og kantsten, og løft fra knæene, ikke med krum ryg.

Det sker tit, at et job, der ligner en hurtig weekendopgave, ender med en bunke knækkede sten og skader på omgivelserne.

• For mange kræfter: Stenene knækker på kanter og låse, og netop de sten, der kunne genbruges, går tabt
• At bruge nabostenen eller husets sokkel som støttepunkt for kobenet: Det, der skulle blive, bliver beskadiget
• Stenene smides i en bunke: De bliver ridsede og går i stykker
• Gravning uden at kende ledningernes placering: Du risikerer at ramme et kabel eller et rør
• Stenene lægges tilbage på det samme dårlige underlag: Fladen sætter sig igen
• Fald og afvanding glemmes: Vandet bliver stående ved huset eller trænger ned i underlaget
• Affaldsmængden undervurderes: Fladen fyldes med brokker, og arbejdet går i stå

Når du planlægger det næste trin, er det godt at vide, at underlaget til en gangsti og til en flade, hvor der kører biler, er forskelligt, både i lagenes tykkelse og i stenenes tykkelse. Skal fladen bruges til noget andet end før, skal udgravningen og opbygningen af underlaget tilpasses.

Når du overtager arbejdet fra en håndværker eller selv tjekker resultatet, så gå disse punkter igennem:

• Stenene er taget op i det aftalte omfang, og de omkringliggende flader er ikke beskadiget
• Facade, sokkel, hegn og de kantsten, der skulle blive, er hele
• Brugbare sten er rensede, sorterede og stablet på et plant sted
• Det er klart, hvor mange sten der mangler og skal købes
• Byggeaffaldet er kørt væk eller ligger klar i en container
• Blotlagte ledninger er uskadte og markeret
• Underlagets tilstand er tjekket, og det er aftalt, om det skal repareres eller udskiftes
• Fladen er sikker at færdes på, og huller er afspærret